På dagsordenen 11. november, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte
Justering af Eventstrategien og kriterierne for Eventpuljen
På Kultur-, Unge- og Fritidsudvalgets møde den 2.september 2026 blev udvalget præsenteret for kommunens Eventpulje. I den forbindelse tilkendegav udvalget et ønske om et større fokus på breddeidrætsarrangementer.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Gentofte Kommunes Eventstrategi fra 2013 (se bilag 1) har til formål at understøtte kommunens
foreninger og den selvorganiserede idræt i deres bestræbelser på at tiltrække både elite- og
breddeevents. Strategien skal samtidig bidrage til, at kommunens borgere får mulighed for at
overvære eller deltage i events og herigennem inspireres til at dyrke idræt og motion.
Strategien har blandt andet fokus på at udnytte synergierne i forhold til Gentofte Kommunes
status som elite- og breddeidrætskommune, videreudvikle eksisterende events og støtte
aktører, der ønsker at nyudvikle events. Derudover skal events bidrage til at styrke borgernes
aktive medborgerskab gennem frivillig deltagelse.
Events prioriteres i dag ud fra nedenstående:
Gentofte Kommunes rolle på eventområdet er alene at understøtte foreninger, selvorganiseret
idræt og kommercielle aktører, der ønsker at gennemføre events. Det er en forudsætning, at
eventarrangørerne har en driftsorganisation, som har mandat til at tage beslutninger i
samarbejdet med kommunen. Det er endvidere en forudsætning, at henvendelser fra
eventarrangører sker på et tidspunkt, som gør det muligt for kommunen i god tid at behandle en
forespørgsel.
Events, hvor kommunen bliver bedt om lov eller støtte til afholdelse, prioriteres efter følgende
retningslinjer:
• Eventen skaber værdi for Gentofte Kommunes borgere
• Graden af kobling til det lokale foreningsliv
• Graden af tilhørsforhold til Gentofte Kommune
• Graden af synergi mellem bredde- og eliteidræt.
Med afsæt i udvalgets ønske om et større fokus på breddeidrætsarrangementer præsenterer
forvaltningen et forslag om at supplere Eventstrategiens eksisterende kriterier med:
Eventet bidrager til et aktivt og mangfoldigt idrætsliv
Samtidig foreslås et supplerende kriterium for Eventpuljen:
Eventet øger muligheden for at engagere og aktivere kommunens borgere
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget
At udvalget godkender, at følgende kriterier tilføjes til Eventstrategien:
Eventen bidrager til et aktivt og mangfoldigt idrætsliv.
Eventen øger muligheden for at engagere og aktivere kommunens borgere.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Bilag 1 - Eventstrategi for Idrætsområdet (7009724 - EMN-2026-05407)
Kilde: Gentofte Kommune, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.