Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Frederikssund
Mødeplan for 2027
Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027. Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027.
- Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation).
- Hvem
- Økonomiudvalget, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt, idet møderne holdes på Rådhuset, Torvet 2, i Frederikssund.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:
• Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027.
• Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation).
Sagsfremstilling
Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.
Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.
Økonomiudvalget besluttede i januar 2026 at afholde møderne fra kl. 08.15 til 12.15 på onsdage. Der er lagt op til en fortsættelse af dette for næste års mødeplan.
I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.
Endelig er den årlige budgetvedtagelse i Byrådet medtaget i mødeplanen.
Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for, at udvalgene har en fælles forståelse af, at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.
Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde
Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.
Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup. Det foreslås, at møderne i Økonomiudvalget holdes på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund i 2027.
Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag.
Økonomi
Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt, idet møderne holdes på Rådhuset, Torvet 2, i Frederikssund.
Fraværende: Niels Martin Viuff (C).
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 140. Læs den originale sag hos kommunen.