Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. september, Byråd, Gribskov

Frigivelse af anlægsmidler til Ramløse Havn

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL KULTUR, IDRÆT OG LOKALSAMFUNDSUDVALGET AT ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET: 1. at frigive 2.000.000 kr. til renovering af Ramløse Havn (Østmolen), finansieret af anlægsbudget afsat til Ramløse Havn i 2026.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Frigive 2.000.000 kr. til renovering af Ramløse Havn (Østmolen), finansieret af
Hvem
Byråd, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Daniel Frigast (C) har afprøvet sin habilitet i sagen. Byrådet vurderede, at Daniel Frigast er habil jævnfør byrådsbeslutning på punkt 104 om godkendelse af dagsorden. 1. Godkendt. Fravær med stedfortræder: Lars Bregnbak (Æ) fraværende. Bruno Bomholdt (Æ) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Bregnbak. Lars Nielsen (C) fraværende. Simon Mortensen (C) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Nielsen. Tidligere behandlinger Beslutning fra Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, den 18. august 2026, punkt 61: 1.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL KULTUR, IDRÆT OG
LOKALSAMFUNDSUDVALGET AT ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG
BYRÅDET:
1. at frigive 2.000.000 kr. til renovering af Ramløse Havn (Østmolen), finansieret af
anlægsbudget afsat til Ramløse Havn i 2026.

Sagsfremstilling

Afdækning af behov for renovering

Ved Byrådets behandling af sagen i 2025 blev der afsat 2,0 mio. kr. til renovering af dele af
Ramløse Havn. På tidspunktet for bevillingen var anlægsoverslaget baseret på den daværende
viden om havnens tilstand og et overordnet vurderingsgrundlag.
Efterfølgende har Gribskov Kommune fået gennemført en mere detaljeret forundersøgelse og
projektering ved den rådgivende ingeniørvirksomhed A1 Consult, som er specialiseret i
havneanlæg. Undersøgelserne har omfattet fysisk besigtigelse af konstruktionerne samt
geotekniske undersøgelser i form af boreprøver. Resultaterne har givet et langt mere præcist
grundlag for detailprojektering og udarbejdelse af anlægsoverslag.
De gennemførte undersøgelser viser, at nedbrydningen af Nordbroen og Østbroen er mere
omfattende end tidligere antaget. Samtidig har detailprojekteringen afdækket behov for
yderligere arbejder på de bærende konstruktioner og bolværker for at sikre en holdbar og
fremtidssikret løsning. På baggrund heraf er der udarbejdet et opdateret anlægsoverslag efter
principperne for successiv kalkulation og med udgangspunkt i aktuelle markedspriser og
erfaringstal fra tilsvarende projekter.
På baggrund af rådgivning fra A1 Consult er der valgt en løsning, hvor de eksisterende
konstruktioner nedrives og erstattes af nye brodæk med stålspuns som hoved-konstruktion.
Stålspuns består af sammenlåste stålprofiler, der nedbringes i jorden og danner en robust og
holdbar konstruktion til understøtning og fastholdelse af jord. Løsningen er særligt velegnet i
vandnære miljøer og vurderes at give en god balance mellem holdbarhed, drift og
anlægsøkonomi.
Løsningen forventes at have en levetid på cirka 30 år og vurderes samlet set at give de bedste
forudsætninger i forhold til drift, holdbarhed og anlægsøkonomi. Administrationen anbefaler
derfor, at projektet gennemføres med stålspuns.

Økonomi

Det opdaterede anlægsoverslag viser, at en samlet renovering af Nordbroen og Østbroen
kræver en samlet anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. Der er således behov for en tillægsbevilling
på 1,8 mio. kr. ud over de allerede afsatte 2,0 mio. kr., hvis hele projektet skal gennemføres
samlet. Som alternativ kan projektet opdeles i to etaper, hvor hele havnen færdigprojekteres,
men hvor udskiftning af Østbroen prioriteres i første omgang.
En etapevis udførelse vurderes imidlertid at medføre væsentlige meromkostninger på sigt og
en etapeopdeling vil betyde en udgift på mere end 1.8 mio. kr, anslået til 2.5 - 2.7 mio. kr. i
2026 priser. Der vil blandt andet skulle afholdes ekstra udgifter til byggepladsindretning,
mobilisering og demobilisering af entreprenørmateriel samt gentagen etablering af
arbejdsfaciliteter. Særligt transport og etablering af tungt materiel til spunsarbejder udgør en
betydelig omkostning.
En samlet gennemførelse af projektet vurderes derfor at være den mest økonomisk
fordelagtige løsning over projektets samlede levetid. Denne løsning vil samtidig minimere den
samlede anlægsperiode og reducere generne for havnens brugere sammenlignet med en
etapevis gennemførelse.

Sagen forelægges Udvalget for Kultur, Idræt og Lokalsamfund Økonomiudvalget og
Byrådet med henblik på at frigive anlægsmidler til istandsættelse af Ramløse Havn

Lovgrundlag
Faktisk forvaltningsvirksomhed

Beslutning

Daniel Frigast (C) har afprøvet sin habilitet i sagen. Byrådet vurderede, at Daniel Frigast
er habil jævnfør byrådsbeslutning på punkt 104 om godkendelse af dagsorden.
1. Godkendt.

Fravær med stedfortræder: Lars Bregnbak (Æ) fraværende. Bruno Bomholdt (Æ) deltog i
mødet som stedfortræder for Lars Bregnbak. Lars Nielsen (C) fraværende. Simon
Mortensen (C) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Nielsen.

Tidligere behandlinger
Beslutning fra Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, den 18. august 2026, punkt 61:
1. Anbefalet
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 1. september 2026, punkt 137:
1. Anbefalet.

Kilde: Gribskov Kommune, Byråd, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.