På dagsordenen 11. november, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte
Kvartalsrapportering Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 3. kvartal 2026
Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget gives en Kvartalsrapportering for 3. kvartal 2026. Kvartalsrapporten (Bilag 1) indeholder data og information om aktuelle emner for området, herunder økonomi for seneste kvartal. Budgetændringer fremgår af bilag 2 og opfølgning fra tidligere opgaveudvalg af bilag 3.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Fire gange årligt tilgår der Kultur- Unge og Fritidsudvalget en kvartalsrapport. Rapporten
indeholder opdateret data- og information fra det seneste kvartal, så udvalget løbende kan følge
udviklingen på området. Opmærksomhedspunkter:
Kultur
Bibliotekerne bruges i stigende grad som åbne steder for kultur, læring og fællesskab.
Besøgstallet ligger over de foregående år, og udlånet af både fysiske og digitale materialer
vokser. Fremgangen i de fysiske udlån bæres især af bøger til børn og unge. Samtidig viser
kvartalets samarbejde mellem biblioteker, skoler og dagtilbud om blandt andet læseaktiviteter,
hvordan bibliotekerne bidrager til kulturpolitikkens mål om, at alle børn og unge møder kunst og
kultur som en naturlig del af deres hverdag.
Gentofte Folkemøde samlede cirka 1.800 besøgende til omkring 60 debatter, samtaler,
aktiviteter og kulturelle oplevelser. Det stabile besøgstal og den brede medvirken fra foreninger,
netværk og lokale aktører understreger folkemødets betydning som ramme om lokalt
engagement, demokratiske samtaler og fællesskaber på tværs.
Transformationen af Kulturhuset Byens Hus forløber overordnet tilfredsstillende og uden
væsentlige forsinkelser eller meromkostninger. Den endelige aflevering af
bygningsrenoveringen er dog forskudt fra marts til april 2027, og genåbningen vil ske gradvist
med begrænset kapacitet i den første periode.
Unge
Evalueringen af senere mødetid på Hellerup Skole viser, at flere elever får mindst otte timers
søvn, og at eleverne oplever roligere morgener og større overskud. Medarbejdere og ledelse
oplever samtidig, at eleverne møder mere lærings- og deltagelsesparate. Evalueringen peger
også på opmærksomhedspunkter i de sidste undervisningsmoduler og i balancen mellem skoleog fritidsliv. Erfaringerne er relevante for det videre politiske arbejde med de strukturelle rammer
om unges trivsel.
Politisk Mesterlære er igangsat med 15 unge og otte medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
Forløbet giver de unge konkret indblik i lokalpolitiske processer og giver samtidig politikerne
adgang til unges perspektiver. Indsatsen omsætter dermed pejlemærket ”Alle i tale” i EN UNG
POLITIK til praksis og understøtter udviklingen af unges aktive medborgerskab.
Gentofte Ungdomsklub har haft åbent gennem sommerferien med aktiviteter og ture målrettet
unge, som ikke var på ferie eller opholdt sig meget alene. Efter sommerferien er en ny gruppe
elever fra 7. klasse desuden begyndt at bruge klubben, blandt andet understøttet af
besøgsdage i foråret. Det stigende besøgstal i forhold til året før peger på, at klubben når flere
unge og bidrager til målet om, at flere børn og unge bliver en del af trygge fællesskaber.
Fritid
Arbejdet med udviklingsplanen for Gentofte Sportspark følger den politisk vedtagne proces. Der
er gennemført udbud af bygherrerådgivning til den nye svømmehal, og fire rådgiverteams har
afgivet tilbud. Der arbejdes aktuelt med den videre planlægning af projektet, herunder aftale om
rådgiver og tilrettelæggelse af en proces for brugerinddragelse.
Alle tilskud, dvs. medlems-, administrations- og lokaletilskud er nu udbetalt til foreningerne.
På Bakkegårdsskolen er der optaget 22 nye elever, hvilket er lidt lavere end de forrige år. En af
årsagerne er det lavere elevtal i de nye syvendeklasser. Det samlede antal af elever på
Bakkegårdsskolen på idrætsordningen er 62 elever.
På Gentofte HF, Ordrup Gymnasium, Gammel Hellerup Gymnasium og Øregård Gymnasium
samt privatgymnasiet Gentofte Gymnasium er der optaget 131 nye elever. I alt går der nu 312
elever på idrætsordninger på gymnasierne.
Ifølge Team Danmark er idrætsordningen en af de mest søgte blandt Team Danmarks 23
samarbejdskommuner, hvilket indikerer, at der er tale om et populært tilbud.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget:
At tage Kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2026 til efterretning.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Kvartalsrapport Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 3. kvartal 2026 (7027205 - EMN-202605543)
- 3. Opfølgning på tidligere opgaveudvalg KUF 3. kvartal (7034636 - EMN-2026-05543)
Kilde: Gentofte Kommune, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.