Besluttet 13. august, Børn, Skole og Familie, Frederikssund
Mødeplan for 2027
Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027. Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
- Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
- Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges.
- Hvem
- Børn, Skole og Familie, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning: Indstillingspunkt 1: Godkendt. Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker at afholde møder på skoler, klubber mv. når det er muligt. Indstillingspunkt 3: Drøftet, idet udvalget ønsker to årlige temamøder (bookes for resten af Byrådsperioden) samt et årligt dialogmøde med rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Hertil kommer dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser samt med fælleselevrådet. Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I). 6 stemte for, 1 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Vedtaget 6–1
- For 6
- Imod 1
- Undlod 0
For
- Anna Poulsen (F)
- Kenneth Jensen (A)
- Rasmus Petersen (Ø)
- Inge Messerschmidt (O)
- Jens Jørgensen (V)
- Charlotte Drue (I)
Imod
- Therese Hejnfelt (C) med ønsker at udvalgsmøder i stedet placeres udenfor almindelig arbejdstid
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
• Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
• Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
• Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges.
Sagsfremstilling
Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.
Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.
Principper for mødeplanlægningen:
I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:
• Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
• Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (onsdag) - om muligt.
• Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
• Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde, idet nogle udvalg har aftalt længere møder.
Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.
I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.
Endelig er den årlige budgetvedtagelse i byrådet medtaget i mødeplanen.
Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for at udvalgene har en fælles forståelse af at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.
Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde
Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.
Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup .
Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.
Inddragelse
Ikke vurderet relevant i denne sag.
Økonomi
Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:
For stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O), Jens Jørgensen (V) og Charlotte Drue (I)
Imod stemte: Therese Hejnfelt (C) med ønsker at udvalgsmøder i stedet placeres udenfor almindelig arbejdstid.
Indstillingspunkt 1: Godkendt.
Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker at afholde møder på skoler, klubber mv. når det er muligt.
Indstillingspunkt 3: Drøftet, idet udvalget ønsker to årlige temamøder (bookes for resten af Byrådsperioden) samt et årligt dialogmøde med rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Hertil kommer dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser samt med fælleselevrådet.
Fraværende:
Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Børn, Skole og Familie, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 63. Læs den originale sag hos kommunen.