På dagsordenen 23. november, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte
Tilsynet med de folkeoplysende foreninger

Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Mandag 23. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Ovenfor er beskrevet hvordan forvaltningen påtænker at tilrettelægge tilsynet og godkendelsesprocessen tilrettelægges.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 23. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I forbindelse med en sag vedrørende en konkret folkeoplysende forening stillede to
kommunalbestyrelsesmedlemmer spørgsmål om, hvorvidt omfanget af foreningens
kommercielle aktiviteter betød, at foreningen ikke længere opfyldte betingelserne for at være en
folkeoplysende forening (se den anden sag på dagsordenen om kravene til folkeoplysende
foreningers kommercielle aktiviteter).
Det har i den forbindelse vist sig, at det nuværende tilsyn med de folkeoplysende foreninger
ikke er udformet, så der føres et løbende tilsyn med udviklingen i foreningernes kommercielle
aktiviteter (se vedlagte bilag hvor det nuværende tilsyn beskrives). Det skal sikres, at tilsynet
også kommer til at omfatte foreningernes kommercielle aktiviteter.
Det har også vist sig at en række af kommunens foreninger, langt de fleste stiftet før 1992, der
ikke er godkendt som folkeoplysende foreninger, men er håndteret i forhold til tilskud og/eller
anlæg, som om de er folkeoplysende. Der skal derfor igangsættes en proces for godkendelse af
de foreninger, der ikke er formelt godkendt efter folkeoplysningsloven, men håndteres som om
de er det.
Folkeoplysningsudvalget har været inddraget med henblik på at sikre, at tilsynet og
godkendelsesprocessen kan gennemføres på en måde, hvor foreningerne ikke belastes unødigt
ressourcemæssigt.
De forskellige former for støtte kommunen kan give på kultur- og fritidsområdet er beskrevet i et
bilag til punktet.
Et særligt tilsyn med folkeoplysende foreningers kommercielle aktiviteter
At foreninger ikke må have et kommercielt formål, fremgår af folkeoplysningslovens § 5, stk. 3.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen kan folkeoplysende foreninger dog fortsat ”afholde
traditionelle foreningsarrangementer el.lign. som en mindre del af deres finansiering af den
folkeoplysende virksomhed”.
En konkret sag har vist, at der er et behov for en et særligt tilsyn med omfanget og karakteren af
foreningernes kommercielle aktiviteter. Det skal således sikres, at de folkeoplysende foreninger
opfylder lovens betingelser, herunder at eventuelle kommercielle indtægter alene må finansiere
en mindre del af den folkeoplysende virksomhed, for at få tilskud eller stillet lokaler mv. til
rådighed.
Advokatfirmaet Poul Schmith har i forbindelse med den konkrete sag udtalt om kommunens
fremadrettede tilsyn med foreninger, der modtager støtte mv. efter
folkeoplysningsloven, at det ikke er muligt at opstille en generel grænse for
en folkeoplysende forenings kommercielle indtægter.
Kommunalbestyrelsen må også anses for at være tillagt et vist skøn i forbindelse med
tilrettelæggelsen af sin tilsynsvirksomhed, idet den skal være risikobaseret. Det er på den
baggrund advokaternes anbefaling, at kommunen i hvert fald iværksætter tilsyn over for
foreninger, der ud fra deres seneste årsregnskab har kommercielle indtægter på mindst 25 % af
foreningens samlede indtægter/finansiering.
Et sådant tilsyn kan iværksættes ved, at den enkelte forening anmodes om at fremsende
dokumentation for aktiviteternes karakter og omfang. Det bemærkes samtidig, at det forhold, at
kommunen iværksætter et sådant tilsyn, ikke nødvendigvis indebærer, at foreningen ikke
opfylder betingelserne i folkeoplysningslovens § 5, stk. 3, idet der skal foretages en samlet og
konkret helhedsvurdering.
Forvaltningen anbefaler på denne baggrund at foreninger der ud fra deres seneste årsregnskab
har potentielt kommercielle indtægter på mindst 25 % af foreningens samlede
indtægter/finansiering bliver bedt om at fremsende yderligere dokumentation for aktiviteternes
karakter og omfang.
Det bemærkes, at det ud fra regnskaberne kan være vanskeligt at vurdere, om indtægterne fra
en aktivitet er kommercielle. Det vil derfor være nødvendigt at bede foreningerne om
oplysninger, hvis det ud fra deres årsregnskab potentielt kan være tale om kommercielle
aktiviteter på mindst 25 %.
Det er vurderingen, at der er foreninger, der har potentielt kommercielle aktiviteter i den
størrelsesorden blandt kommunens 118 folkeoplysende foreninger.
