Besluttet 8. september, Byråd, Gribskov
Tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER: til Plan, Miljø og Klimaudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte: 1. at godkende § 25-tilladelsen til Nordkystens Fremtid. til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte: 2. at godkende kystbeskyttelsestilladelsen inkl. bilag., herunder: 2.a) at godkende hvidbogen med høringssvar. 2.b) at godkende administrationsgrundlaget om bidragspligt. 2.c) at godkende udkast til vedtægter for strandfodringslaget.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende § 25-tilladelsen til Nordkystens Fremtid.
- Godkende kystbeskyttelsestilladelsen inkl. bilag., herunder:
- Hvem
- Byråd, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling på indstillingens punkt 1 1. Godkendt. Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling på indstillingens punkt 2 samt 2a 2c 2, 2a, 2b, 2c Godkendt. Fravær med stedfortræder: Lars Bregnbak (Æ) fraværende. Bruno Bomholdt (Æ) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Bregnbak. Lars Nielsen (C) fraværende. Simon Mortensen (C) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Nielsen. Tidligere behandlinger Beslutning fra Plan, Miljø og Klimaudvalget, den 25. aug. 2021, punkt 56: 1.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER:
til Plan, Miljø og Klimaudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at
beslutte:
1. at godkende § 25-tilladelsen til Nordkystens Fremtid.
til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
2. at godkende kystbeskyttelsestilladelsen inkl. bilag., herunder:
2.a) at godkende hvidbogen med høringssvar.
2.b) at godkende administrationsgrundlaget om bidragspligt.
2.c) at godkende udkast til vedtægter for strandfodringslaget.
Sagsfremstilling
Kort om projektet
Nordkystens Fremtid er Danmarks hidtil største fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet skal beskytte Nordkysten mod erosion og stormfloder svarende til en 50-års
hændelse i de kommende 50 år, dvs. fremskrevet til 50 år fra initialfodringen, ved udbygning af
skråningsbeskyttelse samt strandfodring. En 50-års hændelse er en ekstrem naturhændelse (fx
stormflod), der statistisk sker én gang på 50 år. Ansøger har søgt om kystbeskyttelsestilladelse
specifikt til strandfodring. I den vedlagte miljøkonsekvensvurdering er den samlede påvirkning
af strandfodring og udbygning af skråningsbeskyttelse vurderet. Derfor dækker § 25-tilladelsen
både strandfodring og skråningsbeskyttelse. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil dog kræve
særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive grundejere.
I projektet bliver der strandfodret med ral og sand langs otte strækninger på Nordkysten med
en samlet længde på 35,7 km ud af i alt 57 km kyst. Strandfodringen udføres på bebyggede
strækninger ud til kysten fra Kikhavn (ved Hundested) til Helsingør. Fodringen består af en
første fodring (initialfodring) og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer hvert femte år.
Initialfodringen består af væsentligt større mængder materiale (ral og sand) end de
efterfølgende fodringer. Projektet strandfodrer op til maksimalt kote +2,5 m i forhold til
middelvandstanden vest for Gilleleje Havn og op til maksimalt kote +2,0 m øst for Gilleleje
Havn. Derved dannes en 10 - 30 m bred strand.
Kystbeskyttelsestilladelsen er vedlagt som bilag 1, og § 25 - tilladelsen er vedlagt som bilag 4.
Projekthistorik
Tabellen herunder viser de væsentligste milepæle i myndighedsprocessen før og efter den
politiske behandling af tilladelsen.
Tidspunkt
Oktober 2020 Januar 2021
Myndighedsproces
Byrådene i de tre
kommuner beslutter at
fremme Nordkystens
Fremtid.
Januar 2025
Ansøgning modtages.
11. marts – 6. maj Projekt sendes i 8 ugers
høring.
Slut marts – start
Ét borgermøde i hver
april 2025
kommune.
December 2025 - Udtalelse om fravigelse
Juli 2026
fra Natura 2000 hos
Miljøstyrelsen.
17. juni – 15. juli
Afgørelse fra
Kystdirektoratet om
kompenserende stenrev
inkl. klagefrist på 4 uger.
Juli 2026
Afgørelse om fravigelse
inkl. klagefrist på 4 uger.
August/September Politisk behandling i de
tre kommuner inkl.
offentliggørelse af
høringssvar og hvidbog.
