Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Børn, Skole og Familie, Frederikssund

Budgetopfølgning pr. 30 september 2026

I nærværende sag præsenteres de prognosticerede udgifter i 2026 samt de afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetinitiativerne i budgetaftalen for 2026-2029.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børn, Skole og Familie, Frederikssund KommuneGår videre til Økonomiudvalget og Byrådet
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på frederikssund.dk.

Sagens vej

  1. 5. novemberBørn, Skole og FamiliePå dagsordenen
  2. SenereØkonomiudvalgetAfventer
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
1. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på serviceudgifterne på dagtilbudsområdet.
2. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på serviceudgifterne på skole- og klubområdet.
3. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2027.
4. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift
Budgetopfølgningen giver samlet anledning til et mindreforbrug på serviceudgifterne på i alt 4,6 mio. kr. herunder et mindreforbrug på dagtilbudsområdet på 1,9 mio. kr., samt et mindreforbrug under Skole- og klubområdet på 2,7 mio. kr.
Dagtilbud
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på dagtilbud.

• Mindreforbrug der skyldes den faktiske fordeling mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere/assistenter er 55/45, mens den budgetlagte fordeling er 62/38. Den faktiske fordeling skyldes rekrutteringsudfordringer.

• Mindreforbrug som følge af færre børn en forventet i daginstitutionerne.

Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært udgøres af udgifter til personale i børnehusene. Grundet færre børn end budgetlagt, kan merforbruget finansieres indenfor eksisterende rammer.
Skole og klub Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på Skole og klub. Mindreforbruget udgøres af følgende:

• Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. primært som følge af flere indtægter end forventet for elever fra andre kommuner i egne skoler.

• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som skyldes en lavere andel børn i SFO og fritidsklub med friplads.

• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af færre elever i specialtilbud end forventet i det korrigerede budget.

Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser. I budgetopfølgningen pr. 30/6-26 blev der givet en tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. Det øvrige merforbrug finansieres indenfor rammen.
Specialundervisning
I forhold til korrigerede budget forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på specialundervisningsbudgettet.
I budgetopfølgningen pr. 31/3-26 blev givet en tillægsbevilling på 5,7 mio. kr. Dette skyldes primært, at der visiteres til dyrere tilbud end forventet. I bilag 1 tabel 2 "Aktivitet og gennemsnitspris" fremgår antal elever, der er visiteret på nuværende tidspunkt og den gennemsnitlige pris på disse elever i forhold til forventningen i det oprindelige budget.
FamilieområdetBudgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede udgifter.
Serviceudgifter
Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede serviceudgifter.
Overførselsudgifter
Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede overførselsudgifter.
Den centrale refusionsordning
Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede indtægter fra den centrale refusionsordning.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 3,8 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Børn, Skole og Familie. Det samlede mindreforbrug søges overført til 2027.
Mindreforbruget i 2026 dækker over følgende modsatrettede effekter:

• Mindreforbrug i 2026 på 0,08 mio. kr. vedrørende Skuldelev - arkitekttegning af udenomsarealer, som overføres til 2027.

• Mindreforbrug i 2026 på 0,3 mio. kr. vedrørende Klub, som overføres til 2027.

• Mindreforbrug i 2026 på 0,7 mio. kr. vedrørende Vinge - Foranalyse skole, som overføres til 2027.

• Mindreforbrug på 3,8 mio. kr. vedrørende Køkkener i Børnehuse, som overføres til 2027

• Merforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Ombygning til dagtilbud, som finansieres ved periodisering af tilsvarende midler fra 2027 til 2026.

• Merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende Ombygning Skolen i Kæret, som finansieres ved periodisering af tilsvarende midler fra 2027 til 2026.

• Merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende Daginstitution, Vinge, som finansieres ved periodisering af tilsvarende midler fra 2027 til 2026.

I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Børn, Skole og Familie nærmere
Opfølgning på budgetaftale 2026-2029
På Børn, Skole og Familie er der i alt 10 ændringsforslag, hvoraf ni er implementeret og et er ikke implementeret. Tidsplanen for budgetforslaget vedrørende NEST er på baggrund af beslutning i byrådet ændret og implementeres først i skoleåret 2027/2028.
I bilag 3 redegøres nærmere for opfølgningen på budgetaftale 2026-2029.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.
Sagen er sendt til kommentering hos Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering: Rådet har ingen kommentar til sagen.

Økonomi

Drift
Budgetopfølgningen giver anledning til at der gives en tillægsbevilling i 2026 svarende til et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på serviceudgifterne.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til at der gives en tillægsbevilling i 2026 svarende til et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2027.

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Børn, Skole og Familie, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 91. Læs den originale sag hos kommunen.