Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 11. august, Teknik og Klima, Frederikssund

Dialogmøde med Grønt Forum

Denne sag er en drøftelse mellem Teknik og Klima og Grønt Forum. Teknik og Klima har drøftet Grønt Forums oplæg, jf. sagsfremstillingen, ved udvalgsmødet den 2. juni 2026. Grønt Forum har mulighed for foretræde for udvalget jvf. nuværende kommissorium (Bilag 1).

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte Grønt Forums oplæg.
Hvem
Teknik og Klima, Frederikssund Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

• Drøfte Grønt Forums oplæg.

Sagsfremstilling

Grønt Forum har ved deres møde den 29. januar 2026 tilkendegivet, at de ønsker at drøfte nedenstående punkter med det nye udvalg, Teknik og Klima.
1: Drøftelse af nyt udkast til kommissorium.
Grønt Forum ønsker med det nye kommissorium (Bilag 2):

• et mere politisk forankret udvalg, hvor dialogen udvides med fællesmøde(r) med de to relevante udvalg Teknik og Klima samt Plan og Udvikling. For at styrke dialogen med de politiske udvalg, foreslår Grønt Forum, at der indføres 2 årlige dialogmøder for hvert udvalg. Grønt Forum har ikke lagt sig fast på en bestemt mødestruktur.

Dialogmøderne kan både være i forbindelse med ordinære Grønt Forum møder eller ved udvalgsmøder, hvor enten formanden for Grønt Forum eller hele gruppen deltager.

• at koble det nye kommissorium til FN´s Verdensmål (6,7,11,13,14,15) for at styrke sammenhængen til kommunens overordnede strategier for klima-, miljø- og bæredygtighed og samtidig dermed, giver det et internationalt referencegrundlag.

2. Naturforvaltning – rammer og prioritering
Grønt Forum ønsker en dialog om det nuværende budget for naturforvaltning (2026-2029):

• opleves som utilstrækkeligt i naturen og i forhold til Naturhandleplanen (Bilag 3) (4 indsatsområder: Naturen på land, Vand og kyster, Bynatur og biodiversitet samt Naturoplevelser)

• i budgetaftalen indgår Grøn omstilling og miljø. Her nævnes også natur. Hvordan skal emnet natur udmøntes i 2026?

Grønt Forum ønsker dialog i forbindelse med kommende budget:

• hvordan en eventuel styrkelse kan indgå i kommende budgetforhandlinger

• hvordan natur kan indgå i fremtidige politiske prioriteringer

3. Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker
Grønt Forum ønsker en kort dialog om kommunens indsats i forhold til:

• om de vil arbejde for politisk at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet

• om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats

• hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer

Administrationens bemærkninger:
Ad 1) Drøftelse af nyt udkast til kommissorium:
Administrationen vurderer, at den nuværende dialog-form med henholdsvis møder med administrationen samt fællesmøder med udvalget har været godt og konstruktivt.
Grønt Forum har bl.a. siddet i direkte udvalg med administrationen og udvalgets repræsentanter i forbindelse med udvælgelse af støtte til Biodiversitetspuljens midler i 2023. Grønt Forum har desuden afholdt besigtigelse og dialog med begge udvalg (nu Teknik og Klima samt Plan og udvikling) ved Hammergården i august 2025.
Administrationen vurderer, at Grønt Forums ønske om, at få flere møder og med politiske repræsentanter, kan indeholdes i det nuværende kommissorium og at grønt forum og udvalgene kan mødes ved konkrete sager som tidligere.
Ad 2) Naturforvaltning – rammer og prioritering
Administrationen arbejder og prioriterer efter rammerne i Naturhandleplanen 2023-2027 (Bilag 3). Indsatsplanen og finansiering ses i Naturhandleplanen 2023-2027 s. 29-33.
Ad 3) Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker:
I forhold til om de vil arbejde for politisk at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet:
Grundvandsteamet vurderer, at der er indtil videre ikke umiddelbart sammenhæng mellem beskyttelse af drikkevandet og projekter under treparten. De fleste projekter under den grønne trepart er lavbundsprojekter og derfor ikke oplagte til arealer med særlige interesser for beskyttelse af grundvandet. Grundvandsbeskyttelse er derfor ikke en del af projekterne. Det er i kommunen interesse både at beskytte grundvandet og sikre muligheden for gode lavbundsprojekter under den grønne trepart. Fremtidige opdateringer af omlægningsplanen kan indtænke grundvandsbeskyttelse på nye projektområder, fx ved at udpege flere områder til skovrejsning. Dette kan dog både være i modstrid med den nuværende kommuneplan, samt følger ikke kommunens hidtidige fokus på, at projekter i omlægningsplanen er udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse.
Ift. om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats:
Der er stort fokus på grundvandsbeskyttelse og de forskellige virkemidler hertil. I Kommuneplanen er f.eks. udlagt arealer med særlige grundvandsinteresse og arealer til ønsket skovrejsning. For nuværende fylder indsatsen med Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsboringer. Et egentligt arbejde med grundvandparker vil følge af opdatering af kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, et arbejde der er planlagt til første halvår 2027.
Ift. hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer:
Projekter i omlægningsplanen/grøn trepart er indtil videre udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse. Der er derfor ikke arbejdet med synergier ift. kommunens øvrige opgaver, fx natur og grundvandsbeskyttelse.
Der er udpeget flere lavbundsområder som skitseprojekter, som hvis de gennemføres, vil mindske CO2-udledningen.

Inddragelse

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Drøftet.
Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Teknik og Klima, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 106. Læs den originale sag hos kommunen.