Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

Besluttet 23. september, Frederikshavn Byråd, Frederikshavn

Borgerforslag om besparelser på ældreområdet

Sagen fremsættes uden administrativ indstilling.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Frederikshavn Byråd, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Sagen sendes ikke til administrativ behandling. Sagen kom til afstemning. For stemte 8 (Anders Brandt Sørensen (A), Karsten Thomsen (A), Liv Lundholm Pedersen (A), Gitte Kiilerich (A), Peter E. Nielsen (A), John Karlsson (A), Erik Kyed Trolle (A) og Brian Kjær (A)).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Det er muligt at indsende et borgerforslag, hvis man er borger i kommunen. Hvis
borgerforslaget har relevans i forhold til den type opgaver, kommunen løser, og der ikke
allerede er taget beslutning om en lignende sag, skal det fremsættes på førstkommende
byrådsmøde, når det har opnået minimum 250 støttetilkendegivelser.
Der er stillet et borgerforslag om at stoppe besparelser på ældreområdet, som nu har
opnået det krævede antal støttetilkendegivelser.
Nedenfor fremgår selve borgerforslaget, herunder også borgerens begrundelse for at
stille borgerforslaget.
Bevar de lokale køkkener og værdigheden i plejen.
Forslag:
Undertegnede borgere i Frederikshavn Kommune foreslår, at Byrådet tager de planlagte
besparelser på ældreområdet af bordet i de kommende budgetforhandlinger. Konkret
kræver vi:

At de lokale leve-bo-køkkener og produktionen af frisk, varm mad på kommunens
plejecentre bevares.

At besparelsen på 13 millioner kroner på social-, sundheds- og ældreområdet
annulleres.

At Byrådet i stedet dækker det økonomiske hul via administrationen eller de
ansøgte statslige særtilskud.

Begrundelse:
Ældreområdet har igennem en lang årrække holdt for, hver gang kommunekassen har
manglet penge. At fjerne duften af mad og den friske ernæring fra vores plejehjem er et
direkte angreb på de svageste borgeres livskvalitet. Kernevelfærd og værdighed for
kommunens ældre skal prioriteres absolut højest. Vi opfordrer Byrådet til at vise politisk
mod og finde pengene andre steder end hos de ældre.

Indstilling

Sagen fremsættes uden administrativ indstilling.

Beslutning

Sagen sendes ikke til administrativ behandling.
Sagen kom til afstemning.
For stemte 8 (Anders Brandt Sørensen (A), Karsten Thomsen (A), Liv Lundholm
Pedersen (A), Gitte Kiilerich (A), Peter E. Nielsen (A), John Karlsson (A), Erik Kyed Trolle
(A) og Brian Kjær (A)).
Imod stemte 17 (Jon Andersen (V), Mogens Brag (V), Jill Byrdal (V), Jens Borup (V),
Mette Hardam (V), Jan Bjeldbak (V), Thomas Jørgensen (V), Bodil Krogh (V), Helle
Gaardboe Jeppesen (V), Jens Nygaard (Æ), Bent Bøgsted (Æ), Susanne Marianne
Møller (Æ), John Lamp Henriksen (C), Peter Sørensen (C), Thomas Hjort (O), Joakim
Madsen (I) og Tina Kruckow (UP)).
Undlod at stemme 4 (Søren Frederiksen (F), Søren Visti (F), Jane Bengtsen (F) og
Almina Nikontovic (F)).
Sagen behandles ikke yderligere administrativt, men indgår i budgetforhandlingerne.
Afbud fra Klaus Hjulmand (I). I stedet deltog Joakim Madsen (I).

Bilag

  • 1. Borgerforslag - Stop besparelser på ældreområdet (DokumentID: 8919573 - EMN-2026-02664)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Byråd, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.