Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

Besluttet 27. august, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn

Supplerende runde af nedrivningspulje

Center for Teknik og Miljø indstiller, at 1. der gennemføres endnu en nedrivningspulje (runde nr. 26) 2. den supplerende runde (nr. 26) gennemføres under hidtil gældende rammer og praksis for anvendelse af midlerne i landsbyforskønnelsespuljen

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med budget 2026-29 er det aftalt, at midlerne i landsbyforskønnelsespuljen, der hidtil
primært har været anvendt til nedrivning, fremover også skal benyttes til istandsættelse af
forsamlingshuse, områdefornyelse og lokale mødesteder. Midlerne er flyttet fra det
tidligere Plan- og Miljøudvalg, så de nu henhører Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og
Lokalsamfund.
Der er afsat ca. 1,5 mio. kr. (anlægsmidler) under udvalget til indsatsen i 2026, og
samme beløb de efterfølgende år.
Puljen til landsbyfornyelse omfatter kommunens arbejde med at skabe udvikling og
attraktive landsbyer i landdistrikterne. Midlerne kan bl.a. anvendes til forskønnelse af
landsbyer ved bl.a. at istandsætte eller nedrive bygninger.
Puljen blev oprettet i 2014 med tilknytning til Handlingsplan for indsats mod forfaldne
huse fra 2014, som blev vedtaget af Plan- og Miljøudvalget 11. februar 2014. Siden da
har det tidligere fagudvalg (Plan- og Miljøudvalget) i samspil med Distriktsrådet, løbende
haft nedrivningspuljens muligheder og prioriteringer bragt op til diskussion. Senest er
handleplanen ”Strategisk Landsbyforskønnelse” (vedlagt) godkendt af Plan og
Miljøudvalget 31. august 2021.
På den baggrund har administrationen indtil nu prioriteret nedrivninger af skæmmende
ejendomme gennem indgåelse af frivillige aftaler. Tilsvarende har det været retningen, at
ejendomme inde i lands- og lokalbyer og langs de større veje skulle prioriteres fremfor
stuehuse på landet. For mere information om nedrivningspuljen henvises til kommunens
hjemmeside.
Administrationen er aktuelt i gang med at gennemføre nedrivningspulje nr. 25, som
forventes afsluttet i december 2026.
Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund besluttede 5. maj 2026 (pkt. 5), at
der skulle tages fornyet stilling til den fremadrettede model for anvendelse af midlerne i
landsbyforskønnelsespuljen. Udvalget besluttede samtidig, at beslutningsprocessen
skulle indledes med et dialogmøde med repræsentanter fra Distriktsrådet. Endeligt blev
det besluttet, at nuværende nedrivningspulje (nr. 25) færdiggøres, men at gennemførsel
af kommende nedrivningspuljer afventer beslutningen om den fremadrettede anvendelse.

Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund afholdte 11. august 2026 et
dialogmøde med repræsentanter fra Distriktsrådet, hvor input og ideer til fremadrettet
anvendelse af midlerne i landsbyforskønnelsespuljen blev drøftet. Administrationen vil på
baggrund heraf udarbejde et egentlig beslutningsoplæg, så der på et af de kommende
udvalgsmøder kan træffes beslutning om den fremadrettede anvendelse i henhold til
Budgetaftalen.
Indtil da anbefaler administrationen imidlertid, at udvalget genbesøger beslutningen fra
maj om, at gennemførsel af en kommende nedrivningspulje (potentielt nr. 26) skal
afvente en fornyet beslutning om den fremadrettede anvendelse. Anbefalingen skal ses i
lyset af, at det kan være formålstjenstligt at holde aktiviteten i gang under de nuværende
rammer, mens udvalget tager stilling til den fremadrettede anvendelse.

Indstilling

Center for Teknik og Miljø indstiller, at
1. der gennemføres endnu en nedrivningspulje (runde nr. 26)
2. den supplerende runde (nr. 26) gennemføres under hidtil gældende rammer og
praksis for anvendelse af midlerne i landsbyforskønnelsespuljen

Beslutning

Godkendt.

Bilag

  • 1. Bilag Strategisk Landsbyforskønnelse (DokumentID: 8768711 - EMN-2026-01463)
  • 2. Beslutning om fremadrettet praksis for anvendelse af midlerne i landsbyforskønnelsespuljen (DokumentID:

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.