Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 1. oktober, Økonomiudvalget, Frederikssund

Salg af grunde i Vinge

Forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge har været i offentlig høring.

Klima og grøntByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • De kommunalt ejede ejendomme beskrevet i afsnit 5 udbydes offentligt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen
  • Ejendommene udbydes til en fastsat pris svarende til markedsprisen, fastsat ved uafhængig sagkyndig vurdering, jf. afsnit 5.
  • De beskrevne udbudsvilkår godkendes.

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Økonomiudvalget, Frederikssund KommuneGår videre til Byrådet
Hvornår
Torsdag 1. oktober 2026
Status
Besluttet. Michael Tøgersen (I) stillede følgende ændringsforslag: Matriklerne udbydes enkeltvis, så vi optimerer kommunens indtægter. Prisen for erhvervsjord falder i takt med stigende grundstørrelse, og der handles helt op til kr. 1.000/kvm. hvilket vil give ca. kr. 50 mio. i kassen. Forslaget blev forkastet. Administrationens indstilling blev sat til afstemning. Indstillingspunkt 1-4 blev anbefalet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen

Forkastet 7–3

  • For 7
  • Imod 3
  • Undlod 0

For

  • Anne Sofie Uhrskov (V)
  • Jørgen Bech (V)
  • Jeanette Hassel (C)
  • Tina Tving Stauning (A)
  • Jesper Wittenburg (A)
  • Rasmus Petersen (Ø)
  • Anna Poulsen. (F)

Imod

  • Michael Tøgersen (I)
  • Chelle Lilly Albøge (I)
  • Inge Messerschmidt (O)

Afstemninger om ændringsforslag

Ændringsforslag Forkastet 2–7

For

  • Michael Tøgersen (I)
  • Chelle Lilly Albøge (I)

Imod

  • Anne Sofie Uhrskov (V)
  • Jørgen Bech (V)
  • Jeanette Hassel (C)
  • Tina Tving Stauning (A)
  • Jesper Wittenburg (A)
  • Rasmus Petersen (Ø)
  • Anna Poulsen (F)

Undlod

  • Inge Messerschmidt (O)
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

• De kommunalt ejede ejendomme beskrevet i afsnit 5 udbydes offentligt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen

• Ejendommene udbydes til en fastsat pris svarende til markedsprisen, fastsat ved uafhængig sagkyndig vurdering, jf. afsnit 5.

• De beskrevne udbudsvilkår godkendes.

• Udgifter til sagkyndig markedsvurdering og udbudsproces afholdes inden for eksisterende budgetramme.

Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026

Udsat.
Fraværende: Anna Poulsen (F), Chelle Lilly Albøge (I).

Behandling i Økonomiudvalget 23. september 2026

Udsat.

Sagsfremstilling

Planprocessen
DSB er fra statslig side pålagt at øge kapaciteten på S-togsnettet ved indsættelse af nye, kortere og førerløse S-tog. De eksisterende værkstedskapaciteter er vurderet utilstrækkelige til at servicere både nuværende og kommende tog, og der er således behov for et nyt værksted.
Byrådet besluttede den 30. oktober 2024 at igangsætte udarbejdelsen af lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001. Forslag til lokalplan 179 blev godkendt af Byrådet den 17. december 2025 og sendt i offentlig høring den 26. januar 2026. Forslag til Lokalplan 179 forventes politisk behandlet i sensommeren 2026.
Projektets omfang
Projektet omfatter en værkstedshal på ca. 30.000 m² med en højde på op til 15 m, øvrige værkstedsfunktioner (spulehal, vaskehal m.v.) på ca. 4.000 m² med en højde på op til 10 m samt ca. 14 km spor med kørestrøm.
Juridisk grundlag for udbuddet
Salg af kommunens faste ejendomme skal i medfør af kommunestyrelseslovens §68, stk.1 (LBK nr. 13 af 5.januar 2026), jf. udbudsbekendtgørelsens §1, som udgangspunkt ske efter foregående offentligt udbud. Ingen af de i udbudsbekendtgørelsens §2, stk. 1, opregnede undtagelser finder anvendelse.
Administrationen har vurderet, at der heller ikke er grundlag for at søge tilsynsmyndighedens samtykke til undladelse af udbud efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk.2.
Et offentligt udbud med de nedenfor beskrevne vilkår er derfor den korrekte og mest transparente løsning.
Kommunen er forpligtet til at sælge ejendommene til markedsprisen. Markedsprisen fastsættes ved uafhængig sagkyndig vurdering under hensyntagen til lokalplanens anvendelsesbegrænsninger, zonestatus og de anlægsforpligtelser, der påhviler erhverver.
Følgende kommunalt ejede ejendomme udbydes samlet:

• matrikel 39, Oppe Sundby By, Oppe Sundby, 11.375 m2 - Hele matriklen

• matrikel 20c, Oppe Sundby By, Oppe Sundby, 37.889 m2 - Hele matriklen

• matrikel 19o (del af), Oppe Sundby By, Oppe Sundby, Del af 40.387 m2 - Delvist salg (areal fastlægges ved nærmere opmåling)

• matrikel 7000bc, 7000f og 7000 au (del af), Oppe Sundby By, Oppe Sundby, Del af 67.117 m2 - Delvist salg (vejlignende areal som fastlægges ved nærmere opmåling).

