Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 10. september, Børn, Skole og Familie, Frederikssund

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2026

I nærværende sag præsenteres de prognosticerede udgifter i 2026 samt de afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetinitiativerne i budgetaftalen for 2026-2029.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der foretages en budgetreduktion på 1,0 mio. kr. på serviceudgifterne på dagtilbudsområdet.
  • Der gives en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. på serviceudgifterne på Skole- og klubområdet
  • Der gives en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. på serviceudgifterne på familieområdet.

Og 5 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Børn, Skole og Familie, Frederikssund KommuneGår videre til Økonomiudvalget og Byrådet
Hvornår
Torsdag 10. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkt 1-8: Anbefales. Udvalget ønsker på en senere sag en status på basispladser på dagtilbudsområdet.

Sagens vej

  1. 10. septemberBørn, Skole og FamilieBesluttet
  2. SenereØkonomiudvalgetAfventer
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

• Der foretages en budgetreduktion på 1,0 mio. kr. på serviceudgifterne på dagtilbudsområdet.

• Der gives en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. på serviceudgifterne på Skole- og klubområdet

• Der gives en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. på serviceudgifterne på familieområdet.

• Der gives en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. på overførselsudgifterne på familieområdet.

• Der foretages en budgetreduktion (merindtægt) på 2,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.

• Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne.

• Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 2,0 mio. kr. i 2027 på bruttoanlægsudgifterne.

• Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift
Budgetopfølgningen giver samlet anledning til stigning i de forventede udgifter på 9,8 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug under dagtilbudsområdet på 1,0 mio. kr., et merforbrug under Skole- og klubområdet på 4,8 mio. kr. samt et merforbrug under familieområdet på 6,0 mio. kr.
Dagtilbud
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på dagtilbud.
Mindreforbruget udgøres af følgende:

• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af, at den faktiske fordeling mellem medarbejdere der er ansat på BUPL’s overenskomst og medhjælpere- samt pædagogiske assistenter er 55/45, mens den budgetlagte andel var 62/38. Den realiserede fordeling skyldes rekrutteringsudfordringer.

Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært udgøres af udgifter til personale i børnehusene. Grundet færre børn end budgetlagt, kan merforbruget finansieres indenfor eksisterende rammer.
Skole og klub
Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 4,8 mio. kr. på Skole og klub. Merforbruget udgøres af følgende:

• Merforbrug på 3,3 mio. kr. som følge af udgifter til fordrevne ukrainere primært ift. modtageklasser.

• Merforbrug på 2,5 mio. kr. som skyldes et øget antal elever visiteret til genoptræning, efter sundhedslovens §140, på et hjerneskadecenter.

• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som skal overføres til anlæg som følge af ombygning på Skolen i Kæret.

Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser. Heraf kan 1,4 mio. kr. finansieres indenfor eksisterende rammer, mens de resterende 3,3 mio. kr. giver anledning til et merforbrug. Merforbruget søges tillægsbevilget ved denne budgetopfølgning. Udgiften ses i lyset af midtvejsreguleringen for 2026, hvor kommunerne under ét er kompenseret med 1,0 mia. kr., svarende til 7,7 mio. kr. for Frederikssund Kommune.
Familieområdet
Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. på familieområdet.
Serviceudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr., på serviceudgifter. Merforbruget udgøres af følgende:

• Merforbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende anbringelser. Merforbruget kan henføres til særligt dyre enkeltsager.

• Merforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende forebyggelse. Merforbruget skyldes primært øget antal aflastningsager samt en generel prisstigning til objektiv finansiering af de regionale børnehuse.

• Merforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende familieafdelingen. Merforbruget skyldes ansættelse af ekstra børne- og ungerådgivere for at imødekomme sagspresset.

Overførselsudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede overførselsudgifter i 2026, øges med 2,0 mio. kr. som følge af forventning om et øget antal modtagere af tabt arbejdsfortjeneste.
Den centrale refusionsordning
Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 2,0 mio. kr., der skal ses i sammenhæng med de øgede serviceudgifter til meget dyre anbringelsessager.
I bilag 1 redegøres der for budgetopfølgningens resultater på driften.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 1,0 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Børn, Skole og Familie. Herudover tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter på 1,0 mio. kr. i 2027 i nærværende budgetopfølgning.
Mindreforbruget i 2026 dækker over følgende modsatrettede effekter:

• Mindreforbrug i 2026 på 0,80 mio. kr. vedrørende Ombygning af dagtilbud, som overføres til 2027.

• Mindreforbrug i 2026 på 0,15 mio. kr. vedrørende Klub, som overføres til 2027.

• Mindreforbrug i 2026 på 0,05 mio. kr. vedrørende Skuldelev - arkitekttegning af udenomsarealer, som overføres til 2027.

• Merforbrug i 2026 på 0,02 mio. kr. vedrørende Daginstitution, Vinge, som tillægsbevilges i 2026

Merforbrug i 2027 vedrører følgende anlæg:

• Merforbrug i 2027 på 1,00 mio. kr. vedrørende Ombygning Skolen i Kæret, som tillægsbevilges i 2027

I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Børn, Skole og Familie nærmere.
Opfølgning på budgetaftale 2026-2029
På Børn, Skole og Familie er der i alt ti ændringsforslag, hvoraf otte er implementeret, et er delvist implementeret og et er endnu ikke implementeret. Handlingsforslag som endnu ikke er implementeret er vedrørende NEST, som på baggrund af beslutning i byrådet er ændret og derfor først implementeres i skoleåret 2027/2028.
I bilag 3 redegøres nærmere for opfølgningen på budgetaftale 2026-2029.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.

Økonomi

Drift
På driften øges budgettet med 9,8 mio. kr. via tillægsbevillinger fordelt med en merbevilling på 9,8 mio. kr. på serviceudgifter, en merbevilling på 2,0 mio. kr. på overførselsudgifter og en mindrebevilling på 2,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til at der gives en tillægsbevilling i 2026 svarende til en mindreudgift på 1,0 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2027. Herudover tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter, svarende til en merudgift på 1,0 mio. kr. i 2027 i nærværende budgetopfølgning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-8: Anbefales.
Udvalget ønsker på en senere sag en status på basispladser på dagtilbudsområdet.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Børn, Skole og Familie, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 77. Læs den originale sag hos kommunen.