Furesø
Skift kommune
KøbenhavnFuresøAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur, Fritid og Idræt, Furesø

Årlig foreningsdokumentation

Forvaltningen indstiller at, Folkeoplysningsudvalget overfor Kultur, Fritid og Idræt anbefaler, at godkende, at dokumentationskravene for foreninger, der får tilskud og eller stillet lokaler til rådighed i Furesø Kommune ændres, således at referatet af generalforsamlingen som minimum skal være …

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur, Fritid og Idræt, Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på furesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

De nuværende regler for den årlige dokumentation, stammer tilbage fra en lovændring i 2011, der
blev gennemført for bl.a. at styrke kravene om demokrati og aktivt medborgerskab. Den primære
grund var at besværliggøre støtte til antidemokratisk virksomhed i foreningslivet.
I Furesø Kommune blev det vedtaget at stille krav til at referatet fra generalforsamlingen og
vedtægterne skulle være underskrevet af hele bestyrelsen, som det også var gældende for
regnskabet, jf. Folkeoplysningsloven. Kravet til børneattester kom året efter i 2012. I de følgende år
oplevede mange foreninger, at krav fra bl.a. hvidvaskningslovgivning, GDPR og kommunal
tilskudsadministration øgede bureaukratiet, hvilket i 2024 førte til regeringens
afbureaukratiseringsudspil. Dette udspil resulterede bl.a. til at tilskudsregnskaberne pr. 1. januar
2026 ikke længere skal være underskrevet af hele bestyrelsen, men kun de tegningsberettigede,
typisk forperson og kasserer. Kravene til foreningernes dokumentation i Furesø Kommune er pt.:
Regnskab
Regnskabet skal med lovændring pr. 1. januar 2026 som minimum være underskrevet af de
tegningsberettigede medlemmer af bestyrelsen. Dette er i langt de fleste tilfælde forpersonen og
kassereren. Tidligere skulle hele bestyrelsen skrive under.
Underskrift på indhentelse af børneattester
Foreningerne underskriver digitalt en troloveerklæring på at ville indhente børneattester på
instruktører/ledere, der fast har aktiviteter med børn under 15. Det foregår rent praktisk ved, at
forpersonen og kasserer underskriver med MitID på aktivfuresoe.dk.
Referat fra generalforsamlingen
Referatet fra generalforsamlingen skal underskrives af hele bestyrelsen. Dette er ikke et lovkrav,
men en konsekvens af de skærpelser, der blev gennemført af Folkeoplysningsudvalget i Furesø
Kommune i forbindelse med lovændringerne i 2011.
Vedtægterne
De af generalforsamlingens sidst godkendte vedtægter skal være underskrevet af hele den på det
tidspunkt siddende bestyrelse. Dette er ikke et lovkrav, men en konsekvens af de skærpelser, der
blev gennemført af Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune i forbindelse med lovændringerne
Forvaltningen foreslår at underskriftkravene til referatet af generalforsamlingen og vedtægterne
ændres, så de er tilsvarende lovkravet til regnskabet. Dette for at lette administrationen hos
foreningerne men også for at gøre kravene forholdsvis enslydende. Forvaltningen foreslår derfor, at
referatet af generalforsamlingen som minimum skal være underskrevet af to bestyrelsesmedlemmer
eller dirigent og forperson. Samt at de af generalforsamlingens sidst godkendte vedtægter, som

Kultur, Fritid og Idræt 04-11-2026

minimum skal være underskrevet af to på det tidspunkt siddende bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den
ene skal være forpersonen.
Ændringerne vil være gældende fra 2027 og frem.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Mål 5 Endnu bedre samarbejde med foreninger og lokalsamfund.
Borgerinddragelse
Inddragelse sker gennem Folkeoplysningsudvalget.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Det videre forløb
Ingen bemærkninger

Indstilling

Forvaltningen indstiller at, Folkeoplysningsudvalget overfor Kultur, Fritid og Idræt anbefaler, at

godkende, at dokumentationskravene for foreninger, der får tilskud og eller stillet lokaler til
rådighed i Furesø Kommune ændres, således

at referatet af generalforsamlingen som minimum skal være underskrevet af to
bestyrelsesmedlemmer eller dirigent og forperson.

at de gældende vedtægter som minimum skal være underskrevet af to
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være forpersonen.

Behandling i Folkeoplysningsudvalget 7. september 2026

Anbefales overfor KFI.
Ingen stedfortræder for:
Tine Sahlgren
Jean Becker
Mehmet Anik
Ole Bondo Christensen

Bilag:

Kultur, Fritid og Idræt 04-11-2026

Kilde: Furesø Kommune, Kultur, Fritid og Idræt, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.