Igangsættelse af Lokalplan for H/F Damgården, Bistrupvej 196

Sagsfremstilling

Ejeren af H/F Damgården, beliggende Bistrupvej 196, har i februar 2026 anmodet forvaltningen
om, at der udarbejdes en lokalplan, der sikrer haveforeningen i overensstemmelse med
kommuneplanens rammeområde 20F9 - jf. bilag 2 – Anmodning.
Af kommuneplanens rammebestemmelser for området fremgår det, at områdets anvendelse er
rekreativt område med koloni- og nyttehaver og campinghaver. Området har ikke tidligere været
lokalplanlagt.
Forvaltningen vurderer, at der vil være pligt til at udarbejde en lokalplan i overensstemmelse med
Kommuneplanen jf. planlovens forpligtelse til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Pligten
medfører, at et planforslag skal udarbejdes hurtigst muligt (senest et år fra anmodningen). Såfremt
Plan og Byudvikling ikke ønsker igangsætte et planarbejde med et indhold svarende til
kommuneplanens rammebestemmelser, skal der nedlægges et forbud efter Planlovens § 14.
Forvaltningen vurderer samtidig, at H/F Damgården skal betragtes som et varigt kolonihaveområde
i overensstemmelse med Lov om kolonihaver. Kolonihaveloven fastlægger, at kolonihaveområder
etableret før 2001er varige, når visse andre betingelser er opfyldt. At haveforeningen er varig
betyder, at haveforeningen ikke kan nedlægges eller omdannes til andre formål medmindre særlige
samfundsmæssige forhold nødvendiggør dette.
H/F Damgården har eksisteret siden midten af 1960’erne og er en haveforening bestående af
’campinghaver’ med campingvogne, der anvendes til dag- og natophold (ikke helårsbeboelse) samt
mindre skure. Foreningen er lovligt etableret og er fortsat lovlig på baggrund af en gældende
midlertidig landzonetilladelse fra 1990. Tilladelsens midlertidighed bortfalder ved ejerskifte.
Anmodningen om udarbejdelse af lokalplan for området skal dels ses i lyset af et forestående
ejerskifte, dels i forhold til, at et ejerskifte vil medføre bopælspligt i henhold til landbrugsloven.
Bopælspligten efter landbrugsloven kan ophæves på baggrund af en lokalplan, som udlægger
området til en ikke jordbrugsmæssig anvendelse.
Alt i alt er det derfor forvaltningens vurdering, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplan for H/F
Damgården. Da haveforeningen samtidig er reguleret af Stavnsholdtkilefredningen, er det
forvaltningens vurdering af planforslaget alene skal muliggøre en opretholdelse af eksisterende
lovlige forhold med mindre muligheder for evt. fornyelse fællesfaciliteterne.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Planarbejdet udføres indenfor den eksisterende
driftsramme.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
En lokalplan for området, der sikrer haveforeningens fortsatte eksistens, understøtter mål nr. 5 om
stærke fællesskaber, foreninger og lokalsamfund.
Borgerinddragelse
Der har været afholdt et møde mellem forvaltningen og repræsentanter for ejer og med deltagelse af
haveforeningens formand.
Forvaltningen anbefaler at der alene afholdes et borgermøde i forbindelse med den offentlige høring
efter planloven, da der alene vil blive tale om et plangrundlag, som fastholder eksisterende
forhold.
Lovgrundlag
Pligten til at udarbejde et lokalplanforslag i overensstemmelse kommuneplanen findes i planlovens
Kolonihavelovens §§ 2 og 3 definerer henholdsvis kolonihaver og varige kolonihaver.
Landbrugslovens §§ 6 og 7 regulerer mulighederne for ophævelse af landbrugspligten på
landejendomme.
Det videre forløb
Forslag til lokalplan for H/F Damgården vil blive forelagt Plan og Byudvikling før efterfølgende
behandling i Økonomi og Erhverv samt byrådet om at sende forslaget i offentlig høring.

For hovedparten af kommunes landsbymiljøer gælder bevarende lokalplaner. I den øvrige byzone,
fx i Hareskovby, er der i lokalplaner bestemmelser om bevaring for en række specifikke
ejendomme. I landzonen gælder temalokalplanen, Lokalplan 162, med bestemmelser om bevaring
af bebyggelse på 54 ejendomme. Bilag 1 – Oversigtskort viser bevaringsværdige/SAVEregistrerede bygninger i kommunen. Kortet viser de bevaringsværdige bygninger, der er registreret i
kommunen, og illustrerer deres geografiske fordeling. Kortet giver et overblik over omfanget og
placeringen af de bevaringsværdige bygninger. Det bemærkes, at afgrænsningen ikke svarer fuldt
ud til de bygninger, der er omfattet af administrationsgrundlaget.
Furesø Kommune har en rig kulturarv, hvor bevaringsværdige bygninger er vigtige vidnesbyrd om
vores fælles historie. Bevaringsværdige bygninger har derfor særlig betydning for kommunens
historie og identitet både i byzone og landzone. Formålet med bevaringen er, at sikre arkitektonisk
og kulturhistorisk værdifulde bygninger og kulturelle miljøer.
Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan indebærer det, at udvendige
ændringer af bebyggelsen kræver en dispensation. Ændre betyder at bygge til, ombygge, forandre
fx etablere et nyt vindues- eller dørhul, isætte nye vinduer, nedlægge en skorsten med videre. Der
kan være ønske om løbende tilpasninger for, at bygningerne kan anvendes i i forhold til nutidens
boligønsker. I den ældste bygningsmasse kan det være relevant at vurdere funktionaliteten, og i den
forbindelse vurdere den konkrete udformning af ønsket byggeri. Her skal mulighederne for at
indpasse og anvende eksisterende bygninger i en nutidig kontekst belyses.
Udvalget har behandlet en række dispensationssager, hvor bevaringshensynene har været centrale
temaer med afvejninger af, hvad der taler for og imod de ansøgte projekter. På den baggrund har
forvaltningen udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag– jf. bilag 2 – Forslag til
administrationsgrundlag.
Administrationsgrundlaget skal så vidt muligt understøtte en smidig sagsbehandling i
forvaltningens dialog med borgerne.
Forslaget definerer tre kategorier med en række forskellige hensyn i forhold til det at ændre et
bevaringsværdigt byggeri – dvs. forslaget skelner mellem bevaringsværdige landsbymiljøer som
helheder, den øvrige byzone med solitære bygninger samt bevaringsværdigt byggeri i landzone.
Landsbymiljøerne er omfattet af bevarende lokalplaner med tilhørende bevaringsvejledninger. Det
karakteristiske for landsbyerne er, at mange separate bygninger danner en samlet helhed, som man i
vidt omfang ønsker bevaret i så autentisk fremtræden som muligt. Ændringer af de enkelte

Plan og Byudvikling 03-11-2026

ejendomme har stor betydning for landsbyernes fremtræden som helhed. Der skal altså arbejdes
med en eksplicit sammenhæng i forbindelse med renovering, om- og tilbygning af de
bevaringsværdige bygninger. Nøgleordene for landsbyerne er bygningernes samlede fortælling,
helhed og sammenhæng.
Øvrig byzone omfatter ejendomme, som er udpeget som bevaringsværdige, som ofte er placeret
solitært, spredt og udgør ikke en samlet helhed som det overvejende er tilfældet i landsbyerne.
Ændringer af eksisterende byggeri administreres relativt restriktivt, men overvejende i forhold til
den pågældende bygning og i mindre grad i forhold til omgivelserne og det nærmeste byggeri.
Nøgleordene for de solitære bygninger i byzone er bygningens historie, det individuelle særpræg og
arkitekturforståelsen.
I landzone er der med temalokalplanen udpeget 116 bygninger på 54 ejendomme. Før udarbejdelse
af temalokalplanen ville de fleste ejendomme kunne have udvidet med op til 500 m² beboelse uden
at kommunen kunne stille krav til byggeriet. Med temalokalplanen ønskes, at tilbygninger og
ændringer af et bevaringsværdigt byggeri skal have tilpasses med arkitektonisk relevans og
reference til det udpegede byggeri. Nøgleordet for disse ejendomme og bygninger er kulturhistorie,
det arkitektoniske møde mellem eksisterende byggeri og tilbygninger, det åbne land og synlighed.
Med forslaget til administrationsgrundlag lægges således op til en praksis, hvor der differentieres i
sagsbehandlingen:

Landsbyerne: En restriktiv praksis i landsbyerne, hvor der vil være begrænset mulighed
for moderne nybyg/tilbygning og generelt varsomhed i renoveringsager,
Øvrig byzone: En mindre restriktiv praksis med individuel vurdering i forhold til det
konkrete byggeri og projektet.
Landzone: En mindre restriktiv praksis og større åbenhed i både i forhold til nybyggeri og
renovering. Stor fokus på dimensionering og placering.

Administrationsgrundlaget vil udgøre grundlaget for forvaltningens arbejde i hele
sagsbehandlingsprocessen fra den tidlige dialog med ejendomsejer til det endelige gennemarbejdede
projekt. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der er mange nuancer af bevaring, både inden
for landsbyerne og i det åbne land. Det medfører i sagsbehandlingen, herunder dialogen med
ansøgerne, at det, der umiddelbart ville kunne tillades (eller anbefales) i den ene sag, ikke
nødvendigvis kan være meningsfuldt i en anden og umiddelbart sammenlignelig sag inden for
samme område. De konkrete forhold i hver sag vægtes ofte højt i disse sager jf. sagernes karakter.
Økonomiske konsekvenser
Har betydning for den enkelte grundejer, herunder også kommunen som ejer af bevaringsværdige
bygninger.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Med mål nr. 6 lægges vægt på, at by- og boligudvikling sker med fokus på natur, miljø og god
arkitektur.
Borgerinddragelse
Administrationsgrundlaget vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Forud for
offentliggørelsen foreslås det at administrationsgrundlaget sendes i høring i Furesø By og Land,
Landsbysamfundene Samvirke og Miljørådet.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Lovgrundlag
Planloven
Det videre forløb
Plan og Byudvikling træffer beslutning i sagen.