Matrikelnummer 19o og 7000bc, 7000 f samt 7000au afhændes alene for så vidt angår de dele af matriklerne, der er beliggende inden for lokalplanområdets afgrænsning, jf. kortbilag 1 til lokalplan 179. Det præcise areal fastlægges ved landinspektøropmåling forud for skødeudstedelse. For så vidt angår 7000bc, 7000 f og 7000au bemærkes, at matriklerne er registreret som vejareal; den del, der afhændes, er den del, som efter lokalplanen overføres til værkstedområdet samt nedlægges som vejareal.
Salget gennemføres som et samlet udbud. Alle berørte arealer udbydes samlet, og tilbudsgiver skal afgive samlet tilbud på hele det udbudte areal.
Udbudsvilkår
Udbudsbekendtgørelsen giver Byrådet en ret til at fastsætte udbudsvilkår, såfremt disse varetager en saglig, kommunal interesse, ikke diskriminerer mellem tilbudsgivere uden saglig grund og ikke er tilrettelagt med det formål at favorisere en bestemt tilbudsgiver.
Administrationen foreslår følgende udbudsvilkår.
Vilkår 1 — Anvendelsesbegrænsning
Ejendommene udbydes betinget af vedtagelse af Lokalplan 179 og tilbudsgiver skal skitsere, hvorledes tilbudsgiver vil realisere det materielle indhold af Lokalplan 179.
Saglig begrundelse: Vilkåret genspejler lokalplanens bindende anvendelsesbestemmelse og sikrer, at arealerne realiseres i overensstemmelse med plangrundlaget. LP 179, § 3.1–3.2 + BEK nr. 396/2021, § 3, stk. 1
Vilkår 2 — Dokumenteret faglighed
Tilbudsgiver skal ved tilbudsafgivelsen dokumentere, at tilbudsgiver enten (a) er indehaver af tilladelse fra Trafikstyrelsen til at drive jernbanevirksomhed i Danmark, eller (b) har indgået bindende aftale med en jernbaneoperatør, der besidder en sådan tilladelse, om dennes benyttelse af det erhvervede areal til det planlagte formål. Tilbudsgiver skal endvidere dokumentere finansiel kapacitet til at realisere projektet ved fremlæggelse af årsregnskab for de seneste to regnskabsår eller tilsvarende dokumentation.
Bemærkning: Ejendommene er planretligt reserveret til jernbanedrift. Kommunen har en saglig interesse i at sikre, at erhverver faktisk besidder den nødvendige regulatoriske og finansielle kapacitet til at realisere det planlagte formål. Jernbaneloven, LBK nr. 623/2023 + BEK nr. 396/2021, § 3, stk. 1
Vilkår 3 — Anlægsforpligtelse: Stibroforbindelse
Erhverver er forpligtet til på egen bekostning at etablere stibroforbindelsen for gående og cyklister mellem Vinge og Frederikssund by over S-togsskinner og kommende motorvej, jf. lokalplan 179, § 5.3.1–5.3.6.
Bemærkning: Lokalplan 179 stiller denne forpligtelse som direkte konsekvens af værkstedsprojektets realisering. Uden stibroforbindelsen afbrydes Vinge Stations gangforbindelse til Frederikssund by. Kommunen har en uomgængelig interesse i, at stiforbindelsen etableres af erhverver og for erhververs regning. LP 179, § 5.3 + BEK nr. 396/2021, § 3, stk. 1
Vilkår 4 — Anlægsforpligtelse: Støjafskærmning
Erhverver er forpligtet til på egen bekostning at etablere støjafskærmning mod den kommende motortrafikvej og mod Vinge by i overensstemmelse med lokalplan 179’s bestemmelser
Bemærkning: Støjafskærmningen er en forudsætning for den videre boligudvikling i Vinge og for at sikre borgerne mod støjgener fra både værkstedet og den kommende motorvej. Vilkåret er direkte forankret i lokalplanens formålsbestemmelse. LP 179, § 1 og § 8 + BEK nr. 396/2021, § 3, stk. 1
Vilkår 5 – Betinget af vedtagelse af Lokalplan 179
Tilbudsgiver kan betinge sit bud af vedtagelse af Lokalplan 179 inden en af tilbudsgiver fastsat dato.
Bemærkning: Støjafskærmningen er en forudsætning for den videre boligudvikling i Vinge og for at sikre borgerne mod støjgener fra både værkstedet og den kommende motorvej. Vilkåret er direkte forankret i lokalplanens formålsbestemmelse. LP 179, § 1 og § 8 + BEK nr. 396/2021, § 3, stk. 1
Markedsvurdering og pris
Inden udbuddets igangsættelse indhentes uafhængig sagkyndig vurdering af ejendommenes samlede handelsværdi. Vurderingen skal tage højde for:

