Furesø
Skift kommune
KøbenhavnFuresøAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur, Fritid og Idræt, Furesø

Kriterier for Puljen for Vores Furesø 2027

Forvaltningen indstiller, at Kultur, Fritid og Idræt;  drøfter og beslutter kriterierne for Puljen for Vores Furesø i 2027.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur, Fritid og Idræt, Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på furesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Puljen for Vores Furesø har eksisteret siden 2021 til projekter og aktiviteter, der understøtter
politikken for kultur-, fritids- og idrætsområdet i Furesø. Puljen kan søges af foreninger og borgere.
I tillæg til de vedtagne retningslinjer for puljen blev der i 2025-26 tilføjet et krav om, at ansøgerne
skulle etablere et samarbejde med en anden aktør, for at ansøgningen kunne komme i betragtning.
I protokolleringen stod:
Udvalget ønsker partnerskabsansøgninger til Puljen for Vores Furesø, der flugter et eller flere
indsatsområder i Vores Furesø. Ansøgninger skal komme fra mindst to parter (frivillige, borgere,
foreninger mv.).
Kravet om samarbejde blev introduceret for at motivere foreningerne til at tænke nyt i forhold til
aktiviteter og målgrupper. Det var som anført en tilføjelse til de eksisterende retningslinjer, som kan
ses i bilag til dette punkt.
Det nye kriterium blev modtaget positivt af foreninger og andre ansøgere, og det gav anledning til
nogle gode overvejelser om samarbejdsmuligheder på tværs af geografi, målgrupper og aktiviteter.
Forvaltningen modtog i 2025 14 ansøgninger, hvoraf de seks fik bevillinger. I 2026 var antallet af
bevillinger dog nede på tre ud af i alt seks ansøgninger, svarende til 67.500 kr. ud af et søgbart
beløb på 150.000 kr. Oversigter over bevillinger i 2024, 2025 og 2026 er bilagt.
På baggrund af disse erfaringer anbefaler forvaltningen, at udvalget drøfter og beslutter, hvilke
kriterier, der skal gøre sig gældende for puljen i 2027. Der kan tages afsæt i disse muligheder:
1. at kriteriet fra 2025-26 fortsættes i 2027,
2. at der skal formuleres nye kriterier eller
3. at der ikke skal være særlige kriterier ud over de eksisterende retningslinjer.
Forvaltningen anbefaler, at Kultur, Fritid og Idræt tager erfaringerne fra de seneste år til
efterretning. Den dalende mængde af ansøgninger til puljen kan være et signal om, at der er behov
for, i en periode, at fjerne de særlige kriterier for puljen og udelukkende udbyde den med
henvisning til de eksisterende retningslinjer (mulighed nr. 3).
Økonomiske konsekvenser
Puljen for Vores Furesø er berammet til 150.000 kr.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Puljen understøtter Furesø Kommunes samarbejde med civilsamfundet, frivillige og foreninger,
som det beskrives i Byrådets 2030-mål 5 samt den gode velfærd for børn, ældre og udsatte, 2030mål 3

Kultur, Fritid og Idræt 04-11-2026

Borgerinddragelse
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Det videre forløb
Ingen bemærkninger

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur, Fritid og Idræt;
 drøfter og beslutter kriterierne for Puljen for Vores Furesø i 2027.
Bilag:

Åben
Åben
Åben
Åben

Puljen for Vores Furesø - retningslinjer (2023).pdf (1)
Puljen for Vores Furesø Bevillinger 2026
Bevillinger fra Puljen for Vores Furesø 2024 (3)
Bevillinger Puljen for Vores Furesø 2025

Kultur, Fritid og Idræt 04-11-2026

Kilde: Furesø Kommune, Kultur, Fritid og Idræt, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.