Orientering: Undersøgelse af praksisnormering

Baggrund

Det er vigtigt at understrege, at Furesø Kommune overholder den lovpligtige minimumsnormering,
som opgøres på kommuneniveau jf. Bekendtgørelse om opgørelse af normering i kommunale og
selvejende daginstitutioner mv. Minimumsnormeringer blev besluttet som en del af finansloven for
2021, og metoden for den lovpligtige opgørelse af normeringen er tilrettelagt i forlængelse af
regeringens aftale med KL om afbureaukratiseringen, som bl.a. indebærer et stop for
offentliggørelse af normeringer på institutionsniveau. Lovkravet om minimumsnormering fordrer,
at der er max. 3 børn pr. voksen i vuggestuegrupper og max. 6 børn pr. voksen i børnehavegrupper.
Normeringen i Furesø i 2024 var som følger:
Normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger
og dagpleje efter kommune, tid og pasningstilbud
Daginstitution 0-2 år
Daginstitution 3-5 år
Furesø
*Normeringstal for 2025 bliver først offentlige i september, men forvaltningen kan oplyse, at
Furesø Kommune også overholder minimumsnormeringen i 2025
Den overordnede opgørelse af minimumsnormeringen siger imidlertid ikke noget om den oplevede
normering eller praksisnormeringen i de enkelte dagtilbud, og samtid tager opgørelsen af
minimumsnormeringer ikke højde for medarbejdernes tid uden børn til f.eks. administrative eller
praktiske opgaver.
Undersøgelse af praksisnormering
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har udarbejdet en prototype til
“Opgørelse af praksisnormeringer”. Furesø har tilpasset VIVE’s prototype til kommunens egne
datakilder, registreringspraksis og organisering. Som led i arbejdet har forvaltningen indhentet
erfaringer fra Ballerup Kommune, der som den eneste kommune i landet har videreudviklet
prototypen og gennemført en opgørelse af deres praksisnormeringer i 2023. Ballerup Kommune har
ikke brugt ressourcer på at beregne deres praksisnormering efterfølgende.
Praksisnormeringen i Furesø Kommune
I vedlagte notat findes resultatet og redegørelsen for beregningen af praksisnormeringen i Furesø
Kommune i 2025 på kommune- og dagtilbudsniveau. Praksisnormeringen er beregnet på baggrund
af data om børnenes fremmødetider og fremmødedage i dagtilbuddene og de pædagogiske
medarbejders tid med børnene. Praksisnormeringen er således udtryk for forholdet mellem børnenes
samlede fremmøde og medarbejdernes samlede samvær med børnene.

Børn og Skole 11-08-2026

Det vægtede gennemsnit på tværs af alle institutioner viser, at praksisnormeringen i Furesø
Kommunes dagtilbud i 2025 er:
 3,10 for vuggestuer og
 5,97 for børnehaver
I notatet redegøres samtidig for en række forbehold ift. resultatets sikkerhed og nøjagtighed, da
afvigelse i praksis ift. registrering af børnefremmødet og opgørelser at tid til arbejde uden
børnesamvær spiller ind ift. beregningen af praksisnormeringen på dagtilbudsniveau.
Det er vigtigt at understrege, at praksisnormeringen ikke kan benyttes til at vurdere den
pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, og at forskelle i praksisnormeringen mellem dagtilbuddene
ikke er ensbetydende med forskelle i kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Undersøgelsen viser, at praksisnormeringen i Furesø kommunes dagtilbud varierer på tværs af
dagtilbuddene. Variationerne skyldes primært fire faktorer:
1. Børnenes gennemsnitlige fremmødetid pr. dag og antal fremmødedage i 2025
2. Medarbejdernes sygefravær i 2025
3. Organiseringen af det pædagogiske arbejde og andel af tid til opgaver uden børnesamvær
4. Tildelingen af ekstra ressourcer (socioøkonomi og PPR)

Praksisnormeringen er derfor et resultat af den samlede effekt af ressourcer, fremmøde, fravær og
organisering – ikke én enkelt faktor isoleret. I det lys kan praksisnormeringen understøtte dialogen
om organisering af det pædagogiske arbejde og ressourceanvendelse.
Praksisnormeringen kan ikke anvendes til at sammenligne eller dokumentere overholdelsen af den
lovpligtige minimumsnormering, og den kan heller ikke anvendes som et kvalitetsmål for det
pædagogiske arbejde eller til at sammenligne dagtilbuddene mellem hinanden.
Et ensidigt fokus på at forbedre normeringen, f.eks. ved at reducere tid uden børnesamvær til bl.a.
faglig udvikling, forberedelse el.lign. vil ikke i sig selv styrke kvaliteten af det pædagogiske
arbejde. Praksisnormeringen kan således ikke stå alene som styringsparameter, som udtryk for den
pædagogiske kvalitet, eller anvendes som grundlag for forældres valg af dagtilbud.
Forvaltningen vil i andet halvår gå i dialog med dagtilbudslederne om organisering,
ressourceanvendelse og arbejdsgange med henblik på at drage fælles læring af analysen.
Økonomiske konsekvenser
Undersøgelsens resultater kan indgå i en eventuel drøftelse i forbindelse med
budgetforhandlingerne.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Baggrund for undersøgelsen er byrådets ønske om, at sikre børns trives, udvikling, læring og
dannelse i deres dagtilbud. Dermed er det i tråd med Mål 3: ”I 2030 går Furesø foran for at sikre det
gode børneliv og en tryg alderdom”, og det tilhørende succeskriterie: 3.1. Furesømodellen for det
gode børneliv.

Børn og Skole 11-08-2026

Borgerinddragelse
Da den videre proces beror på en beslutning i forbindelse med budgetforhandlingerne, afventes
eventuel borgerinddragelse dette.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven, og Bekendtgørelse om opgørelse af normering i kommunale og selvejende
daginstitutioner mv..
Det videre forløb
Eventuel videre proces afventer politisk stillingtagen ved budgetforhandlingerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børn og Skole;
- tager orienteringen om undersøgelsen af praksisnormeringen til efterretning.
Beslutning i Børn og Skole den 11-08-2026
Taget til efterretning.
Bilag:

Åben Analyse af praksisnormering_endelig rapport til BSU
august 2026

Børn og Skole 11-08-2026