• Lokalplan 179’s anvendelsesbegrænsning til tog- og jernbanerelaterede formål (LP 179, § 3.1–3.2)

• Delområde 1’s overførelse til byzone og delområde 2’s landzonekarakter med bonusvirkning (LP 179, § 2.3)

• Anlægsforpligtelserne vedrørende stibroforbindelse, støjafskærmning og grøn zone, der påhviler erhverver

• Det samlede udbudte areals størrelse og beliggenhed inden for lokalplanområdets afgrænsning

• Delarealerne for matriklerne 19o og 7000bc, 7000f samt 7000au), der afhændes delvist i henhold til opmåling

Udbudsform, annoncering og tidsplan
Ejendommene udbydes til en fastsat minimumspris svarende til markedsprisen.
Annonceringen sker på kommunens hjemmeside og i ét eller flere yderligere alment tilgængelige elektroniske medier, jf. udbudsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Annonceringen tilrettelægges, så den er egnet til at nå en bred kreds af mulige tilbudsgivere. Fristen for afgivelse af tilbud fastsættes til 20 dage fra første annoncering.
Økonomiske konsekvenser
Salget vil generere et provenu svarende til ejendommenes samlede markedspris, fastsat ved den sagkyndige vurdering.
Der er ingen driftsøkonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen, idet ejendommenes anlægsforpligtelser (stibroforbindelse, støjafskærmning, grøn zone) bæres fuldt ud af erhverver. Udgifter til sagkyndig vurdering og udbudsproces afholdes inden for eksisterende budgetramme.
Øvrige bemærkninger
Udbudsprocessen skal opfylde ligebehandlingsprincippet og sikre, at ingen tilbudsgiver favoriseres i strid med saglighedsgrundsætningen. Det bemærkes, at lokalplan 179’s bestemmelser - særligt §3.1 og 3.2 - formulerer anvendelsesbegrænsningen til togværksted og tilhørende værkstedsfaciliteter. Denne formulering er planretlig og beskriver ikke en konkret tilbudsgiver.
Den faktiske markedssituation - at DSB med al sandsynlighed er den eneste jernbaneoperatør, der aktuelt har behov for og kapacitet til at realisere dette specifikke projekt på den specifikke lokation - er en konsekvens af ejendommenes planretlige og tekniske karakter, og ikke et resultat af udbudsprocessen.
Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget den 23. september 2026
Byrådet besluttede på mødet den 2. september 2026 lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge, jf. sag nr. 113.
Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget den 1.oktober 2026
Det bemærkes, at det udelukkende er dele af vejmatrikel 7000au og 7000f, som indgår i udbuddet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

I henhold til den vedtagne økonomiske politik kan der først budgetlægges med en eventuel salgsindtægt, når der foreligger et konkret og bindende salgstilbud. Når et sådant tilbud foreligger, vil der blive fremlagt en ny politisk sag.
Sagen vil – ud over en eventuel salgsindtægt – indeholde forslag til den nødvendige bevilling til ekstraordinært afdrag, da kommunens erhvervelse af de pågældende arealer er finansieret ved låneoptagelse svarende til 85 % af anskaffelsessummen.
Såfremt arealet sælges og anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne i lokalplan 179, kan det medføre behov for at fremrykke en række ikke budgetlagte infrastruktur anlæg i Vinge.

Beslutning

Michael Tøgersen (I) stillede følgende ændringsforslag: Matriklerne udbydes enkeltvis, så vi optimerer kommunens indtægter. Prisen for erhvervsjord falder i takt med stigende grundstørrelse, og der handles helt op til kr. 1.000/kvm. hvilket vil give ca. kr. 50 mio. i kassen.
For: Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I).
Imod: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Jeanette Hassel (C), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F).
Undlod: Inge Messerschmidt (O).
Forslaget blev forkastet.
Administrationens indstilling blev sat til afstemning.
For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Jeanette Hassel (C), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen. (F).
Imod: Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O).
Indstillingspunkt 1-4 blev anbefalet.
Fraværende: Hans Andersen (V).

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 184. Læs den originale sag hos kommunen.