Besluttet 13. august, Vækst- og Byudviklingsudvalget, Glostrup
Ny rute for Servicebussen
Vækst- og Byudviklingsudvalget behandlede den 5. maj 2026 en sag om den eventuelt fremtidige ruteføring af Servicebus 847 i lyset af Det Nye Ringnet 2025 og åbningen af Hovedstadens Letbane.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til ny ruteføring for Servicebus 847, jf. bilag 1, godkendes som grundlag for offentlig høring
- Forslaget sendes i offentlig høring i perioden 14. august til 4. september 2026
- Administrationen efter høringsperioden fremlægger sagen til endelig politisk behandling den 1. oktober 2026.
- Hvem
- Vækst- og Byudviklingsudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med åbningen af Hovedstadens Letbane og implementeringen af Det Nye Ringnet 2025 er den kollektive trafikstruktur i Glostrup Kommune ændret væsentligt.
På mødet den 5. maj 2026 præsenterede MOVIA en analyse af Servicebus 847 og en række mulige udviklingsscenarier. Udvalget tilkendegav i den forbindelse opbakning til den videre bearbejdning af en sløjfe-model, hvor vinkestrækninger udgår til fordel for en mere direkte og robust ruteføring. Samtidig ønskede udvalget, at mulighederne for betjening af områderne omkring Dalvangsvej samt Stadionvej mellem Sportsvej og Diget indgik i den nye ruteføring.
På baggrund af udvalgets bemærkninger har administrationen i samarbejde med MOVIA udarbejdet et konkret forslag til ny ruteføring for Servicebus 847, som fremgår af bilag 1.
Forslaget har til formål at:
• styrke sammenhængen mellem servicebussen og den øvrige kollektive trafik,
• forbedre adgangen til letbanestationer og øvrige trafikale knudepunkter,
• sikre fortsat betjening af centrale kommunale funktioner, sundhedstilbud og indkøbsmuligheder,
• skabe en mere robust drift med bedre regularitet og overskuelighed for brugerne.
Administrationen vurderer samlet set, at den foreslåede ruteføring understøtter intentionerne bag Det Nye Ringnet 2025 og samtidig fastholder servicebussens funktion som lokalt supplement til den øvrige kollektive trafik.
Offentlig høring
Såfremt udvalget godkender forslaget, sendes den foreslåede ruteføring i offentlig høring i perioden fra den 14. august til den 4. september 2026.
Høringen gennemføres med henblik på at give borgere, brugere af servicebussen, interesseorganisationer og øvrige interessenter mulighed for at komme med bemærkninger til den foreslåede ruteføring.
De indkomne høringssvar vil efterfølgende blive sammenfattet og forelagt Vækst- og Byudviklingsudvalget sammen med administrationens bemærkninger.
Administrationen vil sikre, at Seniorrådet og Handicaprådet ligeledes får mulighed for at komme med bemærkninger til ruteføringen.
Fremadrettet proces
Den videre proces foreslås gennemført efter følgende tidsplan:
• 13. august 2026 - Vækst- og Byudviklingsudvalget behandler forslag til ny ruteføring og beslutter at sende forslaget i offentlig høring.
• 14. august - 4. september 2026 – Offentlig høring.
• oktober 2026 - Vækst- og Byudviklingsudvalget behandler høringssvar og træffer beslutning om endelig anbefaling.
• 21. oktober 2026 - kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om ny ruteføring.
• Efterfølgende – Administrationen afgiver trafikbestilling til MOVIA med henblik på implementering af den nye ruteføring.
For at sikre den nødvendige planlægning hos MOVIA anbefales det samtidig, at administrationen bemyndiges til at afgive trafikbestilling på baggrund af den endelige politiske beslutning.
Økonomi
Det vurderes, at den foreslåede ruteføring kan gennemføres inden for de eksisterende driftsmæssige rammer for Servicebus 847.
Såfremt den endelige ruteføring medfører behov for etablering eller flytning af stoppesteder, vil eventuelle anlægsudgifter blive forelagt til særskilt politisk behandling.
Indstilling
Center for Miljø og Teknik indstiller:
• at forslag til ny ruteføring for Servicebus 847, jf. bilag 1, godkendes som grundlag for offentlig høring
• at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 14. august til 4. september 2026,
• at administrationen efter høringsperioden fremlægger sagen til endelig politisk behandling den 1. oktober 2026.
Beslutning
• Indstillingen godkendt
• Indstillingen godkendt
• Indstillingen godkendt.
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Vækst- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.