Orientering: Analyse af modeller for fælles skolestart

Baggrund

Vedlagt findes den samlede analyse af mulighederne og udfordringerne ift. en fælles skolestart.
Analysen er gennemført med afsæt i kommissoriet og omfatter:
 gennemgang af eksisterende forskning om skolestart og overgange
 analyse af kapacitetsforhold i dagtilbud
 vurdering af økonomiske konsekvenser
 inddragelse af erfaringer fra andre kommuner
Formålet med analysen er at skabe et beslutningsgrundlag ift. en fælles skolestart, der understøtter
børns trivsel, udvikling og læring, samt sikrer en bæredygtig kapacitets- og økonomistyring på
dagtilbuds- og skoleområdet. Samtidig er hensigten med en fælles skolestart at give børnene færre
skift – derfor har en gennemgående forudsætning i analysen været, at børnene skulle kunne
fortsætte i deres kendte dagtilbud.
Analysen beskriver tre mulige modeller:
 Model A: Fælles skolestart pr. 1. maj
 Model B: Fælles skolestart pr. 1. august
De to modeller blev bestilt af byrådet ifm. analysen. Som et supplement hertil har forvaltningen
udarbejdet en beregning af en fælles skolestart pr. 1. april mhp. at give udvalget et
sammenligningsgrund. Derfor findes i analysen ligeledes en tredje model:
 Model C. Fælles skolestart pr. 1. april
Analysens hovedresultater
1. Kapacitet
Analysen viser, at en fælles skolestart – uanset model – vil medføre et markant øget kapacitetspres i
dagtilbuddene i forårs- og sommerperioden. Analysen viser at (baseret på børnetallet i 2026):
 Der vil mangle 76 børnehavepladser ift. den fysiske kapacitet ved en fælles skolestart 1.
april
 Der vil mangle 98 børnehavepladser ift. den fysiske kapacitet ved en fælles skolestart 1.
maj, og
 Der vil mangle 182 børnehavepladser ift. den fysiske kapacitet ved en fælles skolestart 1.
august
2. Økonomiske konsekvenser
Der knytter sig dels øget driftsudgifter, dels anlægsudgifter til de tre modeller.

Børn og Skole 11-08-2026

Fsva. Driftsudgifterne indebærer en ændret skolestartsmodel øgede driftsudgifter, da børnene
opholder sig længere i dagtilbud end i FFO.
 Model A (maj): Merudgift til drift ca. 1,7 mio. kr.
 Model B (august): Merudgift til drift ca. 8,4 mio. kr.
 Model C (april): Merudgift til drift ca. 1,1 mio. kr.
Fsva. anlægsudgifterne redegøres der i vedlagte analyse for beregningen af disse, ift. både den
pædagogiske maksimumskapacitet og den fysiske maksimumskapacitet.
Ift. den pædagogiske maksimumskapacitet har forvaltningen opgjort anlægsudgifterne til:
 Model A (maj): Anlægsudgifter beregnet til ca. 37,6 mio. Kr.
 Model B (august): Anlægsudgifter beregnet til ca. 78,6 mio. Kr.
 Model C (april): Anlægsudgifter beregnet til ca. 27,2 mio. kr.
Ift. den fysiske maksimumskapacitet har forvaltningen opgjort anlægsudgifterne til:
 Model A (maj): Anlægsudgifter beregnet til ca. 22,5 mio. Kr.
 Model B (august): Anlægsudgifter beregnet til ca. 59 mio. Kr.
 Model C (april): Anlægsudgifter beregnet til ca. 16,7 mio. kr.
Anlægsudgifterne er begrundet i behovet for fysisk kapacitet til det større antal børn, og i analysen
redegøres for behovet for både lokale ombygninger inden for de fysiske rammer dér hvor det er
muligt, og for lokale udvidelser af den fysiske kapacitet dér, hvor der større børnetal ikke kan
rummes inden for den fysiske kapacitet.
3. Pædagogiske perspektiver
Forskningen peger samlet set på:
 at overgangen til skole er en sårbar periode
 at færre skift kan understøtte tryghed og trivsel
 at der ikke er dokumentation for faglige gevinster ved tidlig skolestart
Samtidig viser analyserne, at:
 særligt yngre og sårbare børn kan påvirkes negativt af tidlig start
 relationel kontinuitet og kendte voksne har stor betydning
 kvaliteten i overgangsarbejdet er afgørende uanset model
Furesø Kommune har allerede et stærkt og forskningsbaseret fundament i den eksisterende
overgangsmodel med en fælles overgangskanon, som understøtter systematik, genkendelighed og
samarbejde mellem dagtilbud og skole.
4. Erfaringer fra andre kommuner
I analysen beskrives erfaringerne fra andre kommuner, som har besluttet eller er i gang med at
indføre fælles skolestart – oftest i august.
En gennemgang af andre kommuners oplysninger viser, at:
 argumentet for ændringen primært er at sikre færre skift for børnene
 ændringen samtidig medfører øget kapacitetspres i dagtilbuddene
 implementeringen typisk kræver en overgangsperiode og kapacitetstilpasning

Børn og Skole 11-08-2026

Samlet vurdering
Analysen viser, at der kan være pædagogiske argumenter for en mere samlet skolestart, særligt ift.
at reducere antallet af overgange for børnene.
Samtidig viser analysen, at der er væsentlige udfordringer ift. en fælles skolestart i Furesø på
nuværende tidspunkt, herunder:
 Betydeligt kapacitetspres i dagtilbuddene – tidligst fra 2030 tyder prognosen på et
begyndende faldende børnetal
 Merudgifter på driften
 Substantielt behov for anlægsinvesteringer
På baggrund af analysen og prognosen for dagtilbudskapaciteten, som blev fremlagt på mødet i
Børn og Skole den 2. juni 2026 vurderer forvaltningen, at:
 En fælles skolestart tidligst kan implementeres fra 2030, hvor prognosen tyder på
et begyndende faldende børnetal. Imidlertid vil der fortsat være behov for driftsog anlægsudgifter til tilpasning og eventuelt udvidelse af den fysiske kapacitet
 Der vil være behov for en implementeringsproces med tilhørende dialoger med forældre,
ledere og medarbejdere mhp. at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole for alle børn og
tilpasning af det pædagogiske overgangsarbejde.
I lyset af vedlagte analyse og den nuværende prognose vil det være forvaltningens anbefaling at
genvurdere mulighederne for en fælles skolestart i 2030 i lyset af nye og aktuelle prognoser.
Økonomiske konsekvenser
Som beskrevet i sagen knytter der sig både drifts- og anlægsudgifter til en samlet skoleovergang i
både april, maj og august - størst i august.
Analyses resultater kan indgå i en eventuel drøftelse i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Baggrund for analysen er byrådets ønske om, at børn trives i deres opstart i folkeskolen og
overgangen fra daginstitution til skole. Dermed er det i tråd med Mål 3: ”I 2030 går Furesø foran
for at sikre det gode børneliv og en tryg alderdom”, og det tilhørende succeskriterie: 3.1.
Furesømodellen for det gode børneliv.
Borgerinddragelse
Da den videre proces beror på en eventuel beslutning i forbindelse
med budgetforhandlingerne, afventes eventuel borgerinddragelse dette.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.
Det videre forløb
Eventuel videre proces afventer politisk stillingtagen ved budgetforhandlingerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børn og Skole;
- tager orienteringen om analysens resultater til efterretning.

Børn og Skole 11-08-2026

Beslutning

Taget til efterretning.
Bilag:

Åben

Skolestartsanalyse_BSU august 2026

Børn og Skole 11-08-2026