Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 17. august, Sundheds- og Ældreudvalget, Greve

Budgetopfølgning 2 (2026) - Sundheds- og Ældreudvalget

I denne sag forelægges fagudvalget indholdet i budgetopfølgning 2 2026 inden for eget udvalgsområde. Den samlede budgetopfølgning 2 2026 behandles i Byrådet den 7. september

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Sundheds- og Ældreudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at den forelagte budgetopfølgning for udvalgets område godkendes.

Sagsfremstilling

Denne sag skal ses i sammenhæng med den samlede budgetopfølgning 2 2026, som er
udarbejdet pr. 30. april 2026 og behandles i Byrådet den 7. september 2026.
Det korrigerede budget for Sundheds- og Ældreudvalget var pr. 30. april 2026 på 870,7 mio.
kr., hvoraf 624,9 mio. kr. er afsat til service og 245,8 mio. kr. ligger uden for servicerammen.
Forventet regnskabsresultat og afvigelser på udvalgets område gennemgås nedenfor.
Områder under Sundheds- og Ældreudvalget
Inden for udvalgets område forventes et samlet regnskabsresultat på 795,7 mio. kr., som
afviger fra det korrigerede budget med et mindreforbrug på -75,0 mio. kr.
Drift inden for servicerammen
Inden for servicerammen forventes mindreforbrug på -22,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser
er følgende:
Privatantaget hjælp: -6,4 mio. kr. (mindreforbrug)
Mellemkommunale afregninger: -5,2 mio. kr. (mindreforbrug/merindtægt)
Hedebo (Dahlia Huset): -3,0 mio. kr. (mindreforbrug)

Generel demografisk udvikling i hjemmeplejen: -7,7 mio. kr. (mindreforbrug)
Den primære forklaring på mindreforbruget inden for servicerammen er den demografiske
udvikling. Budgettet har ikke fulgt udviklingen, og særligt den forventede vækst på
ældreområdet er ikke blevet realiseret.
Drift uden for servicerammen
Uden for servicerammen forventes mindreforbrug på -52,4 mio. kr., hvilket kan henføres til
bortfald af budgetterede udgifter til kommunal medfinansiering (KMF) som følge af
sundhedsreformen. Ifølge økonomiaftalen fra 18. juni dækkes de sidste tre måneder af 2026.
Det betyder, at kommunen ikke selv skal finansiere en del af de budgetterede udgifter i 2026.
Det giver et ekstraordinært mindreforbrug.
Der henvises til vedlagte bilag 1, der redegør for udvalgets forventede regnskabsresultat,
eventuelle afvigelser fra det korrigerede budget samt de primære årsager til afvigelserne.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen selvstændige, økonomiske konsekvenser for Greve Kommune. Eventuelle
bevillinger gives i forbindelse med bevillingssagen til budgetopfølgning 2 2026, som behandles
af Byrådet den 7. september 2026.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Godkendt.

Fremstilling
Sagsprocedure
Sundheds- og Ældreudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.