Rådhushaven ApS har ansøgt om dispensation til bibeholdelse af allerede etableret repos, dog
således at der etableres trapper i halv bredde vinkelret på bygningen for 6 af de 8 boliger på
hovedfløjen. De 2 yderste boliger på hovedfløjen ønskes udført kun med repos (altan) med værn på
alle tre sider for at skabe symmetri, da der ikke er plads til haver i begge af de yderste boliger.
Rådhushaven ApS anfører, at de vil indskrive i deres husorden, at det er forbudt at montere
sikkerhedsgitter/børnegitter af nogen art på trappereposer.
Stolperne til repos er udført i trykimprægneretræ, hvor trapper og repos er udført i terrassebrædder
og værnet i metal. Rådhushaven ApS har ansøgt om, at de nedstøbte stolper, udvendige lodrette
afslutningsbrædder på reposer samt de synlige lodrette trappevanger males olivengrøn i samme
farve som på de nuværende udvendige vindues- og dørkarme.
Desuden ansøges om etablering af en teknikdør (uden fyldninger) yderst mod sydvest på
hovedfløjen, som tilsvarende males olivengrøn. - jf. bilag 2 - Dispensationsansøgning.

Forvaltningen har 27. februar 2025 modtaget ansøgning om dispensation til at udstykke en del af
Bregnerød Byvej 11, matr.nr. 5e som en ny selvstændig ejendom med henblik på at opføre en ny
bolig jf. bilag 1 – Oversigtskort og Ansøgningsmateriale.
Dispensation fra lokalplanen
Udstykningen kræver dispensation fra lokalplanens § 4.1 om, at yderligere udstykning kun må finde
sted for 3 bestemte ejendomme, hvor matr.nr. 5e ikke er heriblandt. Ansøger oplyser, at
udstykningen forudsætter tilkøb af et areal på ca. 25 m2 fra matr.nr. 22a, Stavnsholt By for at
matrikel opnår en størrelse på 800 m2. Opførelsen af en ny bolig på en evt. nyudstykket ejendom vil
kræve dispensation fra lokalplanens § 6.1 om, at ny bebyggelse må kun opføres inden for 3
bestemte byggefelter hvor matr.nr. 5e er ikke omfattet af disse byggefelter jf. bilag 2 – Kortbilag nr.
2, der viser byggefelter for udstykning og ny bebyggelse med skråskravering, som angivet i
lokalplanen.
Den 30. august 1999 meddelte Farum Kommune dispensation uden begrundelse fra § 4.1 til
udstykning og § 4.2 om udstykning skal mindst være 800 m2, idet de to fremtidige grunde ville
være på henholdsvis 740 m2 og 840 m2. Dispensationen blev dog ikke udnyttet, og matr.nr. 5e har
således ikke været udstykket. Dispensationer bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden tre år efter, at
den er givet. Dispensationen fra 1999 kan derfor ikke siges at have skabt præcedens.
I lokalplanens formålsbestemmelser er det angivet, at et af planens formål er, at åbne mulighed for
at der kan etableres ny boligbebyggelse i begrænset omfang med en placering og udformning, der
kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Når denne formålsbestemmelse og §
4.1 og § 6.1 sammenholdes, ses at lokalplanens hensigt er at begrænse ny bebyggelse til nærmere
bestemte udpegede områder. Matr.nr. 5e er ikke et af de udpegede områder, hvor det er
lokalplanens hensigt at ny bebyggelse kan ske. De områder, som er udpegede til at tillade
udstykning og ny bebyggelse er blevet udstykket og bebygget.
Lokalplanen og dens bestemmer i sig selv er klare i forhold til, hvor der må udstykkes, og hvor der
må bebygges. En udstykning af Bregnerød Byvej 11 og ny boligbebyggelse vil ikke være i
overensstemmelse med bestemmelserne og umiddelbart heller ikke hensigten med bestemmelserne.
I lokalplanens redegørelse fremgår det, at der gennem borgermøder i 1989 og 1990 var afholdt
borgermøde, hvor omfanget af udbygningen af landsbyen blev diskuteret, og efterfølgende klarlagt i
lokalplanen. Forvaltningen vurderer, at en dispensation kan danne præcedens for andre ejendomme
i området. En dispensation til det ansøgte kan derfor muligvis også danne en utilsigtet og
uhensigtsmæssig udbygning i området i henhold til hensigten med lokalplanen.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Samlet set vurderer forvaltningen, at der er en vis usikkerhed om, hvorvidt kommunen har
kompetence til at meddele dispensation fra bestemmelserne om udstykning og ny bebyggelse. Dette
skal således undersøges nærmere før forvaltningen kan give et svar på om forvaltningen vurderer, at
der er kompetence til at meddele en dispensation. Såfremt Plan og Byudvikling er sindet at kunne
meddele dispensation, vil forvaltningen først skulle foretage en nærmere afklaring af
hjemmelsgrundlaget med henblik på at fastslå, om der foreligger dispensationskompetence. Da
dette er en tidskrævende opgave foreslår forvaltningen, at udvalget tilkendegiver, om der skal
bruges ressourcer på at foretage denne vurdering.
Landzonetilladelse
Ud over dispensation fra lokalplanen kræver det ansøgte også landzonetilladelse efter planlovens
landzonebestemmelser.
Klagenævnet har en restriktiv praksis i landzonesager, når det handler om udstykning af ejendomme
i landzone, hvorved der skabes en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land med henblik på
opførelse af en ny bolig. Efter klagenævnets praksis gives der som altovervejende hovedregel afslag
på ansøgninger om udstykning af nye ejendomme.
Når forvaltningen skal vurdere, om der kan gives landzonetilladelse til udstykning med henblik på
opførelse af en ny bolig, skal der lægges vægt på hovedhensynene bag planloven og den
planlægning, der gælder for området, herunder bl.a. lokalplanen. Ejendommen ligger dertil i
Fingerplanens ydre grønne kiler, hvor landsplandirektivet fastlægger, at de grønne kiler bl.a. skal
friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål.
Forvaltningens samlede vurdering
Argumenter for dispensation
 Hvis Plan og Byudvikling ønsker fortætning i landsbyer i landzone, som er omfattet af en
lokalplan
 Den ansøgte udstykning er umiddelbart af en størrelse der giver rimelige muligheder for
enfamiliehuse
Argumenter for afslag
 Udstykning og ny bebyggelse er i modstrid med hensigten med lokalplanen, der giver klare
retningslinjer for hvor udstykning må foretages
 Dispensation fra lokalplanen vil danne præcedens i området
Forvaltningen vurderer, at henset til den restriktive praksis i landzone, hensynene vedrørende den
grønne kile, lokalplanens bestemmelser og hensigt, at dispensation og tilladelse til den ansøgte
udstykning med henblik på opførelse af et nyt enfamiliehus, ikke er hensigtsmæssig og ikke bør
overvejes med eksisterende lovgrundlag og planlægning. Derfor kan det, hvis udvalget ønsker at
arbejde for en fortætning af landsbyen, overvejes om der skal udarbejdes et nyt plangrundlag.
Derved kan fortætning og udvikling mere generelt og gældende for hele landsbyen behandles
samlet.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Furesø Kommune.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen vedrører mål 6.1 om at by- og boligudvikling skal ske med vægt på natur, miljø og god
arkitektur.
Borgerinddragelse
Såfremt Plan og Byudvikling er sindet, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for at kunne
meddele dispensation, og udvalget efterfølgende er sindet at meddele dispensation og meddele
landzonetilladelse skal forvaltningen foretage en naboorientering inden, der kan træffes afgørelse i
sagen.
Lovgrundlag
Beslutning om dispensation fra Lokalplan 51 § 4.1 vedr. udstykning og § 6.1 vedr. hvor ny
bebyggelse må opføres.
Dispensationer fra lokalplaner kan meddeles med hjemmel i Planlovens § 19.
Planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).
Det videre forløb
Såfremt Plan og Byudvikling godkender forvaltningens indstilling, meddelelses afslag på ansøgning
om dispensation fra lokalplanen og sagen kan afsluttes.
Hvis Plan og Byudvikling ønsker at arbejde for en fortætning af landsbyen, kan det drøftes om der
skal udarbejdes et nyt plangrundlag. Derved kan fortætning og udvikling mere generelt og gældende
for hele landsbyen behandles samlet.