På baggrund af de oplysninger en forening sender frem skal forvaltningen vurdere om
foreningen er oprettet eller drives i kommercielt øjemed. Der er tale om en samlet vurdering, der
tager højde for alle relevante forhold, herunder:
Vedtægternes indhold, herunder formål og bestemmelser om formuens anvendelse, f.eks.
i forbindelse med eventuel udlodning og opløsning
Omfanget af indtægtsgivende kommerciel aktivitet, der kun må udgøre en mindre andel af
den folkeoplysende virksomhed. Der kan lægges vægt på bl.a.:
o aktivitetens karakter, kundegruppe og formål. Aktiviteternes art skal også
tillægges betydning. Er der tale om aktiviteter, som bortset fra at de er
kommercielle, ligger inden for foreningens (folkeoplysende) virksomhed, vil de
måske være lettere at acceptere, end aktiviteter som ligger langt fra
(foreningens) folkeoplysende virksomhed.
o om der er tale om løbende aktiviteter eller aktiviteter, som gennemføres ugentligt
eller månedligt. I givet fald kan det være mindre oplagt at betragte dem som
værende af begrænset omfang, mens det modsatte gør sig gældende for
aktiviteter, der kun gennemføres lejlighedsvist, f.eks. en forårsfest eller et årligt
sponsorarrangement.
o indtægtens størrelse og andel af klubbens samlede indtægter, hvilket kan
beregnes på flere måder.
Processen vil blive gennemført i en dialog med den enkelte forening. Hvis det viser sig at
foreningen har kommercielle aktiviteter i et omfang, der indebærer at foreningen ikke kan være
folkeoplysende, så vil kommunen skulle træffe en afgørelse efter forudgående partshøring af
foreningen. Foreningen vil også kunne vælge at udskille de kommercielle aktiviteter i et
selvstændigt selskab.
I det omfang der skal træffes afgørelse om, at en forenings kommercielle aktiviteter har
betydning for deres status som folkeoplysende, så orienteres Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget,
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om dette inden afgørelsen træffes.
Foreninger, der ikke er godkendt som folkeoplysende
Det har i forbindelse med forvaltningens undersøgelser, vist sig, at 66 foreninger ikke er
godkendt som folkeoplysende, men modtager økonomisk tilskud eller får anlæg mv. stillet til
rådighed (se bilaget med listen over foreninger, der ikke er godkendt som folkeoplysende, men
modtager økonomisk tilskud eller får anlæg mv. stillet til rådighed).
For 59 af foreningernes vedkommende skyldes det, at de eksisterede inden
folkeoplysningsloven trådte i kraft og blev administreret efter den såkaldte Gentofte Ordning.
Før 1992 havde Gentofte Kommune således et Fritidsnævn, som godkendte foreninger under
Gentofte Ordningen, som kan betragtes som en forløber for folkeoplysningsloven.
Når foreningerne løbende har ansøgt om tilskud, er det blevet sikret i forbindelse med
ansøgningerne og det løbende tilsyn, at de lever op til de krav, der er beskrevet ovenfor i
afsnittet vedrørende tilsynet i dag med de folkeoplysende foreninger. Det forventes derfor at
være en formsag, at disse foreninger godkendes som folkeoplysende,
Det er Folkeoplysningsudvalget, der godkender foreninger som folkeoplysende.
Derudover er der syv mindre klubber, der ikke er godkendt under Gentofte Ordningen, fordi de
ikke har ansøgt – og fortsat ikke ansøger - om tilskud, men som får stillet et kommunalt lokale
eller anlæg til rådighed.
Juridisk skulle alle foreningerne ovenfor have været godkendt efter folkeoplysningsloven, da
loven trådte i kraft, eller der skulle have været taget stilling til om de alternativt kunne støttes
med hjemmel i kommunalfuldmagten, hvis de ikke kan eller ønsker at blive folkeoplysende.
Forvaltningen igangsætter i løbet af 2027 i takt med at foreningerne indsender regnskaber for
2026 en godkendelsesproces i Folkeoplysningsudvalget. Alternativt kan det for enkelte
foreningers vedkommende undersøges, om de kan få anlæg/lokaler stillet til rådighed efter
kommunalfuldmagten i stedet for folkeoplysningsloven.
Videre proces
Ovenfor er beskrevet hvordan forvaltningen påtænker at tilrettelægge tilsynet og
godkendelsesprocessen tilrettelægges. Forvaltningen har forelagt beskrivelsen af tilsynet med
de kommercielle aktiviteter og godkendelsesprocessen for Folkeoplysningsudvalget på et
ekstraordinært møde den 17. november 2027.
Folkeoplysningsudvalget anbefaler til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen, at den beskrevne proces for tilsynet med kommercielle aktiviteter og
godkendelsesprocessen for de foreninger, der har vist sig ikke at være godkendt efter
folkeoplysningsloven, godkendes, idet Folkeoplysningsudvalget foreslår, at der udarbejdes en
oversigt over eksempler på hvad der kan være kommercielle aktiviteter og hvad der ikke er, og
en proces og tidsplan for processen fremover, og at udvalget orienteres om dette på det
næstkommende møde.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At den beskrevne proces for tilsynet med kommercielle aktiviteter og godkendelsesprocessen
for de foreninger, der har vist sig ikke at være godkendt efter folkeoplysningsloven, godkendes.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Bilag 1 Baggrundsnotat vedr. former for støtte (7036403 - EMN-2026-06211)
- 2. Bilag 2 Det nuværende tilsyn med de folkeoplysende foreninger (7036432 - EMN-202606211)
- 3. Bilag 3 Liste over ikke godkendte folkeoplysende foreninger (6935700 - EMN-202606211)
Kilde: Gentofte Kommune, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 23. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.