Oktober 2026
Offentliggørelse af
kystbeskyttelsesafgørelse
og § 25-afgørelse.
Oktober/november 4 ugers klagefrist.
December 2026 –
Maj 2027
Behandling af eventuelle
klager i klagenævnene
(maks. 6 mdr.).
Medio 2027
Oprettelse af
strandfodringslag.
I forhold til anlæg af Nordkystens Fremtid er forventningen, at stenrevene anlægges i 2027, og
strandfodringen etableres i 2028 - 2029.
Fravigelse fra Natura 2000 reglerne
Ansøger har fået udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektforslaget. Vurderingen er, at
en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger ikke kan afvises.
Konklusionen på den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering er, at projektforslaget,
samt de vurderede alternativer, vil skade Natura 2000-område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten
ved varigt at tildække 26,4 ha stenrev med sand. Det har derfor været et nødvendigt procestrin
at fravige Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. Kystmyndighederne har givet en
særskilt tilladelse til fravigelse den 17. juli 2026 efter at have indhentet en udtalelse om
fravigelse fra Miljøstyrelsen.
Klagefristen for Tilladelse til fravigelse udløb fredag den 14. august 2026. Der er ved
dagsordenspunktets offentliggørelse ikke indkommet nogle klager.
Efter ansøgning fra projektejer har Kystdirektoratet givet tilladelse til etablering af 46 ha stenrev
for at kompensere for de stenrev, der tildækkes af kystbeskyttelsesprojektet. Tilladelsen til de
kompenserende stenrev er givet den 17. juni 2026. Klagefristen for tilladelsen udløb den 15.
juli, og der er ikke indkommet klager over tilladelsen.
Miljøstyrelsens bemærkede i deres udtalelse, at der skal fastsættes vilkår om overvågning af
det kompenserende stenrev. Der kommer en sag op om regulering af overvågningen, når
rammerne for overvågning er fastsat.
Fordeling af bidrag
Nordkystens Fremtid er et kommunalt fællesprojekt med bidragspligt, hvor det er politisk
besluttet (efter kystbeskyttelseslovens § 9a) at ejere af ejendomme, der får nytte af projektet,
skal betale en del af udgifterne. Fordelingen af bidrag er politisk behandlet tidligere (Halsnæs:
16. december 2021 punkt 857, Gribskov 14. december 2021 punkt 157, Helsingør 20.
december 2021 punkt 14) og varierer for initialfodringen mellem de tre kommuner. For
vedligeholdelsesfodringerne fordeles hele bidraget i alle tre kommuner mellem grundejere i
første række.
Administrationsgrundlaget for bidragsfordelingen har været i høring sammen med ansøgningen
om kystbeskyttelse. Administrationens endelige udkast kan ses i bilag 2. Udkastet, der var i
høring, er blevet vurderet af Horten Advokatfirma, der har konkluderet, at den metode til
afgrænsning af de bidragspligtige ejendomme, der er beskrevet i administrationsgrundlaget,
afspejler den beskyttelse, som den enkelte ejendom og ledningsejer opnår ved kystsikringen.
De vurderer yderligere, at der er tale om en gennemsnitlig proportional afvejning på baggrund
af en hensyntagen til de værdier, der beskyttes.
På baggrund af høringen er ledningsejernes bidragspligt præciseret (se i afsnittet "Høring og
offentlig inddragelse" herunder). Det er derfor administrationens vurdering, at
administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag 2) er fyldestgørende og kan godkendes.
Vedtægter for strandfodringslag
Med projektet oprettes et strandfodringslag, som besluttet i byrådene i 2024 (Halsnæs
Kommune 30. maj punkt 295, Gribskov Kommune 7. maj punkt 54 og Helsingør Kommune 27.
maj punkt 7). Ansøger har udarbejdet et udkast til vedtægter for strandfodringslaget, som også
har været en del af den offentlige høring (bilag 3).
Vurdering af hensyn jf. kystbeskyttelsesloven
Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 skal seks hensyn varetages, når der meddeles tilladelse.
Myndighederne vurderer i forhold til de respektive hensyn følgende:
1. Behovet for kystbeskyttelse: At Nordkysten generelt er udsat for et stort kronisk
erosionspres, hvor omfattende hård kystsikring medfører, at sand tilbageholdes. Derfor
mangler systemet sand, og der er således et tydeligt behov.
2. Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af fælleskommunale projekter: At udgifterne til
projektet fordeles jævnfør nytteprincippet på matrikelniveau, og at projektet bedst muligt
varetager de bidragspligtige ejeres økonomiske interesser.
3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet: At
projektet vil have en positiv påvirkning på kystdynamikken, hvor strandfodringen vil
kompensere for kystens sedimentunderskud, samt at fodringen er en naturbaseret
løsning, der vil bidrage til at genskabe et mere naturligt kystlandskab og dynamik.
Myndighederne vurderer endvidere, at projektet vil medføre en forbedring af områdets
natur- og miljømæssige kvalitet.
4. Rekreativ udnyttelse af kysten: At strandfodringen vil forbedre den rekreative udnyttelse
af kysten.
5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten: At strandfodringen samtidig vil
øge adgangen til og langs kysten.
6. Andre forhold: At projektet i sin helhed ikke er i konflikt med andre planer.
Nordkystens Fremtids formål er et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart
kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, der giver den bedste
beskyttelse af ejendom og samfundskritisk infrastruktur mod kronisk og akut erosion på 50 års
sigt. Det er på baggrund af ovenstående myndighedernes sammenfattende vurdering, at der
kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt efter kystbeskyttelsesloven.
§ 25-tilladelse
§ 25-tilladelsen omfatter både strandfodring og udbygning/opgradering af skråningsbeskyttelse.
De dele af § 25-tilladelsens vilkår, der omfatter strandfodringen, er overført til
kystbeskyttelsestilladelsen og er indarbejdet i denne. § 25-tilladelsen bliver godkendt i sin
helhed og vil blive offentliggjort. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil, som nævnt tidligere,
kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive grundejere.
Grundejerne kan, når de ansøger om individuel hård kystbeskyttelse, benytte projektets § 25–
tilladelse.
Høring og offentlig inddragelse
Der har i perioden 2017 - 2021 været afholdt en række offentlige møder i de tre kommuner,
hvor der blev orienteret om Nordkystens Fremtid.
Byrådene i de tre kommuner har besluttet at fremme projektet i 2020 (Halsnæs Kommune 16.
december 2021 punkt 857, Gribskov Kommune 10. december 2021 punkt 157 og Helsingør 20.
december 2021 punkt 14).
Kystmyndighederne har sendt ansøgningsmaterialet inkl. udkast til bidragsfordeling, udkast til §
25-tilladelse mm. i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 11. marts til den 6. maj 2025. Der
har i høringsperioden været afholdt borgermøder i de tre kommuner (Halsnæs Kommune 31.
marts, Gribskov Kommune 2. april og Helsingør Kommune 3. april). Høringssvar indkommet i
høringsperioden er blevet behandlet og svar samt kommentarer findes i hvidbogen (Bilag 5).
De væsentligste emner, samt om det har medført ændringer i projektet, beskrives kort
herunder:
Bidragsfordeling (emne 1-3 og 22 i hvidbogen): Mange grundejere stiller bl.a. spørgsmål
til rimeligheden af, at kun grundejere i første række skal bidrage. Ledningsejere (fx vand,
el og teleledninger) stiller spørgsmål til, hvorfor de skal bidrage. Høringssvarene har ikke
givet anledning til ændringer i projektet, da myndighederne vurderer, at nytteprincippet i
kystbeskyttelsesloven er fastholdt. Dog har svarene forårsaget enkelte tilretninger for
specifikke matrikler, og beskrivelsen af ledningsejernes bidrag er blevet specificeret i
administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag 2).
Natur og miljøpåvirkninger (emne 4 – 13 i hvidbogen): Nogle argumenterer bl.a. for, at
der benyttes for store kornstørrelser af fodringssandet, at projektet har en negativ
påvirkning af bundfauna, fisk og ålegræs, og at projektet øger frigivelse af næringsstoffer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da ansøger
efterfølgende har redegjort yderligere for, at projektet ikke har væsentlige påvirkninger af
natur og miljø.
Kystbeskyttelsesmetode, fodringsstrækninger og behov (emne 18 – 20 i hvidbogen):
Valget af strandfodring som metode i forhold til andre kystbeskyttelsesmetoder (fx høfder,
stenrev), spørgsmål til det vestligste startpunkt for strandfodringen samt anfægtelser af
generelt behov for tilførsel af materiale. Høringssvarene har ikke givet anledning til
ændringer i projektet, da ansøger efterfølgende har redegjort fyldestgørende for, hvorfor
projektet er nødvendigt i den ansøgte form.
