Orientering om proces og muligheder ved revision af vandløbsregulativer

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

• Tage orienteringen til efterretning.

Behandling i Teknik og Klima 2. juni 2026

Udsat.
Fraværende: Ali Moussa (F) og Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Da samtlige af kommunens nuværende, offentlige vandløb har haft offentlig status i længere tid, findes der typisk allerede et gældende regulativ for vandløbene. Regulativet kan opfattes som en form for kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og lodsejere samt andre, der måtte have nytte af vandløbet, og indeholder en række bestemmelser, herunder blandt andet om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, vandløbets vedligeholdelse, friholdelse af arealer langs vandløb, broer og anlæg. Det indeholder også en dato for revision af regulativet. For rigtig mange af kommunens vandløb er datoen for revision af regulativet overskredet. Administrationen har derfor siden 2023 haft fokus på opgaven med revision af vandløbsregulativer og forventer at blive klar med de første oplæg i løbet af 2026.
Praksis i de fleste kommuner, herunder Frederikssund, er at vandløbsregulativer, nye som reviderede, vedtages politisk. Ikke mindst fordi regulativets bestemmelser repræsenterer en afvejning af natur- og afvandingsmæssige interesser i vandløbet og kan have stor indvirkning både på vandløbets økologiske tilstand og på mulighederne for udnyttelse af arealerne omkring det. Så selvom det er administrationen, der laver oplæg til nye regulativer, afholder høringer, har den primære dialog med lodsejere og andre interessenter mv., så vil samtlige reviderede regulativer som minimum blive forelagt udvalget til vedtagelse. Men der kan også være situationer hvor administrationen forelægger andre spørgsmål for udvalget. Eksempelvis for regulativer for større vandløb, hvor der ønskes politisk stillingtagen allerede i forbindelse med høringsfasen. Derfor ønsker administrationen med dette punkt at orientere udvalget om hvilke vandløbsbestemmelser der kan komme i spil i forbindelse med regulativrevision, hvordan processen kan forventes at være, samt hvordan eksempelvis vandområdeplaner kan influere på vandløbsmyndighedens muligheder for at fastsætte bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligehold.
Mulighed for ændring af bestemmelser ved regulativrevision
Ved regulativrevision tages der udgangspunkt i de gældende bestemmelser for vandløbet, men kommunen har mulighed for at ændre i bestemmelserne for:

• Bredejerforhold: Bestemmelser om hegning, arbejdsbælter, træer, drænudløb mv.

• Oprensningsbestemmelser, herunder hyppighed og omfang af besigtigelse/kontrol af vandløbet.

• Grødeskæring: omfang, tidspunkt, metode.

• Kantskæring: omfang, tidspunkt, metode.

• Sejladsbestemmelser

I nogle tilfælde vil man videreføre de gældende bestemmelser, men hensyn til serviceniveau, vandføringsevne, økonomi og specielt vandløbenes økologiske tilstand kan føre til et ønske om at fastsætte ændrede bestemmelser.
I forhold til kommunens dialog med bredejere, borgere og andre interessenter er det dog mindst lige så vigtigt at være klar over hvad kommunen IKKE kan ændre på ved en regulativrevision:

• Vandløbets fysiske udformningÆndring af afvandingsevnen, eksempelvis ved at grave vandløbet dybere/bredere kræver en vandløbsreguleringstilladelse, som er en helt anden proces end en regulativrevision. Ved en vandløbsregulering er det dem, der har nytte og gavn af reguleringen, der skal rejse sagen og betale for reguleringen, hvis den kan tillades. Ønsker om eksempelvis at klimasikre vandløbet og arealerne omkring ved at ændre forløb, kote, bundbredde mv. på vandløbet er altså ikke noget, der kan indeholdes i en regulativrevisionsproces.
I revisionsprocessen bør beskrivelsen af vandløbet imidlertid under nogle omstændigheder ændres til at beskrive de faktiske forhold, hvis de afviger fra den tidligere beskrivelse. Eksempelvis hvis det opdages, at regulativmæssig bundkote fejlagtigt har været angivet under oprindelig vandløbsbund eller at aflejringer i vandløbet, som enten ikke skulle oprenses iflg. regulativet eller af andre årsager ikke lovligt kan oprenses, gør at den aktuelle vandløbsbund ligger højere end beskrevet i det tidligere regulativ.

• Store ændringer i vedligeholdelsen, der forventes at ændre tilstanden i vandløbet, som f.eks. en ekstra årlig grødeskæring, kan heller ikke håndteres alene i regulativrevisionen. Dette skal også håndteres i en vandløbsreguleringssag.

• Ulovlige tilstande, der bliver opdaget i forbindelse med regulativrevisionen, som f.eks. broer anlagt uden tilladelse skal ligeledes håndteres via lovliggørende reguleringstilladelse eller ved påbud om fjernelse.

