Besluttet 18. august, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Frederikssund
Orientering om indsats for foreningen Byliv og perspektiver for at styrke kommunens bymidter
Indsatserne, som foreningen Byliv udfører for at skabe mere liv i bymidten, faciliteret af Frederikssund Erhverv. Udvalget præsenteres for en ansøgning som omhandler udvidelse af bevilling til foreningen Byliv i oversalgsårene 2027-2030 fra Frederikssund Erhverv.
Budget og økonomiKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage sagen til efterretning.
- Hvem
- Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning, idet udvalget besluttede at oversende sagen til budgetforhandlingerne for Budget 2027-2030. Anne-Lise Kuhre (A) Chelle Lilly Albøge (I).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller over for Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:
• Tage sagen til efterretning.
Behandling i Beskæftigelse, Erhverv og Unge 9. juni 2026
Udsat.
Sagsfremstilling
Baggrund
Arbejdet med Byliv udspringer af arbejdet i Frederikssund Erhverv samt det tidligere §17, stk. 4-udvalg. Her blev der peget på behovet for en mere formel og forpligtende organisering af samarbejdet omkring bymidterne i Frederikssund Kommune.
Byrådet i Frederikssund har afsat 100.000 kr. til Byliv i 2026 og 200.000 kr. i 2027. En række lokale virksomheder og private aktører har medfinansieret opstarten af foreningen Byliv, med henblik på at skabe erfaringer med et mere organiseret og samarbejdsbaseret bylivsarbejde. Arbejdet med at samarbejde på tværs af erhvervsliv, kultur, foreninger, handelsliv er i gang. En øget indsats for kommunens bymidter kan have en positiv effekt på bosætning, erhvervsliv, kultur, turisme og fællesskab.
Erfaringer og perspektiver for arbejdet hidtil
Foreningen Byliv har etableret et bredere og mere forpligtende samarbejde mellem erhvervsliv, handelsliv, kulturaktører, foreninger, center, frivillige og øvrige lokale samarbejdspartnere omkring udviklingen af Frederikssund Bymidte gennem blandt andet koordinering af aktiviteter, nye samarbejder og partnerskaber, synliggørelse, dialog og udvikling af en fælles retning. Dette har resulteret i, at:
• Samarbejdet og koordineringen er blevet styrket.
• Engagementet og den lokale opbakning er øget.
• Der er afholdt flere events gennem samarbejder
• Synligheden og den positive fortælling om Frederikssund er øget.
• Aktører er trådt sammen og har vist at samskabelse med fælles økonomi og investering af timer er afgørende for udvikling af levende bymidter.
Foreningen Byliv ser to fremtidige scenarier:
• Videreførelse uden yderligere prioritering.
• En strategisk og langsigtet indsats mellem kommune, Frederikssund Erhverv og Foreningen Byliv. Her er der potentiale til at videreudvikle samarbejdet omkring levende bymidter.
Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidet bevilling til foreningen Byliv i oversalgsårene 2027-2030. Ansøger peger på behovet for en langsigtet politisk prioritering af arbejdet med levende bymidter og opfordrer til, at en sådan prioritering bliver en del af de kommende budgetdrøftelser. Ansøgning inklusiv bilag for status og resultater samt perspektiver og økonomi kan findes i henholdsvis bilag 1, 2 og 3.
Inddragelse
Foreningen Byliv er inddraget i sagen.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
Beslutning
Taget til efterretning, idet udvalget besluttede at oversende sagen til budgetforhandlingerne for Budget 2027-2030.
Fraværende:
Anne-Lise Kuhre (A)
Chelle Lilly Albøge (I)
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 52. Læs den originale sag hos kommunen.