Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 16. september, Kommunalbestyrelsen, Glostrup

Ejerstrategi for VEKS

Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal beslutte, om de vil anbefale kommunalbestyrelsen at godkende det foreliggende udkast til en ny ejerstrategi for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).

Kort fortalt

Forslaget
  • Ny ejerstrategi for VEKS anbefales godkendt.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) har sendt udkast til ny ejerstrategi for den igangværende kommunale valgperiode. Ejerstrategien er sammen med vedtægterne rammesættende for selskabets arbejde. Den udgør fundamentet for et aktivt ejerskab af VEKS’ og udstikker de overordnede rammer for en ny forretningsstrategi.

Formålet med ejerstrategien er at sikre, at ejerne fastlægger en strategisk retning for VEKS. Ejerstrategien fastlægger ejernes overordnede mål, principper og rammer for VEKS’ virke i 2026-2029, og vil danne grundlag for det løbende arbejde i bestyrelsen med udvikling og tilpasning af de mere konkrete tiltag i virksomhedens forretningsstrategi.

Udkastet til ejerstrategi er udarbejdet på baggrund af borgmestermøder den 29. januar 2026 og 8. juni 2026 samt drøftelser i kredsen af tekniske direktører i ejerkommunerne i slutningen af maj 2026. En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget (EMU) har været med til at konkretisere indholdet i strategien. Arbejdsgruppen har bestået af embedsfolk fra Albertslund, Greve, Hvidovre, Køge og Roskilde kommuner. VEKS’ administration har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen.

VEKS’ bestyrelse drøftet et foreløbigt udkast til ejerstrategi på bestyrelsesmødet den 27. marts 2026 og har på den 19. juni besluttet at sende vedlagte udkast til ejerstrategi til godkendelse hos ejerkommunerne.

Udkastet til ejerstrategi tager udgangspunkt i en ambition om, at fjernvarmen skal udvikle sig i store sammenkoblede og stadigt stærkere forbundne infrastruktursystemer. Det skal:

• sikre en konkurrencedygtig fjernvarmepris

• reducere biomasse i systemet ved at fremme elektrificering og brug af overskudsvarme

• øge robusthed og forsyningssikkerhed

I udkastet til ejerstrategi peges der på, at VEKS’ tre hovedopgaver er:

• at bygge, vedligeholde og drive en effektiv, bæredygtig og forsyningssikker kollektiv infrastruktur

• at sikre en effektiv konkurrenceudsættelse af varmeproducenterne til gavn for varmeforbrugerne, samt

• at varetage helhedsorienteret systemplanlægning for det sammenhængende varmesystem for VEKS’ opland i samarbejde med ejerkommunerne, distributionsselskaberne og de øvrige relevante aktører i det sammenhængende østdanske varmesystem.

Derudover påpeger udkastet, at ejerne forventer, at VEKS, som et af landets største fjernvarmeselskaber, skal påtage sig det samfundsmæssige ansvar med at skabe øget systemfleksibilitet, arbejde mod 100 % CO2-neutralitet samt mindsket brug af træbaseret biomasse og primære råstoffer.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser i sagen.

Indstilling

Center for Miljø og Teknik indstiller:

• at ny ejerstrategi for VEKS anbefales godkendt.

Behandling i Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget 3. september 2026

Indstillingen anbefales godkendt.

Behandling i Økonomiudvalget 9. september 2026

Indstillingen anbefales godkendt.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.