Spring til indholdet
Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn

Godkendelse af nye vedtægter for Kulturskolen i Frederikshavn Kommune

Center for Kultur og Borgerservice indstiller, at vedtægter for ”Kulturskolen i Frederikshavn Kommune” godkendes.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På møde den 11. august 2026 behandlede udvalget ændring af vedtægter for
”Musikskolen i Frederikshavn kommune”. Udvalget besluttede, at sagen skal
tilbagesendes til fornyet behandling.
Vedtægterne er gennemgået på ny, hvor der er foretaget mindre redaktionelle
korrektioner samt ændret i § 6, hvor afsnittet om de fysiske rammer for undervisning er
tilpasset til at foregå på undervisningsegnede lokaliteter. Herudover er der tilføjet en § 7
vedrørende vedtægtsændringer, hvor det præciseres, at evt. ændringer af Kulturskolens
vedtægter fremadrettet skal godkendes af det politiske udvalg, hvor Kulturskolen er
hjemmehørende.
Med de nye vedtægter samles ”Musikskolen i Frederikshavn Kommune” og
”FilmMaskinen – den nordjyske filmskole” organisatorisk under ”Kulturskolen i
Frederikshavn Kommune”.
En kulturskole er en kommunal kultur- og undervisningsinstitution, der giver børn, unge
og voksne mulighed for at udvikle sig gennem kunstneriske og kreative aktiviteter som
musik, film og andre kunstarter. Formålet er at fremme læring, trivsel, dannelse,
kreativitet og fællesskab gennem undervisning, oplevelser og kulturel deltagelse.
De to eksisterende undervisningstilbud i form af musikskole og filmmaskine vil fortsat
blive markedsført separat over for borgerne.
Administrationen bemærker, at de nye vedtægter skaber et tidssvarende fundament for
den kommunale institution med mulighed for på sigt at kunne tilbyde et bredere
undervisningstilbud med blik for læring, trivsel, fællesskaber og dannelse.
Et flertal af de nordjyske kommuner er ligeledes defineret som kulturskoler.

Indstilling

Center for Kultur og Borgerservice indstiller, at vedtægter for ”Kulturskolen i
Frederikshavn Kommune” godkendes.

Bilag

  • 1. Nyt udkast Vedtægter Kulturskolen 2026 (DokumentID: 8943990 - EMN-2026-02074)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.