Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Kommunalbestyrelsen, Glostrup

Fremtidig finansiering af Greater Copenhagen

KKR Hovedstaden og KKR Sjælland (Kommunekontaktråd) har på møder i juni 2026 godkendt indstillinger om fortsat opbakning til Greater Copenhagen-samarbejdet, herunder at kommunerne fra 2027 medfinansierer samarbejdet med 0,59 kr./indbygger (2026-priser).

Kort fortalt

Forslaget
  • Glostrup Kommune fortsat indgår i Greater Copenhagen-samarbejdet, og fra og med 2027 medfinansierer Greater Copenhagen med 0,59 kr./indbygger svarende til 15.136 kr. (2026-priser), samt at udgiften til medfinansiering af Greater Copenhagen finansieres inden for den allerede afsatte ramme til erhvervsindsats.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden (Region Østdanmark), Skåne og Halland. Greater Copenhagen har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling og jobskabelse for den samlede metropolregions 85 kommuner, fire regioner og ca. 4,5 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.

I vedlagte bilag ”Greater Copenhagen skaber vækst gennem målrettet interessevaretagelse” er vigtige eksempler på Greater Copenhagens arbejde til gavn for kommuner og regioner i Sydsverige og Østdanmark beskrevet nærmere.

Fremtid og finansiering

Den fremtidige medfinansiering kan sættes til 0,59 kr./indbygger (2026-priser) og sker under forudsætning af, at de kommunale behov og udfordringer i forhold til arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur samt fokus på Femern fremgår tydeligt af Greater Copenhagens mission og kommende handlingsplaner. Ordningen evalueres og genbesøges efter et år.

Greater Copenhagen har et årligt budget på 11 mio. kr. og finansieres aktuelt ligeligt af regionerne i Sydsverige og Østdanmark med samlet 10 mio. kr. Desuden modtager GC årligt 1. mio. kr. fra Nordisk Ministerråd.

Med sundhedsreformen følger en fokuseret opgaveportefølje for regionerne, der fremadrettet primært har fokus på sundhedsområdet samt myndighedsopgaver i forhold kollektiv trafik, jordforurening, råstoffer og uddannelse. Som følge af den ændrede opgaveportefølje vil regionernes fremadrettede engagement og medfinansiering af Greater Copenhagen samarbejdet ændre sig.

Der har løbende været politisk dialog mellem de to regioner/Region Østdanmark, Københavns Kommune og de to KKR om, hvordan finansiering fra dansk side kan se ud fra 2027. På den baggrund anbefaler KKR Hovedstaden og KKR Sjælland følgende model for dansk medfinansiering af Greater Copenhagen-samarbejdet som varig ordning fra 2027.

Modellen indebærer en reduktion på 0,4 mio. kr. med en samlet dansk medfinansiering på 4,6 mio. kr. i 2026-priser (mod 5 mio. kr. i dag) fordelt på:

Region Østdanmark: 2,50 mio. kr.

Københavns Kommune: 0,85 mio. kr.

45 kommuner (øvrige): 1,25 mio. kr.

For de øvrige 45 kommuner fordeles udgifterne efter befolkningstal og beløber sig i 2026-priser til ca. 0,59 kr./indbygger. Bidraget reguleres årligt. Fordeling efter befolkningstal er anvendt praksis for fælleskommunal finansiering, således fx også for Greater Copenhagen EU-Office.

Finansieringen fra 2027 vil med denne model betyde 0,4 mio. kr. færre fra dansk side. De svenske regioners finansiering kan forventes at matche de danske bidrag, så der samlet vil være 0,8 mio. kr. færre til Greater Copenhagen, som derfor vil skulle tilpasse aktiviteter og organisation.

Af vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinansiering” fremgår nuværende finansiering samt forslag til fremtidig finansiering for Region Østdanmark, Københavns Kommune og de øvrige 45 kommuner. Endvidere kan den enkelte kommunes andel af finansieringen ses i vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinansiering (kommunefordelt)”.

Kommunale forudsætninger for medfinansiering

KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er enige om, at det er en forudsætning for kommunerne, at Greater Copenhagen-samarbejdet kobles stærkere til de lokale udfordringer og politiske mål. Der er derfor behov for at tydeliggøre Greater Copenhagen-samarbejdets værdiskabelse for kommunerne på de områder, Greater Copenhagen har fokus på: arbejdsmarked, mobilitet og infrastruktur samt Femern forbindelsen. Kommunale ønsker er udfoldet i vedlagte ”Notat om kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen samarbejdet” og vil ligge til grund for, at KKR-formandskaberne kan bære ønskerne ind i Greater Copenhagens bestyrelse, så de fremadrettet afspejles i prioriteringer og indsatser. Endvidere vil KKR løbende følge op på realiseringen. Ordningen evalueres og genvurderes efter et år.

Økonomi

De 45 kommuners bidrag på 1,25 mio. kr. fordeles på baggrund af befolkningstal. For Glostrup Kommune vil medfinansieringen betyde en udgift på ca. 15 t. kr. om året.

Administrationen vurderer, at udgiften kan dækkes inden for den afsatte ramme til erhvervsindsats.

Indstilling

Center for Borger og Arbejdsmarked indstiller,

• at Glostrup Kommune fortsat indgår i Greater Copenhagen-samarbejdet, og fra og med 2027 medfinansierer Greater Copenhagen med 0,59 kr./indbygger svarende til 15.136 kr. (2026-priser), samt at udgiften til medfinansiering af Greater Copenhagen finansieres inden for den allerede afsatte ramme til erhvervsindsats.

Behandling i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 29. september 2026

Indstillingen anbefales godkendt.

Behandling i Økonomiudvalget 8. oktober 2026

Indstillingen anbefales godkendt.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.