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 43.3 på Stavnsholtvej 168,
Stavnsholt By jf. Bilag 1 – Oversigtskort og Bilag 2 – Fotos af ejendommen. Bygningen er en
brugsbygning fra 1901, som indgår i Ellegårdens bygningskompleks. Bygningen er ejet af
kommunen, der ønsker en bedre udnyttelse af bygningen, der i dag huser foreninger,
forsamlingslokale og familiehuset.
Ombygningen sker som led i kommunens arbejde med at samle og udvide Familiehusets aktiviteter
på Ellegården. Familiehuset oplever stigende aktivitet og utilstrækkelige fysiske rammer, hvilket
har skabt behov for flere og mere tidssvarende faciliteter. Jf. Økonomiudvalgets beslutning 18.
marts 2025.
Uden dispensationen kan kravene i bygningsreglementet til dagslys og udsyn ikke opfyldes på 1.
sal. Det betyder, at lokalerne ikke må anvendes til arbejdspladser, møder eller andre aktiviteter,
hvor mennesker opholder sig i længere tid. Lokalerne vil i stedet alene kunne bruges til
depotformål.
Bygningen er udpeget som bevaringsværdig i Lokalplan 43.3 og har med sin fremtrædende
placering væsentlig betydning for det kulturhistoriske miljø i Stavnsholt Landsby. Bygningen er
ikke SAVE-registreret.
Byggeriet er påbegyndt. I sagsbehandlingsprocessen er projektet blevet tilrettet.
Ansøgningen omfatter følgende bygningsændringer jf. Bilag 3 – tegningsmateriale:
1. Etablering af ny dør og nyt vindue (som ét element) mod nord bag de eksisterende
revleporte, der vender ud mod Stavnsholtvej
2. Etablering af et nyt vindue i gavlen mod nord, der vender ud mod Stavnsholtvej
3. Udskiftning af eksisterende dør på den østvendte side af bygningen
4. Genåbning af et tilmuret dørhul mod syd og isættelse af en dør heri
5. Etablering af seks nye glaskupler magen til de 18 glaskupler, der allerede forefindes på taget
af bygningen
Den nye dør og det nye vindue bag revleportene etableres, så de eksisterende porte fortsat fremstår
som det bærende facadeelement mod Stavnsholtvej. Når portene er lukkede, vil de nye bygningsdele være skjulte, men når de åbnes, bidrager de til forbedrede lysforhold og anvendeligheden af
bygningen.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Det mest markante element i ansøgningen er etableringen af et nyt vindue i gavlen mod
Stavnsholtvej. Vinduet skal sikre dagslys og udsyn og fungere som redningsåbning til et fremtidigt
møde- eller kontorlokale på 1. salen. Vinduet ønskes udført i tomatrød (RAL 3013), og udformes
som en nutidig tilføjelse, der tager afsæt i bygningens eksisterende geometri og facadeopbygning.
Til sammenligning med det vindue som pt. er placeret i gavlen, er projektet bearbejdet, således at
det ansøgte vindue er mindre, fremstår mere afdæmpet og med samme proportioner som døren og
vinduet nedenfor.
Den eksisterende dør på bygningens østside ønskes udskiftet med en ny dør i samme udtryk og
farve. Den nye dør udføres med en mindre justering af højden, så tærsklen kan sænkes og
tilgængeligheden øges.
Mod gårdspladsen er et tilmuret dørhul blevet genåbnet og forsynet med en ny dør. I forbindelse
med genåbning af murhullet er et murstik blevet fjernet, men der er nu ansøgt om at det svagt buede
murstik bliver retableret.
De seks nye glaskupler i tagfladen udføres i samme udtryk som de eksisterende glaskupler. De nye
glaskupler placeres efter samme princip som de eksisterende med henblik på at forbedre
dagslysforhold og videreføre den eksisterende rytme i tagfladen.
Forvaltningens bemærkninger vedr. vurdering af det ønskede vindue i gavlen mod Stavnsholtvej
Det ansøgte vindue i gavlen giver anledning til en særlig afvejning af vinduets udformning ift.
bevaringsvejledningen og hensynet til bevaring af kulturmiljøet i Stavnsholt Landsby.
Af Bevaringsvejledning for Stavnsholt Landsby fremgår det, at vinduer og døre bør respektere den
traditionelle fagdeling og overholde de traditionelle dimensioner. Samtidig fremgår det, at der ved
anvendelsesændring af brugsbygninger kan tillades større vinduesåbninger, når det er nødvendigt
for anvendelsen, og når udformningen ikke skader bygningen jf. Bilag 5 - Bevaringsvejledningen
for Stavnsholt s. 70.
På den ene side kan det anføres, at bygningen oprindeligt er opført som en brugsbygning, og at
traditionelle stuehusvinduer med sprosser og mindre fagdeling, jf. bevaringsvejledningen, ikke
nødvendigvis er mere tro mod bygningens oprindelige udtryk end den ansøgte løsning. Staldvinduer
som dem, der ses i stueetagen ville ligeledes heller ikke passe ind, da de historisk kun ses i
murværk, mens 1. salen er beklædt med en bræddebeklædning. Endvidere muliggør vinduet den
ønskede anvendelse af tagetagen og er udformet og placeret således, at indgreb i den eksisterende
konstruktion begrænses mest muligt. Da vinduet monteres uden på den eksisterende konstruktion,
er løsningen i høj grad reversibel. Vinduet fremstår samtidig som et nutidigt element, hvor der er en
tydelig sondring mellem det oprindelige og det nye. Herved bevares bygningens historiske
aflæselighed, idet den ansøgte løsning ikke søger at imitere et historisk vinduesudtryk, men tilfører
en ny og klart identificerbar lagdeling til bygningens udvikling. På indersiden af det oplukkelige
parti (redningsåbningen) opsættes et mindre glasværn, så vinduet kan åbnes uden faldrisiko.
På den anden side vil vinduet fremstå som et nyt og moderne element i en gavl, der er orienteret
mod landsbyens gadeforløb og dermed er synlig fra de omkringliggende omgivelser. Vinduets
størrelse, udtryk og farvesætning afviger fra de traditionelle vinduer, der ellers præger landsbyens
bebyggelse, og det nye vindue kan derfor opleves som et fremmed element i et af kommunens bedst
bevarede kulturmiljøer.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Ovenstående overvejelser og hensyn indgår i forvaltningens samlede vurdering af vinduet.
Naboorientering (høring)
Ansøgningen har været i naboorientering (høring) frem til 12. august 2026, hvor forvaltningen har
modtaget høringssvar fra Stavnsholt Bylaug og fra Furesø By og Land jf. bilag 6– Høringssvar.
Forvaltningen har ikke modtaget høringssvar fra Miljørådet.
Indledningsvist bemærker Bylauget, at dispensationen søges efter, at de pågældende ændringer
allerede er udført. Bylauget anerkender behovet for at opgradere Ellegårdens bygninger til
Familiehusets aktiviteter og krav til sikkerhed og dagslys.
Bylauget gør indsigelser mod de udførte ændringer i gavlen mod vejen, herunder de store
glaspartier, materialevalg, farvesætning og detaljering, som vurderes ikke at være i
overensstemmelse med lokalplanen, bevaringsvejledningen for Stavnsholt Landsby eller
kommunens arkitekturpolitik. Det anføres, at der kunne være valgt en mere hensynsfuld og
arkitektonisk sammenhængende løsning med udgangspunkt i bygningens bevaringsværdige
karakter.
Vedrørende den nye dør mod gårdspladsen vurderes løsningen positivt med særlig henvisning til
retableringen af det svagt buede murstik over døren. Tagkuplerne anses som fremmede, men
foretrækkes frem for ændringer af de eksisterende staldvinduer. Bylauget har ingen kommentarer til
udskiftningen af døren i den østvendte facade.
Afslutningsvis understreger Bylauget et ønske om, at fremtidige ændringer i Stavnsholt Landsby
udføres med respekt for områdets særlige kulturarv og ikke ødelægger helhedsindtrykket.
Furesø By og Land oplyser, at revledøre som bygningsdetalje bør bevares, når der etableres glas i
dør- og vinduesåbninger. I det konkrete projekt anbefaler foreninger derfor, at der etableres
revledøre på begge sider af det nye vindue i gavltrekanten mod nord, mod Stavnsholtvej.
Foreningen mener, at nye indgangsdøre i plade bør etableres som revledøre og nye ovenlysvinduer
bør udføres nedfældede og plant med tagfladen uden det buede skylight-design, der søges om.
Forvaltningens vurdering
Vurderingen af de ønskede dispensationer balancerer hensynet til funktionalitet i et
bevaringsværdigt byggeri med hensynet til bevaring af lokal kulturarv i det bebyggede miljø.
Forvaltningen vurderer, at de ansøgte bygningsændringer kan gennemføres uden at tilsidesætte
formålet i Lokalplan 43.3.
Ved vurderingen af en ansøgning om dispensation efter planlovens § 19 kan der alene lægges vægt
på planmæssigt relevante hensyn. Ansøgers økonomiske interesse i projektets gennemførelse udgør
ikke et sagligt planlægningsmæssigt hensyn og indgår derfor ikke i kommunens vurdering.
Vindue og dør bag eksisterende revleport mod nord
Etablering af dør og vindue med store glasflader bag den eksisterende revleport er en elegant
løsning, der ofte bruges i bevaringsværdige og fredede bygninger. Dørens og vinduets enkle

Plan og Byudvikling 03-11-2026

udformning formår at forene bevaringshensyn ved arkitektonisk at fremstå nedtonet og at
underordne sig de karakterfulde revleporte i gavlen samtidig med at de øger komforten og sikrer
bygningens fortsatte brug.
Nyt vindue i gavlentrekanten mod nord
Etablering af et nyt vindue i gavlen ud mod vejen er en markant bygningsændring, der dog formår
at lægge et nyt tidssvarende lag på bygningen uden at svække bevaringsværdierne. Vinduets udtryk
tager afsæt i den eksisterende bebyggelse og underordner sig bygningens arkitektur. Vinduet
placeres uden på den bagvedliggende spærkonstruktion, hvorved der foretages minimale indgreb i
den eksisterende konstruktion, men derimod primært i gavlens bræddebeklædning. Vinduets
proportioner svarer til dem, der findes i vindue og dør placeret bag revleporten nedenfor, dette er
vigtigt, da gavlens elementer læses samlet. Dog er vinduet en anelse mindre for at markere, at det er
placeret i bygningens tagetage.
Det er forvaltningens vurdering, at etablering af revleporte omkring gavltrekantens nye vindue vil
kunne fremstå dominerende og uharmonisk pga. vinduets størrelse og tagets form. Derudover vil
fire store revleporte, et stort vindue og en stor portåbning samlet set vil medføre en overdetaljering
af facaden. Det nye vindue i gavlen referer ikke til en tidligere åbning flankeret af revleporte og der
synes ikke på den baggrund at være grundlag til at introducere motivet sammen med vinduet.
Vinduets design med fremstående karm egner sig ikke til flankerende porte. Se bilag 3, nordfacaden
og bilag 2, foto 2 og 5.
Udskiftning af døren på den østvendte side af bygningen
Udskiftning af den eksisterende dør med en med samme udtryk, der samtidig øger tilgængeligheden
i bygningen, vurderes positivt, idet murhullet ikke ændres/udvides og de oprindelige indmurede
stabelhænglser og låsehage (stalddørgreb) bevares i murværket omkring døråbningen. Se bilag 3,
østfacaden og bilag 2, foto 3.
Genåbning af murhul og isættelse af dør i facade mod syd
At der tidligere har været en dør på denne placering, taler for placering af en ny dør her. Som det
ses i tegningsmaterialet jf. bilag 3 – Tegningsmateriale, vil en dør her klæde bygningen og
harmonere med takten i facaden. Det angives i ansøgningen, at det fjernede murstik retableres og at
murværket omkring murhullet males med kalkbaseret maling. Forvaltningen anbefales, at det lyse
fodspark i metal på døren fjernes. Se bilag 3, sydfacaden og bilag 2, foto 4 og 8.
Etablering af seks nye glaskupler i tagflade
Glaskupler er i sig selv fremmede ift. bygningens alder og nærmiljø. Ser man derimod på
bygningens funktion og historie taler det for at have glaskupler, da en brugsbygning netop er
tilpasningsdygtig og det typisk vil være i tagfladen, at man kan aflæse dens nuværende brug. I
tagfladen ses der ligeledes spor efter tidligere ventilering, der sammen med glaskuplerne vidner om
bygningens og landsbyens udvikling. De nye glaskupler placeres ud fra de eksisterende og
færdiggør takten i tagfladen, der i dag virker uafsluttet.
Det skal desuden oplyses, at de 6 nye skylights på vognportens to tagflader har en lavere kuppel og
ikke er af samme type som de øvrige 18 skylights på de øvrige tagflader.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med frigivelsessagen den 18. marts 2025 blev der fremlagt et projektforslag med en
alternativ udformning af gavlen. Det godkendte budget på 6,760 mio. kr. dækker de planlagte
udgifter til projektet. De ændringer, der nu søges dispensation til, medfører en merudgift på 0,165
mio. kr. Denne merudgift knytter sig udelukkende til den ændrede gavlløsning, som afholdes inden
for det allerede afsatte anlægsbudget. Der er således ikke behov for yderligere budgettilførsel til
projektet.
Derudover vil Skolelandbruget heller ikke opnå de planlagte forbedringer af deres arbejdsforhold. I
den nuværende løsning er det forudsat, at Familiehuset og Skolelandbruget deler faciliteter på
Ellegården. Hvis Familiehuset ikke kan flytte ind som planlagt, vil Skolelandbruget derfor fortsat
mangle de nødvendige og tidssvarende arbejdspladser.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen knytter sig til mål 5 om samarbejde med foreninger og lokalsamfundet og mål 6 om by- og
boligudvikling med fokus på natur, miljø og god arkitektur, idet løsningen søger at forene
bevaringshensyn med en funktionel anvendelse af bygningen.
Borgerinddragelse
Sagen har været i høring, som knytter an til Furesømodellen for Borgerinddragelse. I denne
forbindelse er Furesø By og Land, Miljørådet og Stavnsholt Bylaug blevet hørt.
Lovgrundlag
Planloven
Det videre forløb
Plan og Byudvikling træffer afgørelse i sagen.

