Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 26. august, Kommunalbestyrelsen, Glostrup

Tilskud efter ældrelovens §§ 6 og 7

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for ældrelovens §§ 6 og 7 herunder midler til forbyggende og aktiverende tilbud på ældreområdet samt støtte til frivillige sociale foreninger.

Ældre og sundhedDet socialeKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tilskudsordningen for servicelovens § 79 udvides til også at indeholde ældrelovens § 6.
  • Puljen til Frivilligt Socialt Arbejde udvides til også at indeholde ældrelovens § 7.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingerne 1 og 2 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med implementeringen af ældreloven, der trådte i kraft den 1. juli 2025, tilfalder det kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer for samarbejde med frivillige sociale foreninger under ældrelovens § 7, såvel som hvilke persongrupper der kan benytte tilbud med aktiverende og forebyggende sigte under ældrelovens § 6. Indtil nu er det servicelovens §§ 18 og 79, der har reguleret støtten til de sociale indsatser bredt herunder for ældre, men med indførsel af ældrelovens §§ 6 og 7 videreføres intentionerne fra serviceloven, men med et specifikt fokus på persongruppen af ældre borgere.

Ældrelovens § 6

Ældrelovens § 6 viderefører intentionerne fra servicelovens § 79 og er tillige en kan-bestemmelse, hvilket vil sige at kommunalbestyrelsen kan vælge at iværksætte eller yde tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune har efter servicelovens § 79 (se bilag 1) i budget 2026 afsat 149.407 kr. i tilskud til seniorforeningerne, som tilbyder aktiviteter for alle borgere over 60 år samt førtidspensionister. Herudover er der afsat 13.313 kr. til tryk af seniorforeningernes aktivitetshæfte. Seniorforeningerne vurderes at være en relevant målgruppe for ældrelovens § 6, og administrationen anbefaler derfor at tilskudsordningen til seniorforeningerne fortsættes, men med den tilføjelse at tilskuddet kan gives både efter § 79 i serviceloven og § 6 i ældreloven. Hvis udvidelsen godkendes, vil de godkendte ændringer blive sat i værk umiddelbart herefter.

Ældrelovens § 7

Ældrelovens § 7 viderefører intentionerne fra servicelovens § 18. Den er tilsvarende en skal-bestemmelse, som forpligter kommunalbestyrelsen til at understøtte frivilligt socialt arbejde gennem samarbejde med relevante organisationer og foreninger ved at fastsætte overordnede rammer samt at afsætte økonomiske midler til frivilligt arbejde på ældreområdet. I Glostrup Kommune er der i 2026 afsat 365.498 kr., og den fastsatte ramme for Puljen til Socialt Frivilligt Arbejde udfoldes igennem en række kriterier for hvilke organisationer, som kan søge, hvad der kan søges om tilskud til og fire kriterier som indgår i vurderingen af ansøgningerne (se bilag 2).

Administrationen anbefaler, at Puljen til Socialt Frivilligt Arbejde for fremtiden dækker servicelovens § 18 og barnets lov § 17, og at ordningen udvides til også at yde tilskud efter ældrelovens § 7. For at tilgodese både transparens og fleksibilitet anbefaler administrationen, at det tilstræbes, at de tre lovområder dækkes mellem relevante ansøgninger ifm. fordelingen af puljen, men at vægtningen tilpasses de områder, hvor behovene vurderes størst. Foreninger, der modtager andet tilskud fra kommunen, kan som udgangspunkt ikke modtage støtte, medmindre der er tale om nye aktiviteter med socialt sigte (se bilag 2). Såfremt udvidelsen godkendes, vil de godkendte ændringer blive sat i værk umiddelbart herefter.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Center for Sundhed og Velfærd og center for kultur, idræt og fritid indstiller:

• at tilskudsordningen for servicelovens § 79 udvides til også at indeholde ældrelovens § 6.

• at Puljen til Frivilligt Socialt Arbejde udvides til også at indeholde ældrelovens § 7.

Behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 11. august 2026

• Indstillingen anbefales godkendt.

• Indstillingen anbefales godkendt.

BESLUTNING I SOCIAL-, SUNDHEDS- OG SENIORUDVALGET DEN 12-08-2026

• Indstillingen anbefales godkendt.

• Indstillingen anbefales godkendt.

Behandling i Økonomiudvalget 19. august 2026

Indstillingerne 1 og 2 anbefales godkendt.

Beslutning

Indstillingerne 1 og 2 godkendt.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.