Furesø
Skift kommune
KøbenhavnFuresøAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, Furesø

Kriterier for godtgørelse

Forvaltningen indstiller, at Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse;  godkender at Furesø Kommune indfører en ordning med transportgodtgørelse til borgere i danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud,  godkender at Furesø Kommune udbetaler godtgørelse på typisk 530,10 kr. dog op til kr. 1.000,- afhængig af transportlængden til det beskæftigelsesrettede tilbud.  godkender at transportgodtgørelse bevilges efter de i sagen beskrevne kriterier.

Unge og uddannelseDet socialeErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på furesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Ledige borgere, der deltager i danskuddannelse, virksomhedsrettede tilbud, vejledningsforløb eller
andre beskæftigelsesrettede aktiviteter, kan få en godtgørelse til transport og/eller arbejdstøj på op
til 1.000 kroner pr. måned. Kommunerne fastsætter selv egne retningslinjer for udbetaling af
godtgørelse. Det har hidtil ikke været praksis at bevilge godtgørelse i Furesø.
De seneste ændringer i ydelsessystemet har imidlertid medført en væsentlig reduktion i en række
borgeres rådighedsbeløb. For en del borgere betyder det, at udgifter til transport udgør en reel
barriere for deltagelse i de tilbud, som skal understøtte beskæftigelse, uddannelse og integration.
Derfor bedes udvalget behandle sagen om fastsættelse af kriterier for udbetaling af godtgørelse til
borgere i beskæftigelsesrettede tilbud.
Målgruppen for godtgørelse
Målgruppen er borgere i integrationsprogrammet samt modtagere af kontanthjælp, herunder unge.
På integrationsområdet deltager omkring 50 borgere aktuelt ikke i den lovpligtige danskuddannelse,
fordi de ikke har økonomisk mulighed for at betale transport til sprogskolen. Det betyder færre
muligheder for integration og beskæftigelse og reducerer samtidig kommunens mulighed for at
modtage resultattilskud.
På kontanthjælps- og ungeområdet vurderes transportudgifter i nogle tilfælde at være en barriere for
deltagelse i jobklubber, virksomhedsrettede forløb og uddannelsesrettede aktiviteter. Dette gælder
særligt efter flytningen af aktiviteter fra Farum til Værløse og de senere års reduktioner i
målgruppernes forsørgelsesydelser.
Transportgodtgørelse forventes at øge fremmøde og deltagelse i tilbud, der skal bringe borgerne
tættere på job eller uddannelse.
Antal borgere i målgruppen
På integrationsområdet vurderes ca. 50 borgere at have behov for godtgørelse til transport for at
kunne deltage i danskuddannelse. Herudover er der aktuelt 102 borgere på kontanthjælp- og
ungeområdet. Forvaltningen vurderer, at ca. 70 af disse vil have behov for støtte til befordring for at
kunne deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, praktikforløb eller uddannelsesrettede aktiviteter.
Samlet forventes derfor op til 120 borgere at kunne modtage godtgørelse.
Hvilke kriterier skal godtgørelse gives efter
Det foreslås, at befordringsgodtgørelse kan bevilges efter en konkret og individuel vurdering til
borgere, der:
 modtager ydelser på lav sats efter lov om aktiv socialpolitik,

Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse 04-11-2026

deltager i virksomhedspraktik, danskuddannelse, vejledning- og afklaringsforløb eller andre
beskæftigelsesrettede aktiviteter,
har transport på minimum 3 km. Behovet vil typisk være transport fra Farum til Værløse og
et periodekort på denne rute har en samlet pris på kr. 530,10 pr måned.

Økonomiske konsekvenser
Befordringsgodtgørelsen forventes primært anvendt til transport mellem Farum og Værløse. Når
ordningen er fuldt implementeret forventes ordningen at omfatte 50 borgere på integrationsområdet
samt 70 unge og kontanthjælpsmodtagere. Den samlede nettoudgift udgør herefter 349.866 kr. årligt
efter statsrefusion.
Det vurderes, at ordningen kan finansieres indenfor rammen, da det forventes at få en positiv
økonomisk effekt (pga. Øget resultattilskud og besparelse på forsørgelsesydelse) samtidig med, at
den understøtter deltagelse i danskuddannelse, uddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen understøtter mål 2 om mindre ulighed. Godtgørelse til transport vil bidrage til, at flere
borgere deltager i beskæftigelsesrettede tilbud og danskundervisning, hvilket på sigt kan øge
beskæftigelsesfrekvensen.
Borgerinddragelse
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats §176
Integrationsloven §23F
Lov om Aktiv Socialpolitik §16, stk. 1-3
Det videre forløb
Ingen bemærkninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse;
 godkender at Furesø Kommune indfører en ordning med transportgodtgørelse til borgere i
danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud,
 godkender at Furesø Kommune udbetaler godtgørelse på typisk 530,10 kr. dog op til kr.
1.000,- afhængig af transportlængden til det beskæftigelsesrettede tilbud.
 godkender at transportgodtgørelse bevilges efter de i sagen beskrevne kriterier.
Bilag:

Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse 04-11-2026

Kilde: Furesø Kommune, Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.