Typisk proces for regulativrevision
Når det er besluttet at revidere regulativet for et givent, offentligt vandløb eller vandløbssystem, starter processen typisk med en dataindsamlingsfase:

• Detaljeret opmåling af vandløbet (regulativopmåling) inkl. vandløbsprofiler, broer, drænudløb mv.

• Fysisk gennemgang af vandløbet, eventuelt suppleret med vegetationsanalyse mv.

• Indsamling af gældende, relevante dokumenter – regulativ, reguleringssager, tilladelser, udpegninger i vandområdeplaner mv.

På baggrund af dataindsamlingsfasen samt reglerne i vandløbsloven mv. udarbejder administrationen et oplæg til revideret regulativ. I denne proces tages stilling til regulativtype, opdateret vandløbsbeskrivelse, ændrede bestemmelser mv. Alle regulativer indeholder en særskilt redegørelsesdel, hvori der redegøres for vandløbets status og en lang række andre relevante forhold. Hvis der er ændret i beskrivelser, bestemmelser mv. redegøres ligeledes for baggrunden for dem samt de forventede konsekvenser af ændringerne. I de senere år er kravene til redegørelsesdelen i vandløbsregulativer, og dermed også omfanget af redegørelsen, steget markant. Særligt for vandløb, der er målsat i vandområdeplanerne.
Oplæg til revideret regulativ sendes i minimum 8 ugers offentlig høring. Efter endt høringsfase indarbejdes eventuelle ændringer og det reviderede regulativ lægges til politisk godkendelse.
Inddragelse af lodsejere, ålaug mv. vil altid ske, man kan have forskelligt omfang og timing afhængig af vandløb, mængden af ønskede ændringer mv. I nogle tilfælde vil administrationen eksempelvis lægge op til at afholde borgermøder mv. mens det i andre tilfælde kan vurderes at være tilstrækkeligt med en dialog centreret om ålaug o. lign. suppleret med den obligatoriske, offentlige høring.
Politisk inddragelse vil som minimum ske med henblik på godkendelse, men kan også være relevant ved eksempelvis udsendelse af oplæg i høring. Ved revision af regulativer for vandløb der krydser kommunegrænser, eller på anden vis involverer flere kommuners vandløbsmyndigheder, vil der ofte være ønske om at høringsfasen koordineres og forelægges politisk.
Særlige restriktioner for fastsættelse af bestemmelser
Traditionelt var det vandløbsmyndighedens opgave at sikre, at vandløbene kunne benyttes til afledning af vand. I den sidste del af 1900-tallet blev vandløbsloven dog suppleret med et hensyn til naturkvaliteten i vandløbet og det er derfor nu vandløbsmyndighedens opgave at balancere de to hensyn. En stor del af denne balancering i de offentlige vandløb foregår med fastsættelse af bestemmelserne i vandløbsregulativet.
De to hensyn er i sagens natur ofte modsatrettede og derfor kan forskellige aktører have væsentligt forskellige interesser i hvilke hensyn vandløbsmyndigheden skal vægte i revisionsprocessen. Specielt i situationer hvor vandløbsmyndigheden har et relativt stort råderum for fastsættelse af bestemmelserne, kan det derfor i sidste ende blive et politisk spørgsmål hvorledes afvandings- og naturinteresser skal vægte.
En lang række afgørelser i klagenævnet de senere år, har imidlertid vist at det i nogle tilfælde er meget klart hvilket hensyn der skal tillægges mest vægt i regulativarbejdet. For vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne, men som ikke har målopfyldelse, er det eksempelvis hævet over enhver tvivl, at hensynet til vandløbets økologiske tilstand skal vægte langt tungere end afvandingsmæssige interesser. Som en konsekvens heraf vil det eksempelvis sjældent være muligt at bibeholde de gældende bestemmelser om grødeskæring, hvis de eksempelvis fastsætter mere end en enkelt årlig grødeskæring. I sådanne tilfælde er vandløbsmyndigheden reelt tvunget til at ændre grødeskæringsbestemmelserne og har herudover et meget begrænset udfaldsområde. Administrationens fokus vil derfor for disse vandløb mere være på at kommunikere omstændighederne klart ud til både borgere og udvalget, end på at undersøge de forskellige interessenters ønsker til hvordan den pågældende bestemmelse skal fastsættes fremover.

Inddragelse

Revision af vandløbsregulativer omfatter altid involvering af lodsejere og andre interessenter. Måden og omfanget af involvering kan spænde fra lovpligtig høring for små og mindre betydningsfulde vandløb hvor de hidtidige bestemmelser generelt videreføres, til mere omfattende dialog inkl. borgermøder, ålaugsmøder mv. hvis der er tale om større og mere betydningsfulde vandløb eller mere vidtgående ændringer af bestemmelserne for vandløbet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udsat, idet muligheden for at vedlægge et notat afdækkes nærmere.
Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).