Forvaltningen har modtaget ansøgning om lovliggørende dispensation fra Lokalplan nr. 118 til at
tillade en kebabpavillon på 16 m2 placeret på ejendommen Rugmarken 6, 3520 Farum, se Bilag 2 –
Ansøgningsmateriale. Kebapavillonen kræver dispensation fra § 3.6, som bestemmer at byrådet kan
tillade restaurantvirksomhed på max. 20 m2 bruttoetageareal. Kebabpavillonen kræver ligeledes
dispensation fra § 6.7, som blandt andet bestemmer, at ingen bebyggelse eller permanent
oplagsplads må placeres nærmere end 5 meter fra vejskel mod Rugmarken.
Den ansøgte pavillon blev opført i 2024 og taget i brug som restaurantvirksomhed i 2026. Sagen
vedrører derfor lovliggørende dispensationer fra Lokalplan 118. Derudover kræver pavillonen en
lovliggørende byggetilladelse.
På ejendommen er der i forvejen en bygning til lager på 616 m2, samt en ukendt bygning i den
nordlige ende af matriklen på omtrent 100 m2.
Dispensation fra § 3.6
Kebabpavillonen kræver dispensation fra Lokalplan 118, da etablering af restaurantvirksomhed ikke
er umiddelbart tilladt i området. Lokalplanen bestemmer dog i § 3.6, at Byrådet ved dispensation
kan tillade, at der etableres en restaurantvirksomhed på max 20 m2 bruttoetageareal. Det fremgår af
lokalplanens redegørelse, at der med bestemmelsen er tænkt på f.eks. pølse- og kaffevogne, og at en
dispensation b.la. vil afhænge af de trafikale forhold.
Der søges om dispensation til en kebabpavillon på 16 m2, hvoraf ca. 5-6 m2 er serveringsområde.
Der etableres ikke siddepladser, hvorved det kun er muligt at indtage et måltid stående eller tage
maden med sig (take-away).
Pavillonen er placeret mod syd ud mod Rugmarken, ca. 4,2 m og 5,2 m fra vejskel ved hhv.
pavillonens sydøstlige og sydvestlige hjørne, se Bilag 2 - Ansøgningsmateriale. Ansøger har oplyst,
at placeringen er valgt for at sikre kebabpavillonen synlighed fra vejen. Ansøger forventer primært
at funktionen vil henvende sig til kulturforeningens medlemmer på naboejendommen Rugmarken 8,
håndværkere, samt medarbejdere fra de omkringliggende erhvervsvirksomheder. Ansøger vurderer
derfor, at en væsentlig del af kundegrundlaget allerede har ærinde i området, og at virksomheden
ikke vil medføre et væsentlig øget trafikpres på Rugmarken.
Ejendommen anvendes i dag til kontor- og lagerformål med 1-2 ansatte. Der er etableret fire
parkeringspladser på ejendommen, som benyttes af medarbejdere og besøgende. Herudover råder
ansøger over 24 parkeringspladser på naboejendommen Rugmarken 8, som har samme ejer som
Rugmarken 6. Se Bilag 2 – Ansøgningsmateriale for angivelse af parkeringspladser. Hvis der gives

Plan og Byudvikling 03-11-2026

dispensation, vil der blive udarbejdet og tinglyst dokumentation for råderet over
parkeringspladserne hos Rugmarken 8 ifm. byggetilladelse/ibrugtagning.
Forvaltningen har tidligere i 2017 meddelt tilladelse til en smørrebrødsrestaurant på
Gammelgårdsvej 93, 3520 Farum (ved Silvan). Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at
restaurantvirksomheden havde et begrænset omfang og bestod af en mindre lokale på 13 m2, hvor
det alene var muligt at indtage et måltid stående. Der blev endvidere lagt vægt på, at virksomheden
var velbeliggende i forhold til trafikafvikling og parkering og ikke vurderes at medføre trafikale
gener i området. Derudover indgik det i vurderingen, at virksomheden opfyldte et aktuelt
servicebehov i erhvervsområdet ved at give mulighed for køb af frokost, og at den ansøgte
anvendelse ikke vurderes at stride imod kommunens overordnede planlægning for byen om at
placere kundeorienterede funktioner, hvor de kan understøtte et ønsket byliv.
Dispensation til overskridelse af byggelinje
Kebabpavillonen kræver ligeledes dispensation fra § 6.7, der fastsætter at ingen bebyggelse eller
permanent oplagsplads må placeres nærmere end 5 m fra vejskel mod Rugmarken.
Kebabpavillonens sydvestlige hjørne overskrider vejbyggelinjen mod Rugmarken med 80 cm, se
Bilag 2 - Ansøgningsmateriale. Overskridelsen skyldes, at skuret skal placeres 2,5 meter fra den
eksisterende bygning matriklen grundet brandtekniske krav.
Ansøger oplyser, at det ikke er muligt at placere kebabpavillonen tættere på den eksisterende
bygning, da det vil kræve brandmæssige tiltag på den eksisterende bygning. Den eksisterende
bygning er i brug og vinduerne i gavlen kan derfor ikke blændes for at reducere risikoen for
brandspredning mellem bygningerne.
For at opfylde de præ-accepterede løsninger i bygningsreglementets (BR18) kapitel 5, bilag 16, er
det derfor nødvendigt at fastholde en afstand på 2,5 meter imellem bebyggelsen, hvilket medfører
overskridelsen af vejbyggelinjen.
Naboorientering
Sagen har været i naboorientering. Forvaltningen har modtaget to høringssvar fra hhv. Furesø
Erhvervsforening og Furesø Industri mod det ansøgte – jf. bilag 3 - Høringssvar.
Begge høringssvar anbefaler at den ansøgte dispensation ikke imødekommes. Furesø
Erhvervsforening tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra Furesø Industri. I høringssvaret fra Furesø
Industri peges der på, at det ansøgte efter indsigernes vurdering ikke understøtter den ønskede
udvikling og forskønnelse af Farum Erhvervspark, men bidrager til et indtryk af tæt og tilfældig
bebyggelse i området.
Der fremhæves endvidere, at pavillonen allerede er opført og taget i brug uden de nødvendige
tilladelser. Indsigeren anfører, at en efterfølgende godkendelse kan skabe præcedens for lignende
sager og at pavillonen relativt enkelt vil kunne flyttes til en anden placering.
Der peges desuden på trafik- og parkeringsforholdene. Høringssvaret fremhæver, at Rugmarken
allerede i dag er udfordret i forhold til trafikafvikling, og at den ansøgte anvendelse kan medføre
øget trafik, forringe oversigtsforholdene og øge risikoen for trafikale konflikter. Indsiger vurderer,
at parkeringsforholdene er utilstrækkelige, da der ikke er nogle dedikerede parkeringspladser

Plan og Byudvikling 03-11-2026

tilknyttet kebabpavillonen, som vil forstærke eksisterende parkeringsudfordrer i området, da det så
er nødvendigt at parkere på Rugmarken eller på andre virksomheders private parkeringspladser.
Endeligt fremhæver høringssvaret, at virksomhedens åbningstider indikerer at kundegrundlaget ikke
primært vil være områdets virksomheder, men også kunder ude fra erhvervsområdet. Efter indsigers
opfattelse er dette ikke i overensstemmelse med lokalplanens intention om restaurantvirksomhed,
som en servicefunktion for områdets virksomheder. Der peges desuden på, at virksomheden vil
være i direkte konkurrence med eksisterende restaurantvirksomheder i Farum Bymidte.
Forvaltningens bemærkninger til indsigelsen
Den ansøgte pavillon er opført og taget i brug uden forudgående byggetilladelse og de nødvendige
dispensationer. Det forhold, at kebabpavillonen er opført forud for myndighedsbehandlingen, kan
ikke i sig selv tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om der gives tilladelse. Vurderingen
skal ske på baggrund af de planmæssige forhold og lokalplanens bestemmelser.
For så vidt angår trafik- og parkeringsforholdene har ansøger oplyst, at der etableres en
handicapparkeringsplads på ejendommen, og at der tinglyses råderet over de eksisterende
parkeringspladser på naboejendommen Rugmarken 8. Herudover findes der fire eksisterende
parkeringspladser på ejendommen. Ansøger har ligeledes oplyst, at en væsentlig del af
kundegrundlaget derfor allerede har ærinde i området. På den baggrund vurderer forvaltningen, at
der kan anvises tilstrækkelige parkeringsmuligheder i tilknytning til kebabpavillonen og at de
trafikale forhold ikke forværres.
I forhold til åbningstider, skal forvaltningen bemærke at lokalplanen ikke regulerer åbningstider for
restaurantionsvirksomheder. Det fremgår heller ikke af lokalplanens redegørelse, at
restaurantvirksomheder primært skal betjene områdets virksomheder, eller at virksomheden alene
skal holde åbent i almindelig arbejdstid (kontortid = kl. 8-16). I redegørelsen er der alene henvist til,
at dispensationsmuligheden er tænkt anvendt til f.eks. pølse- og kaffevogne, samt at de trafikale
forhold indgår i vurderingen. Det bemærkes desuden at Farum Erhvervspark rummer virksomheder,
foreninger og aktiviteter med varierende åbningstider, herunder også i aftentimerne og
weekenderne. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at virksomhedens åbningstider kan tillægges vægt
ved vurderingen af dispensationsansøgningen, da hverken lokalplanens bestemmelser eller
redegørelse indeholder krav til åbningstider eller kundegrundlaget for restaurantvirksomheder.
Forvaltningens samlede vurdering
For dispensationen taler:
 At pavillonen med et bruttoetageareal på 16 m2 holder sig inden for lokalplanens
dispensationsbestemmelse om restaurantvirksomheder på maksimalt 20 m2.
 At pavillonen i størrelse og funktion kan sammenlignes med den type mindre
restaurantvirksomheder, som lokalplanens redegørelse beskriver med eksempler som pølseog kaffevogne.
 At der ikke etableres siddepladser, og mad derfor kun kan indtages stående eller som takeaway og kebabpavillonen lægger derfor ikke op til længerevarende ophold.
 At pavillonen kan bidrage med en servicefunktion i erhvervsområdet, som i dag rummer
virksomheder, foreninger og aktiviteter med varierende åbningstider.
 At der kan tinglyses råderet over eksisterende parkeringspladser på Rugmarken 8 i
umiddelbar tilknytning til kebabpavillonen på Rugmarken 6, hvilket sikrer at
parkeringsbehovet kan håndteres uden parkering på vejareal.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

At der før er givet tilladelse til en smørrebrødsrestaurant på 13 m2 indenfor
lokalplanområdet.
At overskridelsen af vejbyggelinjen er nødvendig for at sikre en afstand på 2,5 meter til den
eksisterende bygning af hensyn til brandsikkerheden imellem bygningerne.

