Besluttet 29. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Glostrup
Orientering om eksternt finansierede projekter
Orientering om eksternt finansierede projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område.
Kort fortalt
- Forslaget
- Byhistorisk Hus finansierer fondsmoms på 17,5 % indenfor egen ramme.
- Sagen tages til orientering.
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Glostrup Bibliotek
Glostrup Bibliotek deltager i det nationale projekt Læsekultur i forandring 2026-2028 i spor 3, et samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om børns læseglæde. Sporet bygger videre på eksisterende, veldokumenterede erfaringer med at styrke børns læseglæde gennem samarbejde mellem de to institutioner. Fokus er på kontinuitet og på at udbrede, implementere og justere det, der allerede virker, og som er afprøvet i National indsats for børn og unges læseglæde (2023-2025). Deltagerkommuner får adgang til gennemprøvede koncepter og kan få støtte og faglig sparring til at tilpasse dem lokalt.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bevilliget tilskud til frikøb af medarbejdere, 130.000 kr. og til bogindkøb 52.000 kr., i alt 182.000 kr. Tilskuddet kommer til udbetaling ultimo 2027.
Byhistorisk Hus
Kvindestemmer – Fra store aftryk til små øjeblikke er en lokalhistorisk særudstilling og aktivitetsrække, der skal skabe nyt liv omkring Glostrups kvindehistorier og samle borgere på tværs af alder, generationer og interesser. Udstillingen åbner lørdag den 6. marts 2027, to dage før Kvindernes internationale kampdag, og står minimum resten af 2027. Projektet bygger på arkivalier, fotografier, erindringer og genstande fra Byhistorisk Hus’ egne samlinger – herunder nyindsamlet materiale – og bringer kvinders liv, arbejde, fællesskaber og aftryk på byen frem som en central del af Glostrups historie.
Nordea-fondens fokusområde Liv i det Lokale har bevilliget til projektet, i alt 59.100 kr.
Center for Kultur, Idræt og Fritid
Til veterandagen er modtaget 15.000 kr. fra Veterancentrets pulje til kommunernes afholdelse af Flagdagen (se orientering på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. september 2026).
Økonomi
Der skal afregnes 17,5 % fondsmoms på bevillingen til Byhistorisk Hus. Fondsmomsen udgør 10.342,50 kr. Administrationen indstiller, at udgiften dækkes inden for institutionens egen ramme.
Jf. Regler om Økonomistyring ansøges der om en budgetneutral bruttobevilling ved næstkommende budgetopfølgning, som indeholder indtægtsbudget og tilsvarende udgiftsbudget i forhold til det bevilgede beløb. Modtagelse af midlerne har ingen konsekvens i forhold til kommunens serviceramme, da udgifter afholdt på servicerammen i forbindelse hermed vil blive modsvaret af tilsvarende indtægter til servicerammen.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at:
• Byhistorisk Hus finansierer fondsmoms på 17,5 % indenfor egen ramme.
• Sagen tages til orientering.
Beslutning
• Indstillingen godkendt.
• Til orientering.
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.