Besluttet 24. juni, Byråd, Gribskov
Byudviklingsrammen – bevilling og frigivelse
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEKNISK UDVALG OG PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET AT BESLUTTE: 1. at bevilge og frigive 11,2 mio. kr. finansieret af Byudviklingsrammen i perioden 20262028 til øgning af kapacitet til håndtering af lokalplaner og byggesagsbehandling.
Kort fortalt
- Forslaget
- Bevilge og frigive 11,2 mio. kr. finansieret af Byudviklingsrammen i perioden 20262028 til øgning af kapacitet til håndtering af lokalplaner og byggesagsbehandling.
- Hvem
- Byråd, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. 1. Godkendt. Tidligere behandlinger Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 16. juni 2026, punkt 65: 1. Anbefalet. Udvalget beslutter desuden, at administrationen skal aflægge status for udvalget to gange årligt. Bevillingssum rettet i forbindelse med protokollering. Beslutning fra Plan, Miljø og Klimaudvalget, den 17. juni 2026, punkt 45: 1. Anbefalet. Udvalget tilslutter sig Teknisk Udvalgs beslutning om status to gange årligt. Bevillingssum rettet i forbindelse med protokollering.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEKNISK UDVALG OG PLAN, MILJØ OG
KLIMAUDVALGET AT ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET AT
BESLUTTE:
1. at bevilge og frigive 11,2 mio. kr. finansieret af Byudviklingsrammen i perioden 20262028 til øgning af kapacitet til håndtering af lokalplaner og byggesagsbehandling.
Sagsfremstilling
Alle byudvikling og erhvervsudviklingsager forudsætter kompetent myndighedsarbejde og
politiske afgørelser af planopgaver og byggesagsbehandling. Med knaphed på hænder til
opgaverne forsinkes processerne, og der opstår kø og ventetid til gene for investorer, udviklere
og bygherrer/borgere. Det begrænser kommunens evne til at tiltrække ny bosætning og
hermed på sigt at skabe et robust grundlag for vores institutioner, lokal arbejdskraft,
omsætning i lokalt erhvervsliv og i sidste ende - råderum i den kommunale økonomi.
Administrationen prioriterer af samme grund dagligt de vækstskabende boligprojekter og
erhvervsprojekter.
Ventende lokalplaner og forlænget sagsbehandlingstid
Prioritering af plansagerne og status på byggesager drøftes jævnligt med Plan Miljø og
Klimaudvalget samt Teknisk udvalg.
Se evt. status på plansagerne behandlet på mødet i Plan Miljø og Klimaudvalget
d. 02.06.2026, punkt nr. 41, "Prioritering af plansager".
Aktuelt afventer 10 prioriterede lokalplaner ledig kapacitet. Der er yderligere aktuelle
forespørgsler på pt. mindst 15 lokalplaner.
For byggesager er der aktuelt en markant forlænget sagsbehandlingstid i forhold til
servicemålene. De aktuelle sagsbehandlingstider kan ses på kommunes hjemmeside.
Udvidelse af kapacitet på planområdet og for byggesagsbehandling
For hurtigere og bedre at kunne imødekomme efterspørgslen kan kapaciteten udvides på både
plankapacitet og byggesagsbehandling finansieret af - og under Byudviklingsrammen.
Lignende greb blev besluttet som midlertidig løsning i november 2024. Denne ordning udløber
ultimo 2026 (se dagsordenspunkt under Byrådet d. 12.11.2024, punkt nr. 131,
"Byudviklingsrammen - bevilling og frigivelse").
Udvidelsen af kapacitet kan bestå af både medarbejdere og eller rådgiverydelser på særligt
egnede sager. Det skal forventes, at sagsbehandlingstiderne afkortes i løbet af 2026, og at den
fulde effekt vil kunne mærkes og konstateres i øget produktion i 2027. Sagsbehandlingstider og
ventetider på lokalplanerne vil også afhænge af omfanget af nye indkomne ønsker til konkrete
plan og byggesager. Der føres løbende statistik på begge dele, så det er muligt at gribe ind
med yderligere tiltag, hvis der ikke opnås tilfredsstillende sagsbehandlingstider.
Forbedring af interne og eksterne processer
Administrationen har i de seneste år løbende forbedret interne og eksterne processer, styring
og optimering med RPA-løsninger. Der er i foråret igangsat midlertidig merarbejde for afvikling
af sagspukler på byggesagerne. For at kunne forbedre og optimere yderligere er der derudover
netop iværksat systematisk indsamling af feedback på bruger-/kundeoplevelser på
byggesagsområdet. På den længere bane forventer administrationen at yderligere
digitalisering, AI og procesforbedringer i ny planlov og byggesagsprocesser vil lette og
hurtiggøre opgaverne. De første kommuner er i gang med forsøg med AI, og det ny
regeringsgrundlag ser ud til også at ville fortsætte med forenklinger og forbedringer på
området. Der vil, efter administrationens vurdering, gå endnu nogle år endnu, før både
udviklere og administration kan høste gevinsterne af disse specifikke tiltag.
Indtil da indstilles det, at der afsættes en anlægsramme til byudvikling med det formål at øge
kapacitet til vækstskabende plan og myndighedsopgaver på årligt 5,6 mio. i 2 år og med start
hurtigst muligt. Dette vil svare til en fordobling af den midlertidige kapacitetsudvidelse i
november 2024, der har vist sig nyttig – men også utilstrækkelig set i lyset af den aktuelle
efterspørgsel.
Økonomi
Bevillingen på 11,2 mio. kr. finansieres af Byudviklingsrammen fordelt med 1,4 mio. kr. i
Da der er en sammenhæng mellem de mange byggesager og byudviklingen i
kommunen, foreslår administrationen, at bevillingen finansieres af Byudviklingsrammen.
Anlægsprojektet bliver på Byudviklingsrammen.
Beslutning
1. Godkendt.
Fraværende: Daniel Frigast (C)
Tidligere behandlinger
Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 16. juni 2026, punkt 65:
1. Anbefalet.
Udvalget beslutter desuden, at administrationen skal aflægge status for udvalget to gange
årligt.
Bevillingssum rettet i forbindelse med protokollering.
Fraværende: Daniel Frigast (C)
Beslutning fra Plan, Miljø og Klimaudvalget, den 17. juni 2026, punkt 45:
1. Anbefalet.
Udvalget tilslutter sig Teknisk Udvalgs beslutning om status to gange årligt.
Bevillingssum rettet i forbindelse med protokollering.
Fraværende: Daniel Frigast (C)
Beslutning fra Økonomiudvalget den 24. juni 2026, punkt 115:
Anbefalingen forelægges for Byrådet på mødet.
1. Anbefalet
Fraværende: Morten Dahlberg (A)
Kilde: Gribskov Kommune, Byråd, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.