Furesø
Skift kommune
KøbenhavnFuresøAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, Furesø

Kriterier for uddeling af § 18 midler i 2027

Forvaltningen indstiller, at Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse; - godkender temaerne for uddeling af §18 midler i 2027. Bilag: Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse 04-11-2026

Det socialeErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkender temaerne for uddeling af §18 midler i 2027.
Hvem
Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på furesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Det frivillige sociale arbejde bygger på, at Furesø Kommune er en kommune med stærke
fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig. Der skal skabes rum for det frivillige
arbejde, og det skal gøres lettere for borgere at mødes på tværs til gensidig glæde og inspiration.
Kommunen skal styrke det tværgående samarbejde mellem foreninger/organisationer og inspirere til
nye former for samarbejder.
Udvalget bedes drøfte temaer for 2027, der skal understøtte det frivillige sociale arbejde i
kommunen med fokus på sundhed.
Følgende temaer foreslås:
Tema 1: Lighed i sundhed for børn og unge
Aktiviteter, der dokumenterbart bidrager til at reducere ulighed i fysisk eller mental sundhed blandt
børn og unge i sårbare positioner. Indsatserne skal have et klart sundhedsfremmende eller
forebyggende sigte og være målrettet grupper med særlige sundhedsmæssige eller sociale
udfordringer.
Tema 2: Aktiv deltagelse for at sikre bedre sundhed
Aktiviteter, der fremmer fysisk og mental sundhed ved at styrke borgernes deltagelse i fællesskaber
og understøtte deres egne ressourcer.
Når temaerne er godkendt, sørger forvaltningen for, at der kommer information på kommunens
hjemmeside, hvorfra foreningerne også kan søge om midlerne. Der er ansøgningsfrist primo marts.
Forvaltningen udarbejder forslag til fordeling af midlerne på baggrund af de indkomne ansøgninger.
Ansøgningerne behandles på udvalgsmøderne i april 2027 i Ældre og Sundhed og Handicap, Social,
Psykiatri og Beskæftigelse.
Økonomiske konsekvenser
Der er afsat 258.696 kr. til frivilligt socialt arbejde i 2027.
Hertil kommer et fast budget til Indkøbsbussen (Ældresagen i Farum) på 83.343 kr.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
§ 18 midlerne understøtter bl.a. målet om Stærke fællesskaber og færre ensomme ældre og Det gode
børneliv.
Borgerinddragelse
Seniorrådet og Handicaprådet har høringsret.

Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse 04-11-2026

Lovgrundlag
Lov om social service §18.
Det videre forløb
Fordeling af midlerne behandles på udvalgsmøder i april 2027 både i Ældre og Sundhed og
Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse opdelt efter hvilken målgruppe, midlerne søges til.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse;
- godkender temaerne for uddeling af §18 midler i 2027.
Bilag:

Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse 04-11-2026

Kilde: Furesø Kommune, Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.