På dagsordenen 3. november, Børn og Skole, Furesø
Styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning
Forvaltningen indstiller, at Børn og Skole overfor Økonomi og Erhverv samt Byrådet anbefaler at: Godkende det reviderede forslag til ny styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn og Skole, Furesø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på furesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede i juni 2024 at gennemføre en analyse af snitfladerne mellem det almene område
og specialområdet i skolevæsenet med henblik på at sikre, at flest mulige børn får de bedste vilkår
for at kunne inkluderes på almenområdet.
I april 2025 godkendte Byrådet vision og ramme for det videre arbejde med anbefalingerne fra
analysen. Arbejdet er samlet i Program Stærke Fællesskaber. Et blandt mange tiltag er at fastlægge
en ny styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning. Andre indsatser omhandler fx
kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere på FFO- og skoleområdet (med midler fra
omstillingspuljen) samt styrkelse af praksis med to fagprofessionelle (med midler afsat i budget
Den ny styrings- og tildelingsmodel bygger på seks principper:
Princip 1: Modellen skal understøtte at flere børn kan trives og lære i den almene skole med
støtte i små og store fællesskaber
Princip 2: Modellen skal understøtte, at skolerne har lige muligheder for at være et relevant
tilbud for distriktets børn
Princip 3: Modellen skal understøtte, at vi i Furesø skaber løsninger sammen
Princip 4: Modellen skal være let at gennemskue og forudsigelig i fordelingen i af midler
Princip 5: Modellen skal balancere fordelene ved en meget tæt styring og de
ledelsesmæssige og administrative omkostninger forbundet hermed
Princip 6: Modellen skal kunne fungere inden for den politisk besluttede budgetramme og
bidrage til at budgettet overholdes
Grundtanken i den ny tildelingsmodel er at indlægge et decentralt incitament, jf. princip 1, ved at
udlægge et budget til de enkelte skolers almenområde, så skolerne kan etablere løsninger i
almenområdet, der imødekommer flere elevers behov for specialpædagogik og -undervisning.
Samtidig indføres medfinansiering i forhold til de elever fra distriktet, der visiteres til segrerede
specialtilbud (specialtilbud uden for almenområdet), og særlige specialtilbud inden for
almenområdet.
Skolernes medfinansiering udgør pr. skoleår 200.000 kr. pr. elev i segregerede specialtilbud med
folkeregisteradresse i skoledistriktet. Udgifter pr. elev pr. år ud over 200.000 kr. dækkes af en
central pulje.
I modellen fastholdes central visitation til segregerede specialtilbud for at understøtte en fælles
tilgang til visitation på tværs af skolerne, herunder det gode samarbejde om placering af elever i
kommunens interne specialtilbud (kommunens fem gruppeordninger).
Børn og Skole 03-11-2026
Oplæg til styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning – revideret pba. indkomne
høringssvar (se nedenfor) – er vedlagt i bilag A. Endvidere er modellen og mekanismerne i den
illustreret i bilag B.
Såfremt modellen godkendes, træder den i kraft med virkning fra skoleåret 2027/28.
Modellen og fordelingen af puljen evalueres efter 3 år, dvs. ultimo 2029. Såfremt der sker
væsentlige ændringer i distrikterne i løbet af de tre år, fx skoledistriktsændringer eller store
ændringer som følge af byudvikling, vil det være relevant at evaluere fordelingen af puljen inden de
tre år er gået.
Hvis arbejdet med at styrke skoler og daginstitutioner med særlige udfordringer (jf. budgetaftalen
for 2027) giver anledning til det, vil behovet for justering af styrings- og tildelingsmodellen for
specialundervisning også blive vurderet.
Revideret oplæg til styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning
Der er indkommet i alt fire høringssvar fra Furesø Lærerkreds og de syv skolebestyrelser på Furesøs
grundskoler. Høringssvarene er vedlagt i bilag C, D, E og F. I alle høringssvar anerkendes
intentionen om at skabe en mere bæredygtig styrings- og tildelingsmodel, der forbedrer
almenområdet og understøtter forebyggelse og inkluderende fællesskaber. På tværs af
høringssvarene er der tre gennemgående temaer, der bekymrer. Oplægget til styrings- og
tildelingsmodellen er revideret, så modellen imødegår de rejste bekymringer. Bilag G viser de
ændringer, der – pba. høringsprocessen – er foretaget i oplægget til ny styrings- og tildelingsmodel.
Uforudsigelighed i skolernes økonomi
Af høringssvarene fremgår en bekymring for om modellen vil medføre økonomisk usikkerhed for
det enkelte skoledistrikt.
I det reviderede oplæg til styrings- og tildelingsmodel er denne bekymring håndteret i afsnit 6.0,
hvor det beskrives, at forvaltning og skoler kan finde konkrete løsninger inden for modellens
overordnede rammer i situationer, hvor en enkelt skoles økonomi er belastet i urimelig grad som
følge af specialundervisningsbehovet i distriktet.
