Besluttet 10. september, Børn, Skole og Familie, Frederikssund
Drøftelse af skolestruktur
Børn, Skole og Familie skal med denne sag drøfte den fremtidige skolestruktur på baggrund af de nu kvalificerede analyser, dialogen med de lokale følgegrupper og det netop afholdte temamøde i Byrådet. Drøftelsen indgår i det videre arbejde frem mod et konkret forslag til ny skolestruktur.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte den fremtidige skolestruktur med afsæt i det samlede analyse- og inddragelsesarbejde.
- Hvem
- Børn, Skole og Familie, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
• Drøfte den fremtidige skolestruktur med afsæt i det samlede analyse- og inddragelsesarbejde.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede 26. november 2025 formål og tidsplan for arbejdet med en fremtidig skolestruktur i Frederikssund Kommune. Det overordnede formål er at skabe de bedst mulige betingelser for at drive god skole – nu og i fremtiden – med høj pædagogisk kvalitet, faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever. Det præcise formål lyder: ”Formålet er at fremtidssikre folkeskolen gennem forbedring og fortsat udvikling af lokal ledelse og frisættelse, høj pædagogisk kvalitet, samt faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever.”
Som led i arbejdet har et eksternt analysefirma, BDO, i tæt samarbejde med Administrationen analyseret de politisk fastsatte 17 scenarier for mulige ændringer af skolestrukturen. Analyserne belyser blandt andet elevgrundlag og årgangsrobusthed, faglige og organisatoriske forhold, bygninger og kapacitet samt økonomiske konsekvenser.
Børn, Skole og Familie fik på temamødet 30. juni 2026 en første samlet gennemgang af analyserne. Senest er der 2. september 2026 afholdt temamøde i Byrådet, hvor BDO gennemgik de opdaterede og kvalificerede analyser, og Byrådet havde anledning til en indledende drøftelse af de forskellige muligheder og hensyn i arbejdet med en fremtidig skolestruktur.
Herefter er der afholdt møder med de lokale følgegrupper på alle skoler, hvor udvalget har deltaget. Følgegrupperne har bidraget med lokal viden og vigtige budskab til udvalgets medlemmer.
Arbejdet er dermed nået til den del af processen, hvor fokus bevæger sig fra analyse og kvalificering til den politiske drøftelse af, hvilken retning der skal arbejdes videre med. I henhold til den vedtagne tidsplan skal der i tredje kvartal 2026 ske kvalificering og endelig beskrivelse af et samlet strukturforslag, inden Byrådet endeligt skal sende et forslag i høring på møde 28. oktober 2026. Høringen skal efter tidsplanen igangsættes senest ultimo oktober 2026.
På nærværende møde skal Børn, Skole og Familie derfor drøfte ny skolestruktur. Drøftelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i de forhold der er vedtaget som formål med ny skolestruktur, heriblandt hvilke hensyn der bør veje tungest i den fremtidige struktur, herunder betingelserne for at drive god skole, faglig og organisatorisk bæredygtighed, skole- og børnefællesskaber, bygningsmæssige forhold samt økonomi og nødvendige investeringer.
Udvalgets drøftelse indgår i Administrationens videre arbejde med at forberede den efterfølgende politiske behandling af et konkret forslag til fremtidig skolestruktur.
Inddragelse
Der er afholdt lokale følgegruppemøder på alle skoler som led i kvalificeringen af analyserne. Følgegruppernes input indgår i det samlede beslutningsgrundlag. Et konkret politisk forslag til ny skolestruktur skal efterfølgende sendes i offentlig høring, inden Byrådet træffer endelig beslutning.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser som følge af en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune vil blive håndteret i konkrete sager på et senere tidspunkt.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Kilde: Frederikssund Kommune, Børn, Skole og Familie, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 81. Læs den originale sag hos kommunen.