Besluttet 24. juni, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve
Dialog med DSB om udviklingen af Hundige Station
Udvalget er bekymret for DSB’s planer for ombygning af Hundige Station, særligt hvad angår tryghed og tilgængelighed, og ønsker, at planerne samtænkes med Hundige Helhedsplan. Udvalget har inviteret DSB til dialog med henblik på at drøfte udviklingen og afdække mulige samarbejdsflader.
Kort fortalt
- Hvem
- Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget ønsker fokus på at mindske muligheden for ræs på gang/cykelsti, sikre tilgængelighed ifht. elevatorer, og at der sikres en videre dialog om evt. nedrivning/mindskning af den platform/åbne plads, der opstår på broen, hvor cykelparkering er i dag. Derudover skal der kigges på de områder, kommunen har, som leder op til station herunder buskads og cykelparkering. Fremstilling Sagsprocedure Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget 2026 - 2029.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at ønsker og opgaver, der måtte opstå/udestår efter dialogen med
DSB indgår i drøftelserne og udviklingen af Hundige Helhedsplan.
Sagsfremstilling
Den 11. marts 2026 (pkt. 3) orienterede administrationen udvalget om DSB’s planer om at
ombygge Hundige Station med nye trappetårne, forplads på broen og flytning af
cykelparkeringen. Planerne efterlader et tomt areal på 680 m², ejet af Banedanmark.
Administrationen anbefalede i den forbindelse, at der udarbejdes en ideskitse til et trygt byrum
på forpladsen som en del af den nye helhedsplan for Hundige. Den 28. april 2026 (pkt. 6)
orienterede Mehmet Zeki Dogru (Ø) om en henvendelse fra Balder, der ligeledes udtrykker
bekymring for udviklingsplanerne. Udvalget besluttede derfor at invitere DSB til et
udvalgsmøde. Forud for udvalgets møde med DSB er der afholdt formøde med DSB den 17.
juni 2026 og med Balder den 8. juni 2026.
Formålet med mødet mellem DSB og udvalget er at få en status på arbejdet med ombygningen
af Hundige Station og finde mulige samarbejdsflader mellem DSB og Greve Kommune.
Dagsorden for mødet:
1. Formanden byder velkommen og introducerer deltagerne kort.
2. DSB orienter om ombygningen på Hundige Station og tidsplanen herfor
3. Greve Kommune orienterer om arbejdet med helhedsplanen for Hundige
4. Drøftelser af mulige samarbejdsflader.
5. Evt.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Øvrige forhold
Under punktet deltager fra DSB Chef Britt Skovdal Rasmussen og projektleder Charlotte
Callesen. Derudover deltager Rikke Lethare Nielsen, chefkonsulent i Center for Teknik og Miljø
(Plan) under punktet.
Beslutning
Udvalget ønsker fokus på at mindske muligheden for ræs på gang/cykelsti, sikre
tilgængelighed ifht. elevatorer, og at der sikres en videre dialog om evt.
nedrivning/mindskning af den platform/åbne plads, der opstår på broen, hvor
cykelparkering er i dag. Derudover skal der kigges på de områder, kommunen har, som
leder op til station herunder buskads og cykelparkering.
Fremstilling
Sagsprocedure
Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget 2026 - 2029.
Kilde: Greve Kommune, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.