Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Behandlet 4. november, Børne- og Skoleudvalget, Glostrup

Skoledistrikter og klasseoprettelse for skoleåret 2027-2028 tilbage fra høring

Sag om beslutning af antal og fordeling af 0. klasser samt justering af skoledistrikterne til skoleåret 2027/2028. Fire scenarier har været i høring, og der er modtaget høringssvar fra skolernes bestyrelser.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Scenarie A, B, C eller D om antal 0. klasser pr. skole vedtages.
  • Det tilhørende forslag for det vedtagne scenarie til ændring af distriktsgrænser for skoleåret 2026/2027 vedtages.
Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal forud for indskrivningen til 0. klasse beslutte antal klasser, der kan oprettes på de enkelte skoler og afdelinger, samt en eventuel justering af skoledistrikterne.

Skolebestyrelserne for kommunens almene folkeskoler har haft fire scenarier i høring, og der er modtaget høringssvar fra alle 4 skoler.

Høringssvarene er vedlagt som bilag til sagen sammen med notatet med kortindtegning af forslag til distriktsgrænser for de enkelte scenarier. For beskrivelsen af forslagene til distriktsgrænser, samt hvad der er blevet lagt vægt på i udformningen af grænserne, er dagsordenspunktet fra Børne- og Skolebestyrelsens møde den 12. august vedlagt.

Scenarier for oprettelse af 0.-klasser

Det forventede klassebehov for skoleåret 2027/2028, er på 12,2 klasser med et klasseloft på 24 elever. Det betyder, at der som udgangspunkt er behov for at oprette 13 klasser, idet der forventes 5 elever mere, end der vil kunne være i 12 fyldte klasser.

På baggrund af skolernes kapacitet og prognoserne for de kommende år foreslår administrationen en række scenarier for fordeling af 0.-klasser til skoleåret 2027/2028:

Skoler

Scenarie A

Scenarie B

Scenarie C

Scenarie D

Antal 0. klasser i 2026-2027

Afdeling Ejby

2

2

2

2

1

Nordvang

2

3

2

2

3

Skovvang

3

3

4

3

3

Søndervang

3

3

3

3

3

Vestervang

3

2

2

2 (3)

2

I alt

13

13

13

12 (13)

12

I scenarie A, tages der højde for kapacitetspresset på Nordvangskolen, ved kun at oprette 2 klasser. I dette scenarium oprettes der 3 klasser på Vestervang. Børne- og Skoleudvalget har den 3. juni 2026 drøftet evt. opsættelse af pavilloner på Nordvangskolen for at have tilstrækkelig kapacitet i de kommende skoleår. I sagen anbefaler administrationen, at der kun oprettes to 0.-klasser i en årrække, for at begrænse behovet for pavilloner.

Samtidig foreslås der i scenarie A oprettelse af 2 klasser på afdeling Ejby, da 40 børn forventes at ønske plads på afdelingen. Afdeling Ejby får fra august 2027 to ledige klasselokaler, hvorfor der vil kunne oprettes to 0. klasser. Der bør dog være opmærksomhed på, at skolens kapacitet i perioden april til august, vil være en ekstra presset, da afdelingen ikke har et selvstændigt lokale til den ekstra før-skoleklasse. Administrationen arbejder på en midlertidig løsning for perioden.

I scenarie B, oprettes der som i scenarie A to klasser i Ejby, og 3 spor på Nordvangskolen. Dette vil kræve øget kapacitet på Nordvangskolen i form af indretning af lokaler inden for de nuværende rammer eller opsætning af pavilloner. Der oprettes i dette scenarie 2 spor på Vestervangskolen.

I scenarie C udnyttes den ekstra kapacitet på Skovvangskolen fra 2027 til at etablere fire 0.-klasser og derved fastholde Vestervangskolen på to klasser og Nordvang på to klasser.

Udfordringen er her, at både Vestervangsdistriktet og Nordvangsdistriktet skal indskrænkes, hvilket nødvendiggør, at Skovvangsdistriktet må brede sig betydeligt mod vest, således at distriktet mødes med Vestervangsdistriktet ved ringvejen. Der vil derfor være familier, som vil få en relativ lang skolevej til Skovvangskolen. Det er muligt at lade Skovvangsdistriktet gå tættere på Nordvangskolen, men da de fleste børn med bopæl her, har søskende på Nordvangskolen, ændrer dette ikke ved det forventede elevoptag.

I Scenarie D oprettes kun 12 klasser i forhåbning om, at dette vil være nok. Der planlægges med merindskrivning på Vestervangskolen i forhold til bopælsdistrikterne på forventet 14 elever. Hvis der kun er behov for 12 klasser, vil elever med bopæl i Vestervang kunne få plads på de øvrige skoler, og dermed sikre at der kun er brug for de 2 klasser som besluttes oprettet på Vestervang. Hvis der alligevel er behov for 13 klasser, vil der kunne besluttes oprettet en ekstra klasse på Vestervang. Der er ingen elever med søskende på Vestervang uden for skoledistriktet, så forslaget betyder ikke, at søskendefordelen udfordres.

Selv om det lykkes at rumme alle elever i 12 klasser, vil der fortsat være en risiko for at klasserne på Vestervang efter skolestart bliver overfyldt, og der alligevel må oprettes en ekstraklasse. Der er desuden være en risiko for, at det særligt vil være ressourcestærke familier, som vil ønske anden skole end distriktsskolen.

