Besluttet 4. november, Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, Glostrup
Godkendelse af ændringer i Aktivitetscentrets vedtægter
Kommunalbestyrelsen skal godkende Centerrådets ændringer til Aktivitetscentrets vedtægter, som senest blev ændret i 2023.
Kort fortalt
- Forslaget
- Ændringerne til Aktivitetscentrets vedtægter godkendes.
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Centerrådet har på møde den 2. juni 2026 gennemgået og behandlet Aktivitetscentrets vedtægter. Centerrådet har udarbejdet en nyt udkast med en præcisering af praksis for generalforsamling, centerrådsmøder mv. så vedtægterne stemmer overens med den faktiske praksis for begivenhederne. Derudover er opgaverne til formanden for Centerrådet ligeledes blevet foldet ud og præciseret i vedtægterne.
Ændringerne består dels af sproglige rettelser, tilføjelser og ændring i formuleringer, og dels af indholdsmæssige justeringer, herunder bl.a.:
Ændringer til punkt om generalforsamling:
• Hvert år i januar afholdes der generalforsamling for alle brugere i aktivitetscentret. Ændres til: Første kvartal.
• Leder af aktivitetscentret skal deltage som repræsentant.
Ændres til: Leder af aktivitetscentret, eller af denne udpeget stedfortræder deltager som repræsentant.
• Valg af referent.
Ændres til: Referent skal være leder af aktivitetscentret, eller af denne udpeget stedfortræder.
Ændring til punkt om Centerråd, funktion og kompetencer:
• Centerrådets 7 medlemmer vælges på generalforsamlingen og konstituerer sig selv på det første møde med en formand, næstformand, sekretær og 4 medlemmer samt 2 suppleanter.
Ændring: Sekretærposten udgår.
• Centerrådet refererer til centerchefen for Kultur, Idræt og Fritid.
Ændres til: Centerrådet referer i dagligdagen til lederen af Aktivitetscentret, men kan i særlige tilfælde referere til centerchefen for Kultur, Idræt og Fritid.
• Den daglige leder arrangerer i samarbejde med Centerrådet et kompetenceudviklingsforløb hvert år.
Ændres til: Efter behov og ønsker.
Tilføjelse til punkt om daglig ledelse i Aktivitetscentret:
• Den daglige leder er ansat i en 37 timers stilling af kommunen og referer til centerchef for Kultur, Idræt og Fritid.
Der tilføjes at: Timerne kan deles over flere medarbejdere efter aftale med centerchefen.
Se bilag for sammenligning af de tidligere og de foreslåede vedtægter. Vedhæftet er også nuværende vedtægter godkendt i maj 2023 samt forslag til nye vedtægter.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller:
• at ændringerne til Aktivitetscentrets vedtægter godkendes.
Beslutning
Indstillingen anbefales godkendt.
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Social-, Sundheds- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.