Imod dispensationen taler:
 At pavillonen overskrider vejbyggelinjen fastsat i § 6.7
 At Rugmarken i forvejen er et belastet område ift. trafik og parkering
 At etableringen af en kundeorienteret virksomhed kan medføre øget trafik til ejendommen
sammenlignet med den hidtidige anvendelse.
 At der modtaget negative høringssvar fra Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening, som
anbefaler afslag på de ansøgte dispensationer.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommunen af sagens udfald.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen vedrører mål nr. 7.1 om attraktive erhvervsområder, der sikrer flere lokale arbejdspladser.
Borgerinddragelse
Dispensationsansøgningen har været i naboorientering, herunder til Furesø Erhvervsforening og
Furesø Industri.
Lovgrundlag
Planloven
Det videre forløb
Sagen afgøres i Plan og Byudvikling.

Furesø Bevarings formål er at virke for, at ældre bygninger og bymiljøer i Furesø Kommune
bevares eller genskabes gennem korrekt restaurering. Furesø Bevaring støtter restaureringsprojekter
i kommunen med rentefrie lån til bygningsarbejder på private, bevaringsværdige eller SAVEregistrerede bygninger med en SAVE-værdi 1-5.
Furesø Bevaring har siden 2013 årligt søgt Furesø Byråd om en årlig støtte, og har i
byrådsperioderne 2014-2017, 2018-2021, samt 2024 og 2025 hvert år modtaget et tilskud på
100.000 kr. dog senest i 2025 på 125.000 kr. Furesø Bevaring har afleveret revisorpåtegnet
årsrapport for 2025 og anmodet om udbetaling af et støttebeløb på 125.000 kr. til Furesø Bevarings
virke i 2026 jf. bilag 1 – Ansøgning til Furesø Kommune.
Furesø Kommune har lokalplaner for bevaringsværdige bygninger i landzone samt lokalplaner, hvor
bevaringsværdige bygninger er udpeget. Ejere af disse bygninger er blandt dem, der vil kunne
ansøge om lån til restaurering.
Furesø Bevarings konstituering og beretning om foreningens virke fremgår af bilag 5 Konstituerende bestyrelsesmøde i Furesø Bevaring, og bilag 6 - Bestyrelsesmøde – afsluttende
konstituering.
Aktiviteter jf. årsrapporten for 2025
Det fremgår af Furesø Bevarings årsrapport for 2025 jf. bilag 2, 3 og 4 - oplysningsskemaer, at:
 Foreningen har behandlet forespørgsler fra ejere og potentielle købere af bevaringsværdige
bygninger, foretaget besigtigelse af flere ejendomme, samt ydet vederlagsfri vejledning om
korrekt restaurering og genskabelse af bygningsdetaljer med arkitektonisk eller
kulturhistorisk betydning for de omkringliggende lokalområder.
 To tidligere bevillingstilsagn er i årets løb blevet indfriet og afmeldt pga. salg:
 Farum Hovedgade 30, 3520 Farum jf. bilag 2
 Kålundsvej 6a, 3520 Farum jf. bilag 2
Indfriet til foreningens disponering i alt 66.780 kr.
 Godkendt og udbetalt lån:
 Bybrøndstræde 1 i Kirke Værløse, nyt stråtag med brandsikker underdug jf. bilag 3
 Tilsagn om lånetilskud, men ikke udbetalt:
 Skolevængets Allé 1, 3520 Farum jf. bilag 4
 Furesø Bevaring har pant i 26 ejendomme, hvilket repræsenterer en samlet værdi på
3.498.844 kr jf. bilag 2.
Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2025 3.839.715 kr. Furesø Bevaring forventer i 2026 et
aktivitetsniveau, der som minimum svarer til niveauet i 2025 under forudsætning af, at der er

Plan og Byudvikling 03-11-2026

tilstrækkelig likvid kapital til rådighed. Furesø Bevaring har således likvide midler på 340.970 kr.
jf. bilag 2, som de sammen med evt. bidrag fra Furesø kommune kan disponere over til støtte af
restaureringsprojekter ved rentefrie lån.
De samlede administrative nettoomkostninger for 2025 er i regnskabet opgjort til 1.888 kr.
Forvaltningen har ingen bemærkninger hertil.
Økonomiske konsekvenser
Et beløb kan disponeres fra puljen Attraktive grønne byrum. Der er i alt i 2026 0,6 mio. kr. i puljen,
hvor af en del er anvendt til etablering af Kulturhaven i Farum.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Indsatsen vedrører mål nr. 6 ved at understøtte velfungerende boligområder, lokalsamfund og
attraktive byrum.
Borgerinddragelse
Foreningen er en selvejende institution, der løbende holder oplæg og orienterer om deres virke. I
forbindelse med at forvaltningen bliver bekendt med eksempelvis restaureringsarbejder og i
forbindelse med lokalplan for bevaringsværdige bygninger orienterer forvaltningen om
forvaltningens virke og eksistens.
Lovgrundlag
Kommunen giver støtte med hjemmel i kommunalfuldmagten.
Det videre forløb
Sagen skal forelægges Økonomi og Erhverv med henblik på frigivelse af midlerne.

Furesø Kommune og Nordsjællands Politi har i fællesskab udarbejdet lokalrådets handleplan for
2027-2030. Formålet med handleplanen er at sikre sammenhæng i det kriminalpræventive arbejde i
Furesø Kommune.
Den vedlagte handleplan udstikker hhv. strategiske og politikredsdækkende fokusområder, lokale
og kommunespecifikke fokusområder i 2027-2030. Den bygger videre på erfaringerne fra
lokalrådets tidligere handleplan, udviklingen i politikreds og kommune og den aktuelle situation.
Lokale og kommunespecifikke fokusområder skræddersyes, så de passer til den enkelte kommunes
særegne behov, og der er derfor ikke nødvendigvis fuld overensstemmelse mellem de
politikredsdækkende og de lokale fokusområder
Strategiske og politikredsdækkende fokusområder:
De strategiske og politikredsdækkende fokusområder er dækkende for hele politikredsen og er
besluttet i regi af kredsrådet. I vedhæftede handleplan omfatter de overordnede strategiske
fokusområder tre områder:
 Indbrud i privat beboelse
 Forbrydelser i nære relationer
 It-relateret økonomisk kriminalitet og digitale krænkelser
Lokale og kommunespecifikke fokusområder
De lokale og kommunespecifikke fokusområder er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af
medarbejdere fra forvaltningen og Nordsjællands Politi. Handleplanens lokale fokusområder er
udarbejdet i samråd med- og godkendt af Lokalrådet i Furesø Kommune.

Tryg Furesø – Forebyggelse af utryghedsskabende adfærd og kriminalitet blandt børn og
unge
Vold i nære relationer og negativ social kontrol
Bo Trygt – forebyggelse af indbrud og IT økonomisk kriminalitet
Digital adfærd hos unge med fokus på billeddeling og digitale sexkrænkelser
Færdselssikkerhed og tryghed

Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Handleplanen understøtter særligt 2030-mål 4 om stærke fællesskaber og 2030-mål 5 om et godt
børne- og ungeliv ved at styrke trygheden og den tidlige, forebyggende indsats for børn og unge
gennem et tæt samarbejde mellem politi og kommune.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Borgerinddragelse
Der har ikke været borgerinddragelse i udarbejdelsen af handleplanen.
Lovgrundlag
Retsplejeloven §§ 113 – 114.
Det videre forløb
Sagen behandles i udvalgene Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, Børn og Skole samt
Plan og Byudvikling. Herefter skal sagen videre i Økonomi og Erhverv samt byrådet. Efter
godkendelse underskrives handleplanen af politidirektør i Nordsjællands Politi og Furesø
Kommunes borgmester. Handleplanen er lokalrådets faglige udgangspunkt for politi- og
kommunesamarbejdet i årene 2027-2029.

Årshjul
Vedlagt sagen findes årshjul for forventede plansager 2026/2027 jf. bilag 1 – Årshjul.
Status Gammelgårdsvej 102
I forlængelse af udvalgets behandling af punktet ”Store udvalgsvarebutikker på Gammelgårdsvej
102” på møde den 2. juni 2026 orienteres om status.
Det Rådgivende Arkitekturudvalg
Forvaltningen orienterer om status for Det Rådgivende Arkitekturudvalg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Plan og Byudvikling;
1. godkender, at lokalplanarbejdet for H/F Damgården igangsættes
2. godkender, at planforslaget indholdsmæssigt udarbejdes i overensstemmelse med de
gældende retningslinjer for haveforeningen som fastlagt i Satvnsholdtkilefredningen.

