Besluttet 26. august, Kommunalbestyrelsen, Glostrup
Skift af ventilation ifbm. anvendelsesændring af Det Blå Hus
Det er ikke muligt at justere ventilationsanlæggene i Det Blå Hus på Søndervangskolen for at få godkendt anvendelsesændring til SFO og undervisning, som først antaget.
Kort fortalt
- Forslaget
- Bevilling af rådighedsbeløb på mindreudgifter på 1.885.000 kr. til anlægsprojekt A301111U03 ”Kapacitetsudvidelser på skolerne” godkendes
- Bevilling af rådighedsbeløb på merudgifter på 1.885.300 kr. og tilsvarende anlægsbevilling til anlægsprojekt A301112U03 ”Kapacitetsudvidelser Søndervangsskolen” vedrørende byggearbejder i SFO ”Det Blå Hus” godkendes.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingerne 1 og 2 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte 25. februar at frigive 250 t.kr. af anlægsbevillingen til Skolekapacitetsudvidelse til mindre byggearbejder i Det Blå Hus. Formålet var, at ”Det Blå Hus” kan få en dobbelt anvendelsesgodkendelse fra SFO til SFO og undervisning.
Anvendelsesændringen skal imødekomme kapacitetsbehovet for klasselokaler på Søndervangsskolen.
Ud af de 250 t.kr. var der estimeret 100 t.kr. til justering af ventilationsanlæggene. Det har vist sig, at det ikke er muligt at justere ventilationsanlæggene på grund af alderen på anlæggene, og fordi der ikke kan skaffes reservedele til det. Det vil kræve udskiftning til nye ventilationsanlæg for at leve op til kravene for klasselokaler.
Glostrup Ejendomme vurderer, at de samlede omkostninger til lovliggørelse af Det Blå Hus udgør:
Poster
Beskrivelse
Estimeret beløb
Nye ventilationsanlæg
Installation samt dokumentation på de to ventilationsanlæg
1.700.000 kr.
Akustiske forbedringer
Rapport (20.000 kr.) og udførelse (70.000 kr.)
90.000 kr.
Brandmateriale
Ekstern brandrådgiver skal vurdere den nye anvendelse
20.000 kr.
Rådgivning
Udarbejdelse af plantegning med lysmålinger og personbelastningsplaner
Internt Glostrup Ejendomme
Uforudsete udgifter 15 %
Alle beløb er estimerede, dvs. inden forhold er konkret undersøgt og rapporter udarbejdet
271.000 kr.
3% Glostrup Ejendomme
54.000 kr.
I alt
2.135.000 kr.
Heraf frigivet
250.000 kr.
Til frigivelse med denne sag
1.885.000 kr.
Anvendelsesændringen gælder hele Det Blå Hus, som ændres fra SFO til Skole. Efter ændringen det være muligt at anvende flere lokaler til undervisning, og huset kan derved bidrage til at udvide skolekapaciteten på Søndervangsskolen.
Økonomi
Der er i budget 2026 afsat 5 mio. kr. til kapacitetsudvidelser på skolerne. Administrationen indstiller, at de nye ventilationsanlæg til Det Blå Hus finansieres af midler fra dette anlægsprojekt.
Bevillingsmæssige konsekvenser for 2026:
Drift
Rådighedsbeløb
Anlægsbevilling
A301111U03 ”Kapacitetsudvidelser på skolerne”
-1.885.000
A301112U03 ”Kapacitetsudvidelser Søndervangsskolen”
1.885.000
1.885.000
Ingen kassemæssig effekt.
Indstilling
Glostrup Ejendomme indstiller:
• at bevilling af rådighedsbeløb på mindreudgifter på 1.885.000 kr. til anlægsprojekt A301111U03 ”Kapacitetsudvidelser på skolerne” godkendes
• at bevilling af rådighedsbeløb på merudgifter på 1.885.300 kr. og tilsvarende anlægsbevilling til anlægsprojekt A301112U03 ”Kapacitetsudvidelser Søndervangsskolen” vedrørende byggearbejder i SFO ”Det Blå Hus” godkendes.
Behandling i Børne- og Skoleudvalget 12. august 2026
• Indstillingen anbefales godkendt.
• Indstillingen anbefales godkendt.
Afbud: Richard Engelholm
BESLUTNING I MILJØ-, TEKNIK- OG EJENDOMSUDVALGET DEN 13-08-2026
• Indstillingen anbefales godkendt.
• Indstillingen anbefales godkendt.
Behandling i Økonomiudvalget 19. august 2026
Indstillingerne 1 og 2 anbefales godkendt.
Beslutning
Indstillingerne 1 og 2 godkendt.
Kilde: Glostrup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.