For at øge chancen for at kunne rumme alle elever i 12 klasser vil det være nødvendigt at udnytte alt kapacitet – også de to klasser i Ejby. Det betyder at ca. 5 elever med bopæl i Nordvangsdistriktet omkring Nordvangskolen vil skulle tilbydes plads i Ejby. Der vil være tale om elever i distriktet med bopæl både nord og syd for Nordvangskolen, som ikke har søskende på skolen.

Høringssvar fra skolebestyrelserne

Oprettelsen af 0. klasser og skoledistrikterne for skoleåret 2027/2028 har været i høring hos de almene folkeskolers skolebestyrelser i perioden 21. august til 24. september 2026. Alle fire skolebestyrelser har afgivet høringssvar.

Generelt er det overordnede ønske blandt forældrebestyrelserne at undgå udsving i antallet af klasser, samt i afgrænsning af distrikter.

Skolebestyrelse

Hovedpointer

Anbefaling

Nordvangskolen

Ønsker at sikre medarbejderes stillinger ved at fastholde tre spor på skolen.

Gør opmærksom på at skolen er presset både på klasselokaler og på SFO-kapacitet.

Efterlyser en langsigtet løsning på Nordvangskolens kapacitetsudfordringer, frem for midlertidige løsninger som opsætning af Pavilloner.

De eksisterende forslag til placering af pavilloner problematiseres, idet de vanskeligt vil kunne indgå i SFO’ens daglige drift.

Peger på erstatning af Broholmbygning med ny permanent bygning, som vil kunne rumme indskolingen.

Scenarie B

Skovvangskolen

Lægger vægt på stabilitet i antallet af spor for at undgå usikkerhed bland medarbejdere.

Bemærker at skolen snart har øget kapacitet til at rumme tre spor på alle årgange og fire spor på udvalgte.

I udformningen af distriktsgrænser bør der lægges vægt på korte og sikre skoleveje.

Scenarie C

Alternativ prioriteres scenarie A efterfulgt af B og D

Søndervangskolen

Der gøres opmærksom på at skolens modtageklasser har medført en forskydning af skolens socioøkonomiske sammensætning.

Påpeger at skolens indendørs og udendørs kapacitet fortsat er stærkt presset.

Anbefaler Scenarierne A+D for at sikre, at distrikterne afspejler nærmiljøet og understøtter en bedre socioøkonomisk fordeling. Samtidig vurderer bestyrelsen at flere søskende vil sikres samme skoledistrikt som deres større søskende.

Scenarie A og D

Vestervangskolen

Fraråder scenarie D, med henvisning til administrationens beskrivelse af risici.

Lægger vægt på at en udvidelse af Vestervangsdistriktet vil fremme et større fællesskab, øge diversiteten og skabe en mere repræsentativ elevsammensætning.

Opfordre til langsigtede løsninger, så skoledistrikter ændres mindst muligt fra år til år.

Påpeger at Scenarie B og C vil indskrænke Vestervangsdistriktet og derfor risikere opsplitning af familier, hvor mindre søskende tilhører andet distrikt.

Fremsætte bekymring for trafiksikre skoleveje. Opfordrer til at der udarbejdes en fremtidssikret strategi for at sikre trafiksikker skolevej på tværs af Nordre Ringvej.

Scenarie A

Administration bemærker at både bestyrelserne for Nordvangskolen og Søndervangskolen er bekymrede for, at ændringerne i skoledistrikter kan komme til at splitte søskende, så de ikke kan optages på samme skole. Det er i den forbindelse væsentligt at forstå, at en af årsagerne til at skoledistrikterne ændres fra år til, er for at sikre, at der er plads til søskende fra andre distrikter. Selv om familier oplever, at deres yngste børn får et andet skoledistrikt end deres ældre børn, er der så vidt muligt gjort plads til alle børn med søskendefordel.

Økonomi

Der er ved oprettelse af 2 klasser på Nordvangskolen behov for at etablere ét ekstra klasselokale til 2027 og to til 2028. Ved beslutning om 3 klasser på Nordvangskolen vil der være behov for at etablere to ekstra klasselokaler til 2027 og yderligere 1-2 klasselokaler i 2028. Administrationen ser mulighed for at etablere minimum to klasselokaler inden for de nuværende rammer via mindre tilpasninger.

Alternativt vil der kunne opstilles pavilloner. En pavillon med plads til én klasse koster ved leje 3,5-4 millioner kr. at etablere og drifte i to år, mens den kan købes for ca. 8,6 mio. kr. (plus 0,5 mio. i årlig drift), jf. sag til Børne- og Skoleudvalget af 3. juni 2026.

Afhængig af valget af plan for kapacitetsudbygning, vil finansiering heraf blive fremlagt i selvstændig sag. Søges der om rådighedsbeløb til merudgiften til klasselokaler i en kommende sag, vil finansiering ifølge kommunens ”Regler om økonomistyring” skulle findes indenfor den eksisterende anlægsramme i 2027.

Der er i budget 2027 afsat budget til 13 nye 0. klasser. Vælges scenarie D, vil der blive søgt bevilling til mindreudgifter i budgetopfølgningerne i 2027, hvis klasseantallet kan holdes.

Indstilling

Center for Børn, Unge og Familier indstiller:

• at scenarie A, B, C eller D om antal 0. klasser pr. skole vedtages.

• at det tilhørende forslag for det vedtagne scenarie til ændring af distriktsgrænser for skoleåret 2026/2027 vedtages.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.