Forvaltningen indstiller at Plan og Byudvikling;
1. godkender at lokalplanarbejdet for H/F Damgården igangsættes.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

2. godkender at planforslaget indholdsmæssigt udarbejdes i overensstemmelse med de
gældende retningslinjer for haveforeningen som fastlagt i Stavnsholdtkilefredningen.
Bilag:

Åben Bilag 1 Oversigtskort

Åben Bilag 2 Anmodning om udarbejdelse af forslag til lokalplan
for matr.nr. 13a Stavnsholt By, Farum (”Haveforeningen
Damgården”).
Åben Bilag 3 Notat om kolonihaver og nyttehaver

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Administrationsgrundlag for behandling af dispensationsansøgninger til ændring
af bevaringsværdige bygninger
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal beslutte om forvaltningens udkast til administrationsgrundlag i
sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger til ændring af bevaringsværdig bebyggelse i hhv.
landsbyer, byzone og landzone skal sendes i høring hos relevante foreninger.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling;
 godkender, at forslag til administrationsgrundlag for dispensationsansøgninger ved ændring
af bevaringsværdige bygninger sendes i høring til Furesø By og Land, Landsbysamfundene
Samvirke og Miljørådet, og på baggrund af høringen efterfølgende forelægges Plan og
Byudvikling til godkendelse.
Bilag:

Åben Bilag 1 - Kortbilag

Åben Bilag 2 - Administrationsgrundlag for behandling af
dispensationsansøgninger til ændring af bevaringsværdige
bygninger

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Dispensation til repos, trapper og teknikdør Kulturtorvet 25-49 (Det gamle
rådhus i Farum)
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal beslutte, om der kan gives dispensation fra Lokalplan 146.1’s
bevaringsbestemmelser for Det gamle Rådhus, Kulturtorvet 25-49, Farum jf. bilag 1 Oversigtskort.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling;
- godkender, at der gives dispensation fra bevaringsbestemmelser med flg. vilkår:
1. At reposernes understøttende trykimprægnerede stolper skiftes til en spinkel
stålkonstruktion i grøn farve (RAL 6003)
2. At de 6 ansøgte trapper monteres vinkelret på repos/bygningen
3. At trappers synlige lodrette vanger mm., reposers lodrette kanter og teknikdør males grøn
4. At der monteres en 2-delt låge på reposer ved trappen udformet som i materialitet,
udformning og farve svarer til det ansøgte værn på reposen.
5. At der også skal sættes værn på trapper, som i materialitet, udformning og farve svarer til
det ansøgte værn på reposen.
6. At der søges og opnås byggetilladelse til reposer og trapper med værn.
Bilag:

Åben Bilag 1 - Oversigtskort Kulturtorvet 25-49

Åben Bilag 2 - Dispensationsansøgning - Kulturtorvet 25-49

Åben Bilag 3 - Referat - ”Det rådgivende udvalg for arkitektur
og byrum” sendt til ansøger
Åben Bilag 4 - Høringssvar fra Miljørådet i Furesø Kommune,
Furesø By og Land og DH Furesø
Åben Bilag 5 - Flad dør på Nord-fløjen

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Dispensation til ny udstykning og ny bolig på Bregnerød Byvej 11, Bregnerød
Landsby
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal tage stilling til, om der skal meddeles afslag på dispensation fra Lokalplan
51 Bregnerød Landsby - Nord § 4.1 og § 6.1 til at udstykke en ny ejendom på ca. 800 m2 fra
Bregnerød Byvej 11 og bygge en ny bolig, eller drøfte udarbejdelse af nyt plangrundlag.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling enten;
1. Godkender, at der meddeles afslag på dispensation til udstykning og en ny bolig
Eller
2. Drøfter udarbejdelse af nyt plangrundlag.
Bilag:

Åben
Åben

Bilag 1 - Oversigtskort og ansøgningsmateriale
Bilag 2 - Kortbilag nr. 2

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Dispensation til ændring af bevaringsværdigt byggeri, Ellegården, Stavnsholtvej
168, Stavnsholt By
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal tage stilling til, om der kan gives dispensation fra Bevaringsbestemmelserne i Lokalplan 43.3 til udvendige bygningsændringer af bevaringsværdigt byggeri på Stavnsholtvej 168, Stavnsholt By, med mindre afvigelser fra
Bevaringsvejledningen for Stavnsholt Landsby.

Forvaltningen indstiller at Plan og Byudvikling:
1. Godkender, at der meddeles dispensation fra Lokalplan 43.3 om bygningsændringer i
bevaringsværdigt byggeri for så vidt angår:
1. Etablering af ny dør og nyt vindue bag revleportene, der vender ud mod vejen, som
ansøgt.
2. Etablering af nyt vindue i gavlen, der vender ud mod vejen, under forudsætning af, at det
udføres i farven svensk rød (101, Københavns Malerlaugs ”Nye farveprøver” 1. udgave
1970) jf. bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 71.
3. Udskiftning af eksisterende dør på den østvendte side af bygningen, under forudsætning
af, at murhullet ikke udvides eller på anden måde ændres, at de originale stabelhængsler
og låsehage (stalddørgreb) bevares i murværket, at døren udføres i farven vogngrøn (175
Købenahvns Malerlaugs ”Nye Farveprøver” 1. udgave 1970) i hele sin højde jf.
bevaringsvejledningen for Stavnsholt Landsby s. 71 og at dørens beklædning består af
uprofilerede brædder (min. 14 cm brede) jf. bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 70.
4. Genåbning af et tilmuret murhul på østfacaden og isættelse af en ny dør uden fodspark i
metal, under forudsætning af, at murstikket retableres i sit oprindelige svagt buede
udtryk, og at bygningen fortsat står hvidkalket og med sort sokkel og at dørens
beklædning består af uprofilerede brædder (min. 14 cm brede) jf. bevaringsvejledningen
for Stavnsholt s. 70.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

5. Etablering af seks nye glaskupler magen til de 18 glaskupler, der allerede findes på
bygningen, som ansøgt.
Supplerende sagsfremstilling
Adskillelse af forvaltningens opgaver som hhv. myndighed og bygherre
Forvaltningen har som myndighed for kommunale opgaver helt generelt en særlig forpligtigelse til
at være opmærksom på myndighedsinhabilitet. I byggetilladelser, som kommunen meddeler til sig
selv, indgår følgende:
”Myndighedsinhabilitet
Byggetilladelsen er meddelt til kommunen selv, og kommunen står derfor i en potentiel konflikt
mellem på den ene side at varetage lovgivningens interesser som myndighed og på den anden side
at varetage egne interesser som bygherre, herunder økonomiske interesser.
Kommunen er inhabil, når den behandler sine egne byggeprojekter, men denne form for inhabilitet
- myndighedsinhabilitet – accepteres generelt, da der ikke er nogen mulighed for substitution.
Kommunen har og er til stadighed opmærksom på den potentielle interessekonflikt mellem rollen
som bygningsmyndighed og rollen som bygherre.
For at imødegå denne konflikt er funktionerne organisatorisk adskilt, idet bygningsmyndigheden og
bygherrefunktionen er placeret i to forskellige afdelinger. Derudover har kommunen som
bygningsmyndighed i sagsbehandlingen udvist særlig opmærksomhed på at sikre en uvildig og
grundig faglig behandling af sagen, så afgørelsen er truffet i overensstemmelse med gældende
lovgivning og uden hensyn til kommunens rolle som bygherre.”
Kommunens forvaltning af kommunale ejendomme herunder som bygherre og kommunens opgaver
som myndighed er således placeret i hvert sit center i den kommunale administration. Derved er
ansvaret for de to funktioner placeret hos hver sin centerchef i hhv. Center for By og Miljø og
Center for Kultur og Ejendomme.
Nærmere begrundelse for de ansøgte dispensationer
Forvaltningen skal her redegøre nærmere for vurderingen af de foreslåede enkelte bygningsændringer og de bevaringsmæssige og planmæssige hensyn, der knytter sig til de ansøgte
dispensationer.
Forvaltningen kan indledningsvist henlede opmærksomheden på, at det af Bevaringsvejledningen
for Stavnsholt Landsby blandt andet fremgår, at vinduer og døre bør respektere den traditionelle
fagdeling og overholde traditionelle dimensioner. Samtidig fremgår det, at der ved anvendelsesændring af brugsbygninger kan tillades større vinduesåbninger, når det er nødvendigt for
anvendelsen, og når udformningen ikke skader bygningen, jf. bilag 5 – Bevaringsvejledningen for
Stavnsholt s. 70.
Vindue og dør bag eksisterende revleporte mod nord
Den ansøgte løsning indebærer etablering af moderne glaspartier i form af et vindue og en dør med
et nutidigt udtryk, der adskiller sig fra den bevaringsværdige brugsbygnings øvrige bygningsdele.
Særligt når revleportene står åbne, vil glaspartierne aflæses som nye elementer.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Forvaltningen har ved vurderingen lagt vægt på, at de eksisterende revleporte bevares og fortsat vil
fremstå som det karaktergivende facadeelement mod Stavnsholtvej. Når portene er lukkede, vil de
nye elementer være skjulte, og stueetagens eksisterende udtryk mod vejen vil derfor være bevaret
og fremstå uforandret, når portene er lukkede. De nye elementer placeres bag de eksisterende porte
og underordner sig dermed den eksisterende facadeopbygning. Der er ikke foretaget ændringer af de
eksisterende muråbninger mod vejen.
Løsningen giver forbedrede dagslysforhold og muliggør en fortsat anvendelse af bygningen, uden at
de eksisterende revleporte fjernes eller at facadeåbninger ændres. De eksisterende revleporte er ikke
originale, hvilket kan aflæses på deres størrelse, hængsling og dørgreb. Endvidere tilgodeses
farvesætningen i bevaringsvejledningens anbefalinger, idet forvaltningen stiller forslag om at
glaspartierne males i den korrekte farve.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at ændringen kan gennemføres uden at tilsidesætte de
bevaringshensyn, som lokalplanen skal varetage, og at der derfor kan meddeles dispensation
Nyt vindue i gavlen mod Stavnsholtvej
Det nye vindue i gavlen mod Stavnsholtvej udgør den mest markante af de ansøgte
bygningsændringer. Gavlen er orienteret mod Stavnsholtvej og er visuelt fremtrædende i det
bevaringsværdige landsbymiljø.
Vinduets størrelse, udformning og detaljering adskiller sig fra de vinduestyper, der traditionelt
forbindes med ældre landbrugsbygninger. Forvaltningen har i dialogen med bygherre peget på
vinduets fremspring fra facadeplanet som et forhold, der bør indgå i den samlede vurdering af
løsningens påvirkning af bygningens arkitektoniske udtryk og landsbyens kulturmiljø.
Der er i forbindelse med naboorienteringen peget på, at vinduet kunne udformes efter et historisk
forbillede, eksempelvis med sprosser eller en buet overkant svarende til staldvinduerne i stueetagen.
Der er ligeledes peget på vinduets fremspring fra facaden og dets farvesætning som forhold, der kan
opleves som fremmede i landsbyens kulturmiljø.
Forvaltningen har ved vurderingen lagt vægt på, at bygningen oprindeligt er opført som en
brugsbygning. Traditionelle stuehusvinduer med sprosser og mindre fagdeling, som anbefales i
bevaringsvejledningen, vurderes derfor ikke at være mere i overensstemmelse med bygningens
oprindelige arkitektur end den ansøgte løsning.
Det vurderes tilsvarende, at en efterligning af de eksisterende staldvinduer med buet overkant ikke
har en entydig bygningstypologisk forankring på denne placering. Staldvinduerne i stueetagen er
knyttet til bygningens murede facade, mens gavltrekanten er udført med bræddebeklædning. Et
tilsvarende vinduesmotiv i gavltrekanten vil derfor fremstå som en historiserende tilføjelse uden
direkte forbillede i bygningens eksisterende eller dokumenterede tidligere udformning.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det er bevaringsmæssigt relevant, at det nye vindue kan
aflæses som en nutidig tilføjelse frem for at gives et historiserende udtryk. Herved opretholdes en
tydelig sondring mellem eksisterende og nye bygningsdele. Vinduet er i det reviderede projekt
reduceret og bearbejdet væsentligt i forhold til den løsning, der allerede er etableret på bygningen.
Forvaltningen har ved vurderingen lagt til grund, at vinduets størrelse er bestemt af de funktionelle