Strandfodringslag (emne 29 i hvidbogen): Det er i høringssvar anført, at projektet er for
omfattende til, at vedligeholdelsesfodringerne kan varetages udelukkende af
strandfodringslaget. Høringssvarene har ikke givet anledning til at foreslå ændringer i den
politisk besluttede model for organisering af vedligeholdelsesfodringerne. Der vil dog blive
sat en proces i gang i kommunerne for at undersøge mulige alternative løsningsmodeller
for organiseringen af vedligeholdelsesfodringerne med henblik på evt. senere politisk
drøftelse.
§ 25-tilladelsen (emne 35 og 36): Uddybning og præciseringer af tilladelsens vilkår.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, udover tilretninger af
vilkårene i § 25-tilladelsen.
Læsevejledning til bilag:
Bilag 1: Tilladelsen til kystbeskyttelse til Nordkystens Fremtid.
Bilag 2: Administrationsgrundlaget om bidragspligt.
Bilag 3: Udkast til vedtægter for strandfodringslaget.
Bilag 4: § 25 - tilladelse til Nordkystens Fremtid.
Bilag 5: Hvidbogen med høringssvar til Nordkystens Fremtid.
Økonomi
Ressourceforbrug i form af arbejdstid for kommunens ansatte finansieres af udvalgets
samlede budget.
Gribskov Kommune har som bygherre besluttet at finansiere 75 % af anlægget
i kommunen.
Tilladelsen vil medføre, at kommunen som grundejer bidrager på lige fod med andre
grundejere jævnfør bidragsfordelingen. Kommunens egenandel som grundejer er
budgetlagt med vedtagelse af Budget 2026 - 2029.
Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025)
Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023)
Høringsperiode og høringsparter
Se sagsfremstilling.
Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Projektet Nordkystens Fremtid understøtter flere af målsætningerne i Gribskov Kommunes
udviklingspolitik og klimaplan. Gennem sandfodring og kystbeskyttelse bidrager projektet til at
bevare strande og naturområder, som er centrale kvaliteter i kommunen, og som samtidig er
udfordret af den stigende erosion langs kysten. Projektet understøtter dermed ambitionen
Grønne Gribskov med naturen i centrum, hvor naturen betragtes som en væsentlig
forudsætning for det gode liv og udviklingen af kommunens erhverv. Samtidig bidrager
projektet til ambitionen Gribskov på verdenskortet ved at sikre de landskaber og
kyststrækninger, der udgør en væsentlig ramme for turisme og friluftsoplevelser. Endelig er
projektet et centralt element i kommunens arbejde med klimatilpasning og understøtter
målsætningen i Klimaplanen om at styrke kommunens robusthed over for klimaforandringer
frem mod 2050.
Beslutning
Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling på indstillingens punkt 1
For: Alle (23)
1. Godkendt.
Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling på indstillingens punkt 2 samt 2a 2c
For: A, B, C, F, I, M, NG, V, Æ, Ø (21)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: O (2)
2, 2a, 2b, 2c Godkendt.
Fravær med stedfortræder: Lars Bregnbak (Æ) fraværende. Bruno Bomholdt (Æ) deltog i
mødet som stedfortræder for Lars Bregnbak. Lars Nielsen (C) fraværende. Simon
Mortensen (C) deltog i mødet som stedfortræder for Lars Nielsen.
Tidligere behandlinger
Beslutning fra Plan, Miljø og Klimaudvalget, den 25. aug. 2021, punkt 56:
1. Anbefalet.
Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 25. august 2026, punkt 69:
2., inkl. 2.a, 2.b og 2.c
For: A, C, F, NG, V (5)
Imod: ingen (0)
Undlod at stemme: O (1)
Anbefalet.
Fraværende: Lars Bregnbak (Æ)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 1. september 2026, punkt 131:
1. Anbefalet.
Afstemning om anbefaling fra Teknisk Udvalg (indstillingens punkt 2 samt 2a - 2c)
For: A, C. F, I, NG, V, Æ, Ø (10)
Imod: Ingen (0)
Undlod: O (1)
Anbefalet.
Kilde: Gribskov Kommune, Byråd, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.