Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve

Budget 2027-30 - Fagudvalgets strategiske fokus

I denne sag får fagudvalget mulighed for at drøfte Budget 2027-30 særligt for så vidt angår de strategiske perspektiver i vedtagelsen såvel som hvilke områder udvalget med fordel kan fokusere på i den kommende periode.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Fremstilling Sagsprocedure Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Plan- og Klimaudvalget, Social- og Handicapudvalget, Skole- og Børneudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Trafik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Budget 2027-30 drøftes.

Sagsfremstilling

Den 17. september 2026 blev der indgået budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Budgettet for 2027-30 blev endeligt vedtaget
ved 2. behandlingen på Byrådets møde den 5. oktober 2026. Relevant materiale er vedlagt
som bilag 1 (forsidedokument og budgetbemærkninger) og bilag 2 (drifts- og
anlægsudvidelser, effektiviseringer, tekniske rettelser og DUT). I bilag 2 har administrationen
givet et bud på, hvilke områder fagudvalget som udgangspunkt vil være involveret i og med
fordel kan have sit strategiske fokus på.
Administrationen sikrer udmøntning af Tekniske rettelser, og fagudvalgene vil kunne følge
ændringerne løbende, bl.a. i forbindelse med årets budgetopfølgninger. Tilsvarende gælder for
DUT- ændringer. Her skal dog bemærkes, at Skole- og Børneudvalget særligt vil skulle følge

ændring af dagtilbudsloven - nedsættelse af forældrebetaling og bedre vilkår for privat
pasning.
Udvidelsesforslagene kan opdeles i tiltag, der udspringer af budgetanalyserne henholdsvis
tiltag, der kan udmøntes direkte af administrationen (markeret med 1 i vedlagte bilag 2) uden
yderligere særskilt udvalgsbehandling. For så vidt angår sidstnævnte vil udvalget dels kunne
forholde sig til udvidelserne i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger, dels i sager
knyttet til de enkelte udvidelser. For så vidt angår budgetanalyserne (markeret med 2 i vedlagte
bilag 2) vil administrationen fremlægge en sag pr. fagudvalg i november-møderækken, hvor
udvalget skal drøfte og træffe beslutning om det videre arbejde med budgetanalysernes
udmøntning - inkl. effektiviseringerne knyttet til analyserne.
Jfr. budgetforligets indledende ordlyd vil udvalgene skulle forholde sig til og arbejde med
udmøntning gennem konkrete handleplaner. Handleplanerne kan med fordel udarbejdes som
en samlet udmøntning af den enkelte budgetanalyse sammenholdt med de enkelte udvalgs
politikker og strategier samt udviklingsretninger. Arbejdet med handleplaner vil, som angivet i
budgetforliget, være ledsaget af afrapportering på økonomi, indhold og fremdrift.
Udmøntningen af bruttoanlægsforslagene vil ske hen over den to-årige periode og blive
forelagt i de respektive udvalg. Hvilke udvalg, der er involveret i hvilke anlæg, fremgår af
vedlagte bilag 2.
Administrationen fremlægger det samlede materiale, så fagudvalget har mulighed for at
orientere sig i materialet og få klarhed over, hvad der samlet set ligger forude i forhold til
igangsættelse og implementering.
Lovgrundlag
Styrelsesloven og Greve Kommunes Økonomiregulativ.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Tidsplan
Der er fokus på implementering og løbende opfølgning af det konkrete indhold i Budget 202730, da der er behov for at kunne følge investeringer og effekter tæt i forhold til afrapportering.
Arbejdet med samlet opfølgningskoncept er igangsat og vil blive forelagt Økonomi- og
Erhvervsudvalget til endelig godkendelse og herefter være gældende for 2027 og frem.
Handleplaner for de enkelte investeringer indgår som en naturlig og integreret del af denne
opfølgning.

Øvrige forhold
Der henvises til afrapporteringen af de endelige budgetanalyser, som blev fremlagt for
Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet henholdsvis den 31. august (pkt. 4) og 7.
september 2026 (pkt. 12).

Beslutning

Drøftet.

Afbud: Casper Wayert, Lisbeth Wilstrup

Fremstilling
Sagsprocedure
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Plan- og Klimaudvalget, Social- og
Handicapudvalget, Skole- og Børneudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Trafik- og
Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.