Plan og Byudvikling 03-11-2026

krav til dagslys, udsyn og redningsåbning, som følger af den fremtidige anvendelse af lokalet.
Således kan vinduet ikke være mindre, hvis loftet skal kunne anvendes som ønsket.
Vinduets placering og konstruktive princip er desuden valgt med henblik på at begrænse indgrebet i
den eksisterende konstruktion. Vinduet monteres uden på den bagvedliggende konstruktion,
hvorved indgrebet primært sker i gavlens bræddebeklædning og i mindre grad i den eksisterende
bærende konstruktion. Løsningen er i høj grad reversibel. Ved vurderingen af vinduets fremspring
er der lagt vægt på netop disse forhold. En fremrykning af den øvrige bræddebeklædning med
henblik på at udligne fremspringet ville samtidig medføre et nyt fremspring i overgangen mellem
gavlens bræddebeklædning og det underliggende murværk. Det vurderes derfor, at en sådan løsning
ville medføre et samlet set mindre harmonisk og bevaringsmæssigt værre resultat.
Det ansøgte vindues proportioner tager afsæt i vinduet og døren bag revleportene nedenfor således,
at gavlens elementer fortsat kan aflæses i sammenhæng. Bygherre har efter dialog med
forvaltningen ændret vinduets feltinddeling, så det oplukkelige felt fylder mere, og et felt er udgået.
Herved fremstår vinduet med en roligere og mere enkel inddeling end den løsning, der aktuelt er
etableret på stedet. Samtidig styrkes vinduets fladevirkning, hvilket bidrager til et mere afdæmpet
og sammenhængende udtryk i gavlfladen. Bygherre har efter dialog med forvaltningen ændret
farvesætningen på det nye vindue fra tomatrød til Svenskrød i overensstemmelse med
bevaringsvejledningens anbefalinger og bygningens øvrige vinduer. Farvejusteringen er essentiel
for indpasningen af vinduet i den bræddebeklædte gavl.
Forvaltningen har endvidere vurderet forslaget om at etablere revleskodder omkring det nye vindue.
Det vurderes, at revleskodder på denne placering vil tilføre gavlen en unødvendigt høj
detaljeringsgrad og konkurrere visuelt med de eksisterende revleporte i stueetagen. Det nye vindue
refererer ikke til en dokumenteret tidligere åbning med revleskodder, og der vurderes derfor ikke at
være et bevaringsmæssigt grundlag for at introducere dette motiv i gavltrekanten. Det fremgår
desuden af bevaringsvejledningen, side 70, at der ikke må udføres skodder.
Samlet vurderer forvaltningen, at vinduet, trods sin markante og nutidige karakter, kan indpasses
uden at tilsidesætte bygningens væsentlige bevaringsværdier. Der lægges navnlig vægt på vinduets
bearbejdede proportionering, den forenklede feltinddeling, den styrkede fladevirkning, det
begrænsede konstruktive indgreb, løsningens reversibilitet samt den tydelige aflæselighed mellem
eksisterende og nye bygningsdele.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der kan meddeles dispensation til vinduet med den
justering af farvesætning, der fremgår af indstillingen.
Udskiftning af dør mod øst
Den nye dør afviger fra den eksisterende ved, at tærsklen sænkes. Ændringen medfører dermed en
mindre ændring af dørens proportionering.
Forvaltningen har ved vurderingen lagt vægt på, at døren etableres i det eksisterende murhul, som
ikke udvides eller på anden måde ændres. Facadens eksisterende opbygning og væsentlige
arkitektoniske træk fastholdes dermed.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Ændringen skyldes hensynet til tilgængelighed og muligheden for at reducere niveauforskellen ved
døren. Løsningen forbedrer således bygningens anvendelighed uden at medføre væsentlige
ændringer af de eksisterende bevaringsværdige bygningsdele.
Der findes ikke revledøre på denne placering i dag, og forvaltningen finder derfor ikke, at der
foreligger tilstrækkelige bevaringsmæssige hensyn, der taler for at introducere et sådant motiv. De
oprindelige indmurede stabelhængsler og låsehage bevares i murværket omkring døråbningen og vil
fortsat kunne aflæses som spor efter bygningens tidligere brug.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at ændringen kan gennemføres uden at tilsidesætte
bygningens bevaringsværdier, og at der kan meddeles dispensation på de vilkår, der fremgår af
indstillingen.
Genåbning af murhul og isættelse af dør i facade mod syd
I forbindelse med det allerede udførte arbejde er der sket ændringer af den eksisterende murflade,
og det svagt buede murstik over døren er blevet fjernet. Den aktuelt etablerede dørs detaljering og
farvesætning er desuden ikke i overensstemmelse med bygningens eksisterende udtryk og
bevaringsvejledningens anbefalinger.
Forvaltningen har ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om genåbning af en tidligere
eksisterende døråbning og ikke etablering af et nyt murhul. Genåbningen viderefører dermed en
dokumenteret del af bygningens tidligere facadeopbygning. Efter dialog med bygherre retableres
det fjernede, svagt buede murstik. Herved genetableres et arkitektonisk og konstruktivt element,
som bidrager til aflæsningen af bygningens tidligere udformning. Dørens udtryk og farvesætning
tilpasses samtidig på de vilkår, der fremgår af indstillingen.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at genåbningen af dørhullet og den tilrettede dørløsning
understøtter bygningens eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske karakter, og at der kan
meddeles dispensation på de anførte vilkår.
Etablering af nye glaskupler
Glaskupler er ikke et traditionelt element i landsbyens historiske bebyggelse og fremstår som
nutidige tilføjelser til den eksisterende bygning. Der er i forbindelse med høringen peget på, at
nedfældede tagvinduer kunne udgøre en mere diskret løsning.
Forvaltningen har undersøgt alternative løsninger med nedfældede tagvinduer. Det vurderes
imidlertid, at etablering af en anden type tagvindue vil introducere endnu et arkitektonisk element i
tagfladen. Bygningen har allerede 18 glaskupler, som gennem en længere årrække har indgået i
bygningens fremtræden. De seks nye glaskupler viderefører dermed et eksisterende princip frem for
at introducere en ny type åbning i tagfladen.
De nye glaskupler placeres med udgangspunkt i de eksisterende kuplers placering og den
eksisterende rytme i tagfladen. De seks nye kupler på vognportens to tagflader har en lavere kuppel
og er ikke af samme type som de øvrige 18 glaskupler på bygningens øvrige tagflader.
Ved vurderingen er der desuden lagt vægt på bygningens karakter som brugsbygning og dens
løbende funktionelle tilpasning. I tagfladen findes allerede spor efter tidligere ventilering, som
sammen med de eksisterende glaskupler vidner om bygningens skiftende funktionelle behov.

Plan og Byudvikling 03-11-2026

De nye glaskupler understøtter bygningens fortsatte anvendelse og forbedrer dagslysforholdene
uden at medføre ændringer af facadefladerne mod landsbyrummet.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at de seks nye glaskupler kan etableres uden at tilsidesætte
bygningens eller kulturmiljøets væsentlige bevaringshensyn, og at der derfor kan meddeles
dispensation.

Forvaltningen indstiller at Plan og Byudvikling:
1. Godkender, at der meddeles dispensation fra Lokalplan 43.3 om bygningsændringer i
bevaringsværdigt byggeri for så vidt angår:
1. Etablering af ny dør og nyt vindue bag de eksisterende revleporte, der vender ud
mod vejen, under forudsætning af, at de nye elementer udføres i farven vogngrøn
(175, Københavns Malerlaugs ”Nye farveprøver” 1. udgave 1970) jf.
bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 71.
2. Etablering af nyt vindue i gavlen, der vender ud mod vejen, under forudsætning af, at
det udføres i farven svensk rød (101, Københavns Malerlaugs ”Nye farveprøver” 1.
udgave 1970) jf. bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 71.
3. Udskiftning af eksisterende dør på den østvendte side af bygningen, under
forudsætning af, at murhullet ikke udvides eller på anden måde ændres, at de
originale stabelhængsler og låsehage (stalddørgreb) bevares i murværket, at døren
udføres i farven vogngrøn (175 Købenahvns Malerlaugs ”Nye Farveprøver” 1.
udgave 1970) i hele sin højde jf. bevaringsvejledningen for Stavnsholt Landsby s. 71
og at dørens beklædning består af uprofilerede brædder (min. 14 cm brede) jf.
bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 70.
4. Genåbning af et tilmuret murhul på sydfacaden og isættelse af en ny dør uden
fodspark i metal, under forudsætning af, at murstikket retableres i sit oprindelige
svagt buede udtryk, at døren udføres i farven vogngrøn (175 Københavns Malerlaugs
”Nye Farveprøver” 1. udgave 1970) i hele sin højde jf. bevaringsvejledningen for
Stavnsholt s. 71, at bygningen fortsat står hvidkalket og med sort sokkel og at dørens
beklædning består af uprofilerede brædder (min. 14 cm brede) jf.
bevaringsvejledningen for Stavnsholt s. 70.
5. Etablering af seks nye glaskupler magen til de 18 glaskupler, der allerede findes på
bygningen, som ansøgt.
Bilag:

Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben

Bilag 1 - Oversigtskort
Bilag 2 - Fotografier af ejendommen
Bilag 3 - Tegningsmateriale
Bilag 4 - Lokalplan 43.3
Bilag 5 - Bevaringsvejledning for Stavnsholt Landsby
Bilag 6 - Høringssvar
Bilag 7 - Dispensationsansøgning