Risiko for konflikt mellem økonomi og faglige vurderinger
Høringssvarene fremhæver bekymringen for, at modellens økonomiske incitamenter kan komme i
konflikt med den faglige vurdering af barnets behov for et segregeret specialtilbud.
Det er forvaltningens vurdering, at denne risiko er meget lille. Særligt tre faktorer modvirker, at der
kan udvikle sig en praksis, hvor elevers behov for et segregeret specialtilbud negligeres:
Lovgivning: Forældrene har jf. specialundervisningsbekendtgørelsen ret til at anmode om, at
der bliver udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de mener, at barnet har
behov for specialundervisning. Endvidere har forældrene ret til at indklage en skoles eller
kommunes afgørelse om specialundervisning til Klagenævnet for Specialundervisning
Fælleskommunalt PPR: Selvom medarbejderne i kommunens pædagogisk-psykologiske
rådgivning er tilknyttet konkrete skoler, arbejder de på tværs af skoleområdet og er forankret
i forvaltningen. Deres rolle er i høj grad at understøtte kvaliteten i praksis. Dermed har de et
Børn og Skole 03-11-2026
godt indblik og en position, der giver adgang til at tage det op, hvis de ser elever med
specialpædagogiske behov, som ikke imødekommes.
Centralt visitationsudvalg: Da udvalget ser alle indstillinger til segregeret specialtilbud, vil
udvalget få øje på det, i det meget usandsynlige scenarie at en skoleleder bevidst udskyder
visitation til segregeret specialtilbud
Fordeling af decentral pulje
I høringssvarene sættes spørgsmålstegn ved anvendeligheden af den nøgle til fordeling af de
decentrale midler mellem skoledistrikterne, som Epinion har udarbejdet for Furesø Kommune.
I det reviderede oplæg til styrings- og tildelingsmodellen er Epinions fordelingsnøgle skrevet ud.
Dermed er den model for omfordeling af ressourcer mellem skoledistrikter, der indgik i det første
oplæg, som BSU fik forelagt den 11. august 2026, droppet. I stedet fordeles de decentrale midler til
skoledistrikterne ud fra antal elever i segregerede specialtilbud pr. 5. september 2026.
Økonomiske konsekvenser
Den nye styrings- og tildelingsmodel for specialundervisning fungerer inden for den politisk
besluttede budgetramme, og der er således ingen økonomiske konsekvenser af den nye model.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Program Stærke Fællesskaber understøtter 2030-målet om god velfærd for børn og unge, idet
visionen er at styrke dagtilbud og skoler, så flere børn og unge trives, lærer, udvikler sig og dannes
inden for almenområdet.
Borgerinddragelse
Modellen er fastlagt med input fra en arbejdsgruppe med en lederrepræsentant fra kommunens syv
grundskoler og 10. klassecentret.
Modellen har været i høring, og der er indkommet høringssvar fra Furesø Lærerkreds, Hareskov
Skoles skolebestyrelse, et fælles høringssvar fra skolebestyrelserne på Lille Værløse, Lyngholm,
Solvang, Stavnsholt, Syvstjerne og Søndersø og et supplerende høringssvar fra Lille Værløse
Skoles skolebestyrelse.
I Program Stærke Fællesskaber er Furesø Fælleselevråd, Samråd for skoleområdet og
Handicaprådet følgegrupper. Der er en referencegruppe med deltagelse af
fællestillidsrepræsentanter og lederrepræsentanter. Formålet med både følgegrupper og
referencegruppe er at informere styregruppens beslutninger og bidrage til ”oversættelse” af
programmets mål og indsatser ift. de lokale kontekster og målgrupper, som Program Stærke
Fællesskaber berører.
Endvidere inddrages CenterMed skole, CenterMED dagtilbud, Fælles CenterMED samt den
samlede ledergruppe på dagtilbuds- og skoleområdet løbende.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven, Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
Det videre forløb
Styrings- og tildelingsmodellen videresendes til beslutning i Økonomi og Erhverv samt Byrådet.
Børn og Skole 03-11-2026
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børn og Skole overfor Økonomi og Erhverv samt Byrådet anbefaler at:
Godkende det reviderede forslag til ny styrings- og tildelingsmodel for
specialundervisning.
Bilag:
Åben Bilag A: Revideret oplæg til styrings- og tildelingsmodel
for specialundervisning
Åben Bilag B: Illustration af styrings- og tildelingsmodel sep.
Åben Bilag C: Høringssvar fra Furesø Lærerkreds
Åben Bilag D: Høringssvar fra Hareskov Skoles skolebestyrelse
Åben Bilag E: Høringssvar fra 6 skolebestyrelser
Åben Bilag F: Supplerende høringssvar fra Lille Værløse
skolebestyrelse
Åben Bilag G: Oplæg med fremhævede ændringer mellem første
oplæg og revideret oplæg
Børn og Skole 03-11-2026
Kilde: Furesø Kommune, Børn og Skole, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.