Besluttet 4. november, Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, Glostrup
Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens §§ 112-113 (efter høring)
Sagen vedr. Kvalitetsstandard – personlige hjælpemidler efter servicelovens §§ 112 - 113, (Sundheds- og Seniorudvalget, 2. september 2026) har været i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Høringssvarene fremlægges i forbindelse med behandling af sagen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kvalitetsstandard – personlige hjælpemidler efter servicelovens §§ 112-113 godkendes.
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Baggrund
Efter behandling i Social-, Sundheds- og Seniorudvalget den 2. september 2026 (bilag 1–3) har kvalitetsstandarden været i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Fristen for høringssvar er fastsat til 30. september 2026.
Høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet. Indkomne høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet er vedhæftet i fuld længde som bilag (jf. bilag 4 og 5). I skemaet nedenfor fremgår de kommentarer, som administrationen har vurderet det nødvendigt at forholde sig til.
Høringssvar fra Seniorrådet
Administrationens bemærkninger
Seniorrådet har en forventning om, at der ved enhver ansøgning om personlige hjælpemidler foretages en konkret individuel vurdering i forhold til ansøgers psykiske og fysiske funktionsniveau og det indgår i vurderingen også forhold til sagsbehandlingstiden ved evt. bevilling af det ansøgte.
Administrationen kan bekræfte, at afgørelser om hjælpemidler sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering, herunder om behovet er akut.
Høringssvar fra Handicaprådet
Administrationens bemærkninger
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Side 27, urin- og afføringsabsorberende hjælpemidler (bleer m.m.):
• Elementer, der udgår, udgør en forringelse og medfører ekstra udgifter for borgerne.
• En generel sagsbehandlingstid på tre måneder er for lang.
Administrationen gør opmærksom på, at inden kommunen bevilger et specifikt hjælpemiddel efter servicelovens § 112, skal undersøges, om borgers behov kan løses bedre eller mere effektivt på andre måder. Ændringen er således en tilpasning, der tager højde for dette. Borgere, der lider af inkontinens bevilges bleer. Er de utrygge ved, om bleerne holder tæt hele natten, bliver de anbefalet at købe et vådliggerlagen. Vådliggerlagner betragtes i dag som forbrugsgoder. En ændring vil desuden betyde, at serviceniveauet vil svare til omegnskommunernes serviceniveau.
Kommunens sagsbehandlingsfrister (jf. retssikkerhedslovens § 3 stk. 2) er den forventede maksimale tid, fra en ansøgning modtages til der træffes afgørelse. Fristerne behandles samlet hvert år, er aktuelt under fornyet behandling og er senest godkendt i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025. I praksis behandles mange ansøgninger om hjælpemidler hurtigere, ligesom ansøgningerne vurderes ift. om der er tale om en akut situation. 1. gangs-bevillinger, indhentelse af lægelige oplysninger, behov for yderligere oplysninger / hjemmebesøg mv. er typiske årsager til, at ansøgninger kan tage tid.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Center for Sundhed og Velfærd indstiller:
• at Kvalitetsstandard – personlige hjælpemidler efter servicelovens §§ 112-113 godkendes.
Beslutning
Indstillingen anbefales godkendt.
Bilag
- Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler (SSSU, den 2. september 2026).PDF
- Ændringsskema - kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler (bilag).PDF
- Kvalitetsstandard 2026 - Personlige hjælpemidler (bilag).PDF
- Høringssvar Seniorådet Kvalitetsstandard personlige hjælpemidler (bilag).PDF
- Høringssvar Handicaprådet kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler (bilag).PDF
Kilde: Glostrup Kommune, Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.