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Dispensation til kebabpavillon på Rugmarken 6, 3520 Farum
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal beslutte om, der skal meddeles lovliggørende dispensation fra Lokalplan
118 til at tillade restaurantvirksomhed i form af en kebabpavillon på Rugmarken 6, 3520 Farum,
Farum Erhvervspark samt dispensation til at overskride byggelinje mod Rugmarken. Se bilag 1 –
Oversigtskort.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling;
1. godkender, at der meddeles dispensation fra § 3.6 til en restaurantvirksomhed i form af en
kebabpavillon på 16 m2.
2. godkender, at der meddeles dispensation fra § 6.7 til at kebabpavillonens sydvestlige hjørne
overskrider vejbyggelinjen med 80 cm.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling over for Økonomi og Erhverv anbefaler at;
1. godkende, at der i budget 2026 fra puljen Attraktive grønne byrum disponeres 125.000 kr. til
Furesø Bevarings virke.
Bilag:

Åben Bilag 1 - Furesø Bevaring - ansøgning til Furesø
Kommune 2026.pdf
Åben Bilag 2 - Furesø Bevaring - Årsrapport for 2025.pdf

Åben Bilag 3 - Furesø Bevaring - oplysningsskema Bybrøndstræde 1.pdf
Åben Bilag 4 - Furesø Bevaring - oplysningsskema Skolevængets Allé 1.pdf
Åben Bilag 5 - Konstituerende bestyrelsesmøde i Furesø
Bevaring - 24. februar 2026.pdf
Åben Bilag 6 - Furesø Bevaring - konstituerende
bestyrelsesmøde - 12 marts 2026.pdf

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Lokalrådets handleplan 2027-2030
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Byrådet
Beslutningstema
Plan og Byudvikling bedes drøfte og anbefale overfor Økonomi og Erhverv og byrådet, at godkende
lokalrådets handleplan og lokale fokusområder i 2027-2030.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling overfor Økonomi og Erhverv og byrådet, anbefaler
at;
 Godkende lokalrådets handleplan for 2027-2030.
Bilag:

Åben

Furesø Lokalråds handleplan 2027-2030

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Meddelelser PBU november 2026
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Plan og Byudvikling
Beslutningstema
Forvaltningen og formanden orienterer Plan og Byudvikling.

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling;
- tager orienteringen til efterretning.
Bilag:

Åben

Bilag 1 - Årshjul, PBU november 2026

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Underskriftsark
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence:

Plan og Byudvikling

Beslutningstema
Plan og Byudvikling skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende
beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend.
Bilag:

Behandling i Plan og Byudvikling 22. september 2026

Udsat.
Fraværende:
Bettina Ugelvig
Tine Hessner

Supplerende sagsfremstilling
I forbindelse med udsættelsen blev der fra udvalget ønsket en oversigt over koloni- og nyttehaver i
kommunen. Som Bilag 3 er vedlagt et notat om kolonihaver og nyttehaver.
Af notatet fremgår det, at der i kommunen er 4 områder, der i dag anvendes til kolonihaver og
nyttehaver. Haveforeningen Damgården er den eneste haveforening, der tillader opholdsenheder
(campingvogne), der reelt muliggør natophold.

Baggrund

Rådhushaven ApS søgte i maj 2025 om dispensation fra kravet om niveaufri adgang til boliger ved
at undlade ramper på hovedfløjes haveside. I september 2025 er der givet dispensation til dette med
krav om, at der foran havedørene på hovedfløjen etableres reposer for at tilgodese de øvrige
tilgængelighedskrav. Ifølge Bygningsreglementet 18 (BR18) skal en repos være 1,5 x 1,5m.
Forvaltning blev i december 2025 på ikke varslet tilsyn opmærksom på, at reposerne var opført på
alle 8 boliger med trapper på 7 af reposerne. Trapperne er monteret langs med facaden.
Forvaltningen sender partshøring og varsel om påbud med henblik på at Rådhushaven ApS skal
lovliggøre forholdet. Rådhushaven ApS ansøger om lovliggørende ved at bibeholde reposer og
trapper i januar 2026. Forvaltningen har løbende dialog med ansøger om mulighederne for at ændre
projektet. Rådhushaven ApS fastholder deres dispensationsansøgning, og forvaltningen giver i
februar 2026 afslag på dispensation til at bibeholde trappen, som er monteret langs bygningerne og
repos som udført.
Forvaltning har rådført sig medlem af Det Rådgivende Udvalg for Arkitektur og Byrum om
udformning og materialevalg, som anbefaler at alle repos/altaner understøttes af en spinkel
stålkonstruktion i grøn. Det er afgørende for symmetrien at de to reposer til i hver ende af
bygningen begge fremstår som en altan uden have. Desuden anbefaler Rådet, at der bør monteres en
2 delt låg, der åbner ud ad i samme materiale som værnet. Den enkelte låge må ikke være større end
det sidestående værn. Dette for både at opnå sikkerhed og for at der ikke opsættes forskellige typer
af afskærmning, hvilket vil forstyrre det samlede udtryk i forhold til bevaringsværdien. Teknikdøren

Plan og Byudvikling 03-11-2026

bør ligeledes males grøn, jf. bilag 3 – Referat. På den baggrund har forvaltningen på ny vejledt
ansøger forud for ny ansøgning om dispensationen.
Ansøger ønsker at bibeholde stolperne i trykimprægneretræ, og ønsker ikke at montere låger på
reposer ved trappenedgang.
Naboorientering (høring)
Forvaltningen har sendt sagen i naboorientering, og har modtaget høringssvar fra Miljørådet, Furesø
By og Land og Danske Handicaporganisationer – Furesø jf. bilag 4 – Høringssvar.
Furesø By og Land anfører, at altanerne, trapperne og værn vurderes at være i en materialeholdning
og omfang, der er fremmed og uhensigtsmæssig for bygningens karakter. Der er dog formidlende at
trapper rykkes fra at følge facade, til at stå vinkelret, da det dog giver en mere symmetrisk
opbygning omkring døre i facade, selvom de to reposer (altaner) uden trappe forringer det
symmetriske billede. Åbningen midt i værnet bør opfylde krav til sikkerhed. Det ønskes, at
Rådhushaven indskriver i deres husorden, at det er forbudt at montere sikkerhedsgitter/ børnegitter
af nogen art på trappereposer. Den ønskede grønne farve er acceptabel, men det bemærkes at
teknikdøren ikke er med fyldning som lokalplanen beskriver. Miljørådet bakker fuldstændigt op om
Furesø By og Lands høringssvar.
DH Furesø anfører, at bygningsreglementets krav til trapper opfyldes, så der kommer håndlister
(trappegelænder), der er lette at gribe om, i en højde på 80 cm i begge sider af trappen. Trappen bør
have en stigning på højst 15 cm og en trinflade dybde på mindst 30 cm med kontrastfarve på
trinkanterne. Der bør stilles krav om værn, fx som en ”skydelåge” formet som det øvrige værn, der
kan skydes til side når trappen skal anvendes, men som ellers dækker åbningen så altanen fremstår
med samme visuelle udtryk som ved de to yderste boliger i hovedfløjen.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen bemærker, at det vil give et lettere og mere elegant udtryk, at have en spinkel
stålkonstruktion i grøn som alternativ til at male de etablerede trykimprægnerede træstolper.
Fordelingen af trappe på de 6 midterste lejligheder og altaner i enderne vurderes at være
tilfredsstillende for symmetrien, og at trapperne monteres vinkelret på reposerne/facaden vil
ligeledes styrke udtrykket.
Forvaltningen vurderer, at teknikdøren bibeholdes og bør være uden fyldninger som de øvrige
eksisterende døre, som ikke bruges til boliger, herved bliver teknikdøren mindre dominerende,
hvilket også understøtter symmetrien af de øvrige døre på facaden samt også i tråd med døre på de
øvrige facader jf. Bilag 5– Flad dør på Nord-fløjen. Teknikdøren vurderes at burde males i samme
grønne farve som trapper og reposer. Dørens mørke farve og lave placering gør at den i højere grad
fremstår som sammenhængende med soklen og reposer/altaner end de øvrige facadeelementer. Qua
placering, størrelse og farve er det forvaltningens vurdering at døren kun i mindre grad vil forstyrre
facadens samlede udtryk. jf. også vurdering fra Det Rådgivende Udvalg for Arkitektur og Byrum.
Forvaltningen bemærker, at Bygningsreglementet (BR18's) krav til håndlister (§ 61) er knyttet til
fælles adgangsveje. Dog vil reposer og trapper, hvis der opnås dispensation, kræve byggetilladelse
hvor kravet om værn på trapperne, vil være et vilkår jf. BR 18 § 58. Forvaltning forslår, at der
stilles krav om at alle værn på trapperne er i samme udformning, materiale og farve, som værnet på
reposerne. Efter BR18 skal hævede opholdsarealer og trapper ifm. rækkehuse (§ 57) udføres, så de

Plan og Byudvikling 03-11-2026

er sikre at færdes på. For disse trapper skal der anvendes flg. mål: Stigning højst 180 mm og
trinflade dybde mindst 280 mm. Der er ikke pt. søgt byggetilladelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen konsekvenser for kommunen.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Mål nr. 6.1. fastlægger, at by- og boligudvikling sker med vægt på natur, miljø og god arkitektur.
Nye boliger er etableret primært gennem en fortætning af eksisterende byområder. Sagen
understøtter bæredygtige bymiljøer og bevaring af kulturarv.
Borgerinddragelse
Projektet har været i naboorientering hos Furesø By og Land, Miljørådet i Furesø Kommune.
Danske Handicaporganisationer – Furesø har af egen drift indsendt bemærkninger. Forvaltning har
ikke modtaget ansøgning om dispensation vedr. tilgængelighed og har derfor ikke sendt høring til
DH.
Lovgrundlag
Planloven.
Det videre forløb
Sagen afgøres i Plan og Byudvikling.

Behandling i Plan og Byudvikling 22. september 2026

Udsat.
Fraværende:
Bettina Ugelvig
Tine Hessner

Bilag:

Åben Bilag 1 - Oversigtskort

Åben Bilag 2 - Ansøgningsmateriale

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Åben Bilag 3 - Høringssvar

Åben Bilag 4 - Ansøgers bemærkning til indkommende
høringssvar

Plan og Byudvikling 03-11-2026

Beslutning: Disponering af midler til Furesø Bevaring (Attraktive grønne byrum)
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: Økonomi og Erhverv
Beslutningstema
Plan og Byudvikling anbefaler Økonomi og Erhverv at disponere beløb fra det i budget 2026
frigivne beløb til puljen Attraktive grønne byrum til den selvejende institution Furesø Bevaring.
Furesø Bevaring har foretræde.