På dagsordenen 5. november, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn
Samarbejde mellem KFUM's Sociale Arbejde og Frederikshavn Kommune
Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at udvalget godkender, at administrationen arbejder videre med samarbejdsmodel 2 om etablering af en Social Café i et samarbejde med KFUM’s Sociale Arbejde, herunder udarbejder et forslag til finansiering og fremsender en samlet samarbejdsmodel til fornyet behandling i udvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget skal tage stilling til, om - og i givet fald hvordan - der kan arbejdes hen imod et
samarbejde mellem kommunen og KFUM’s Sociale Arbejde om Social Drive Out (SDO).
Frederikshavn Kommune er geografisk en langstrakt kommune, hvilket kan gøre det
vanskeligt for nogle udsatte borgere at benytte eksisterende tilbud og fællesskaber.
Samtidig er der en målgruppe af borgere, som kommunen kan have vanskeligt ved at
etablere kontakt til og fastholde i eksisterende tilbud.
Social Drive Out er en opsøgende social indsats, hvor medarbejdere og frivillige skaber
kontakt til udsatte borgere dér, hvor de befinder sig, og bygger bro til lokale fællesskaber,
frivillige tilbud og relevant støtte. Indsatsen kan dermed bidrage til at imødekomme nogle
af de lokale udfordringer gennem opsøgende arbejde og brobygning til fællesskaber og
aktiviteter.
Den udekørende indsats giver mulighed for at opsøge borgere dér, hvor de befinder sig,
både i Frederikshavn by og i kommunens øvrige geografiske områder. En eventuel café
eller et fast mødested kan fungere som en lavtærskel-indgang til fællesskab, relationer og
videre støtte.
Der har tidligere været fokus på behovet for tilbud og fællesskaber målrettet udsatte
borgere. Der er tidligere igangsat processer med henblik på at etablere et værested eller
lignende tilbud til denne målgruppe, men der er endnu ikke fundet en endelig løsning.
Behovet for at styrke indsatsen over for målgruppen blev ligeledes drøftet på seneste
møde i Udsatterådet.
I den sammenhæng kan et samarbejde med KFUM være relevant, idet indsatsen
potentielt kan bidrage til at imødekomme nogle af de behov, som tidligere har været
identificeret politisk og i dialogen med Udsatterådet.
KFUM’s Sociale Arbejde har præsenteret tre mulige samarbejdsmodeller:
1. Satellit Café: En udekørende indsats med 5-10 stop og uden en fast fysisk base.
Modellen har en begrænset økonomisk og organisatorisk binding og giver mulighed for at
afprøve indsatsen med fokus på opsøgende arbejde, herunder i landdistrikterne. Der vil
dog være mindre mulighed for at samle indsatsen omkring et fast lokalt mødested.
2. Social Café: En udekørende indsats kombineret med en fysisk base, der kan fungere
som mødested for borgere og frivillige. Modellen giver mulighed for større socialfaglig
kapacitet, bedre rammer for brobygning og en regional funktion for Social Drive Out.
KFUM ønsker et kommunalt driftstilskud til KFUM på ca. 1,2-2 mio. kr. årligt.
3. Social Hub: En udekørende indsats kombineret med et fysisk tilbud inkl. en social café
og specialiserede indsatser. Modellen giver mulighed for et tættere samarbejde mellem
kommunen, civilsamfundet og øvrige aktører, herunder eventuelt fremskudte kommunale
funktioner. Modellen indebærer den største økonomiske og organisatoriske forpligtelse
med en kommunal økonomisk forpligtelse på over 2 mio. kr. årligt.
De økonomiske beløb er foreløbige estimater fra KFUM’s oplæg og skal kvalificeres
nærmere. Tidshorisonten skal afdækkes.
Modellerne adskiller sig desuden i forhold til graden af lokal forankring, kommunal
involvering og mulighederne for at skabe sammenhæng mellem den opsøgende indsats
og eksisterende tilbud og fællesskaber.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at udvalget godkender, at administrationen
arbejder videre med samarbejdsmodel 2 om etablering af en Social Café i et samarbejde
med KFUM’s Sociale Arbejde, herunder udarbejder et forslag til finansiering og
fremsender en samlet samarbejdsmodel til fornyet behandling i udvalget.
Bilag
- 1. Høringsvar fra Handicaprådet vedr. Beslutning om samarbejde mellem KFUM's Sociale Arbejde og
- Frederikshavn Kommune (DokumentID: 8967984 - EMN-2026-03051)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.