Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte

Anlægsbevilling til Renovering af kunstgræsbaner i GVI og HIK

Forvaltningen søger om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til renovering af kunstgræsbaner i GVI og HIK, finansieret over det afsatte rådighedsbeløb til formålet i 2027.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

GVI og HIK har to nedslidte kunstgræsbaner som følge af mange brugere og intensiv
anvendelse. Ved at renovere banerne kan de fortsat understøtte det lokale foreningsliv og sikre
gode trygge rammer for børn, unge og voksne, der bruger faciliteterne i hverdagen.
Renoveringen vil samtidig indebære et skift til et mere miljøvenligt infill. Gummigranulat
erstattes af korkgranulat, som på nuværende tidspunkt vurderes at være det bedste alternativ.
Da kork er et naturprodukt, der er 100 % biologisk nedbrydeligt, understøtter løsningen ønsket
om at kombinere investeringer i idrætsfaciliteter med en mere bæredygtig udvikling. Kork
udleder desuden udelukkende naturlige organiske stoffer.
Forvaltningen søger om projekteringsbevilling til rådgivning i forbindelse med udbud.

Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen søger om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektering i forbindelse med
renovering af kunstgræsbaner i GVI og HIK, finansieret over det afsatte rådighedsbeløb til
formålet i 2027.
Der er ikke øgede driftsudgifter forbundet med anlægsbevillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At der anlægsbevilges 1,0 mio. kr. jf. skema 1 til renovering af kunstgræsbaner i GVI og HIK,
finansieret over det afsatte rådighedsbeløb til formålet i 2027.

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Skema 1 - Renovering af kunstgræsbaner i GVI og HIK (7029099 - EMN-2026-05780)

Kilde: Gentofte Kommune, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.