Besluttet 26. august, Kommunalbestyrelsen, Glostrup
Revisionsberetning nr. 1 og 2 og regnskab for 2025
Glostrup Kommune har modtaget revisionsberetningen nr. 1 og revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2025 fra det statsautoriserede revisionsaktieselskab PwC. Kommunalbestyrelsen skal behandle revisionsberetningerne nr. 1 og 2, regnskab 2025 samt de administrative bemærkninger.
Kort fortalt
- Forslaget
- Revisionsberetning nr. 1 godkendes
- Revisionsberetning nr. 2 godkendes
- Det samlede årsregnskab med de rettede bilag, godkendes
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingerne 1 – 4 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Revisionsberetning nr. 1 vedrører ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering samt vilkår for revisionsopgaven. Center for Organisation og Styring har ingen bemærkninger til denne beretning.
Revisionsberetning nr. 2 af 15. juni 2026 vedrører årsregnskabet for 2025. Konklusionen på den udførte revision er, at der er afgivet en revisionspåtegning uden forbehold.
Men revisionen har givet anledning til følgende bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden.
PwC er kommet med en kritisk udtalelse om juridisk-kritisk revision. De skriver følgende:
Det er konstateret, at der i regnskabsåret 2025 har været et merforbrug i kommunens drift på DKK 21,6 mio. vedrørende Børne- og Skoleudvalget ud over de af Kommunalbestyrelsens meddelte bevillinger i det korrigerede budget. Det er vores vurdering, at merforbruget for året er væsentligt. Merforbruget er regnskabsforklaret.
I henhold til kommunestyrelsesloven § 40 stk. 2, må bevillinger som udgangspunkt ikke overskrides. Det påhviler derfor kommunen at sikre, at udgifterne nedbringes, eller at der forud for eventuelle merudgifter indhentes en tillægsbevilling. Regnskabsforklaringer fritager ikke for pligten til at søge tillægsbevillinger, når der er tale om betydelige bevillingsoverskridelser. I forhold til nedbringelse af udgifter skal dette ses i sammenhæng med reglerne for de enkelte områder, i og med enkelte udgifter kan være lovbundne.
Den manglende overholdelse af bevillingsreglerne har medført en kritisk udtalelse om den udførte juridisk-kritiske revision i revisionspåtegningen for 2025, jf. bilag 1, afsnit 8.1.
Center for Organisation og Styring er enig i revisionens udtalelse. Administrationen vil for regnskabsåret 2026 og frem derfor gennemføre to tiltag: For det første vil administrationen fastholde den stramme udgiftsstyring, sådan at bevillingerne som udgangspunkt overholdes. For det andet vil administrationen i de tre årlige budgetopfølgninger i højere grad sikre at tilpasse bevillingerne, når det trods stram styring er nødvendigt at søges tillægsbevilling. Dette skal ske under hensyn til Regler om økonomistyring, hvoraf det fremgår at forslag til tillægsbevilling ”[…] skal være ledsaget af forslag til finansiering, sådan at kommunens samlede budget ikke udvides” (afsnit 4.1).
Endvidere har revisionen givet anledning til, at der er foretaget rettelser i note 16 vedr. Kommunal refusion, tilskud og medfinansiering for Glostrup Kommune i regnskabsåret 2025. I det vedlagte regnskab 2025 er note 16 rettet. Derudover er der foretaget rettelser i bilaget ”Kautions- og garantiforpligtelser”, ligeledes som følge af revision af regnskabet. I det vedlagte regnskab 2025 er bilaget rettet.
Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af revisionsberetningen, indsendes beretningen og kommunalbestyrelsens beslutning til Ankestyrelsen og Socialtilsyn Hovedstaden. Ressortministerierne modtager resultatet af revisionen via den digitale revisionsmodel, som kan ses på https://kommunalrevision.star.dk
Revisionen deltager i Økonomiudvalgets behandling af punktet.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser i sagen.
Indstilling
Center for Organisation og Styring indstiller:
• at revisionsberetning nr. 1 godkendes,
• at revisionsberetning nr. 2 godkendes,
• at det samlede årsregnskab med de rettede bilag, godkendes,
• at godkende administrationens tiltag for at sikre overholdelse af bevillingsreglerne.
Behandling i Økonomiudvalget 19. august 2026
Indstillingerne 1 – 4 anbefales godkendt.
Beslutning
Indstillingerne 1 – 4 godkendt.
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.