På dagsordenen 5. november, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn
Fremrykning af budgetforslag 2030 vedr. etablering af opgangsfællesskab
Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at processen med henblik på etablering af et opgangsfællesskab igangsættes omgående.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
For at understøtte økonomisk balance fra 2027 og frem foreslår Center for Handicap og
Psykiatri at fremrykke det planlagte budgetforslag for 2030 om etablering af et
opgangsfællesskab i Frederikshavn by til 2027.
Konkret ønskes det at undersøge mulighederne for at etablere et opgangsfællesskab på
Ingeborgvej, hvor Frederikshavn Kommune allerede har anvisningsretten til boligerne og
afholder udgifter til tomgangsleje for de tomme boliger.
Et opgangsfællesskab er et midlertidigt tilbud til borgere, som har behov for mere faste og
trygge rammer, end almindelig bostøtte kan tilbyde, men som ikke har behov for et
botilbud. Det kan fx være borgere, der flytter hjemmefra, eller som ønsker at flytte fra et
botilbud til en mere selvstændig boform. Tilbuddet skal understøtte borgernes
selvstændighed og mestring gennem egen bolig kombineret med adgang til socialfaglig
støtte og medarbejdertilstedeværelse i en del af døgnet.
Forslaget tager udgangspunkt i anvendelse af seks boliger på Ingeborgvej. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis boligerne kan samles i én opgang, hvoraf én af boligerne fungerer
som fællesareal.
Opgangsfællesskabet forventes at kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse
af kommunens ressourcer ved potentielt at forebygge eller reducere behovet for mere
omfattende indsatser, fx botilbud. Derudover kan det undersøges, om fælles lokaler kan
anvendes til bostøtte for andre borgere i lokalområdet, så en del af støtten kan leveres
uden for borgernes egne hjem.
Det foreslås, at etableringen fremrykkes til 2027, og at Center for Handicap og Psykiatri
bemyndiges til at arbejde videre med konkretiseringen af tilbuddet. Dette indebærer
dialog med boligforeningen, ældreområdet, beboerne og Socialmyndighed om
muligheder, behov og rammer for etableringen.
På baggrund af dialogen udarbejdes en særskilt sagsfremstilling, som forelægges
Udvalget for Ældre, Social og Handicap, inden der træffes endelig beslutning om
opgangsfællesskabets konkrete udformning og organisering.
Sagen er sendt til høring i Handicaprådet.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at processen med henblik på etablering af et
opgangsfællesskab igangsættes omgående.
Bilag
- 1. Høringssvar fra Handicaprådet til Beslutning om fremrykning af budgetforslag 2030 vedr. etablering af
- opgangsfællesskab (DokumentID: 8971996 - EMN-2026-03046)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.