Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Behandlet 4. november, Børne- og Skoleudvalget, Glostrup

Rammeaftale 2027-2028 for det højt specialiserede socialområde

Hvert andet år indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring, koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatriområdet. Rammeaftalen 2027-2028 skal indgås mellem hovedstadens kommuner og Region Østdanmark.

Det sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Rammeaftale 2027-2028 godkendes.
Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunerne og den beliggende region skal hvert andet år indgå en rammeaftale. Selvom Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 samles til Region Østdanmark udarbejdes rammeaftalen for nuværende alene for kommunerne i hovedstaden og Region Østdanmark. Fremover skal rammeaftalen forsøges ensrettet på tværs af KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. Kommunens tilbud Parkvænget, Bakkehuset, og KABS er tilbud som er omfattet af Rammeaftalen. Herudover omfatter aftalen en række eksterne tilbud på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, hvor kommunen køber pladser, samt Novavi Pensionatet, som kommunen har en driftsoverenskomst med.

Indholdet af rammeaftalen er fastsat i bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område.

Rammeaftalen består af:

• Rammeaftalen (præsentation)

• Bilag 1: Udvikling og samarbejde

• Bilag 2: Aftaler og principper

• Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af rammeaftalen.

Udvikling og samarbejde

Formålet med bilaget Udvikling og samarbejde er bl.a. at beskrive, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstaden og Region Østdanmark oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Der er bl.a. fokus på de fælleskommunale styringsinitiativer. De beskriver den fælles retning, som kommuner og region ønsker at udvikle sammen. Bilaget beskriver også udviklingen af kapaciteten for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen og erfaringerne med lånepuljen, hvor 250 pladser etableres i hovedstaden. Nødbremsemodellen er blevet forenklet.

Aftaler og principper

Det er kommunernes ansvar at sikre forsyningsforpligtelsen for de rette tilbud til borgerne på det specialiserede socialområde. Derfor er det et vilkår, at kommunerne køber og sælger pladser af hinanden. Rammeaftalens bilag om aftaler og principper har til formål at sikre gode muligheder for samarbejde i disse situationer, herunder fastlægge rammerne for prissætning og opfølgning på udvikling i udgifter på offentlige tilbud beliggende i hovedstaden.

Oversigt over tilbud

Alle kommuner i hovedstaden og Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om de tilbud, der opfylder kriterierne for at være omfattet af rammeaftalen. Oversigten over tilbud fremgår af bilag 3.

Videre proces
Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2027-2028 til Social- og Boligstyrelsen er den 1. december 2026. Rammeaftalen skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. november 2026.

Sagen fremlægges Børne- og Skoleudvalget og Social, Sundheds- og Seniorudvalget.

Indstilling

Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug indstiller:

• at Rammeaftale 2027-2028 godkendes.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.