Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, Gribskov

2. budgetopfølgning 2026 - Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ÆLDRE, SOCIAL, SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET: 1. at godkende budgetopfølgningen

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende budgetopfølgningen
Hvem
Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, Gribskov Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ÆLDRE, SOCIAL, SUNDHEDS- OG
FOREBYGGELSESUDVALGET:
1. at godkende budgetopfølgningen

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger denne sag for Ældre, Social, Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget, så udvalget kan forholde sig til udviklingen i økonomi og aktivitet.
Det forventede forbrug er opgjort inklusive de forventede overførsler til 2027.
Budgetopfølgningen bygger videre på årets første budgetopfølgning og de udfordringer, der
blev rejst her.
Status på Byrådets beslutning om generel tilbageholdenhed
Byrådet besluttede på møde den 24. juni 2026, at besparelser på 12 mio. kr. søges realiseret
på tværs af organisationen gennem generel tilbageholdenhed, herunder fleksibelt
ansættelsesstop.
Center for Sundhed og Omsorg og Center for Beskæftigelse og Social har arbejdet målrettet
med at udvise tilbageholdenhed af udvalgets områder. Det har resulteret i stillingsudsættelser
af for eksempel ny hjemmeplejeleder, barselsvikariater og øvrige vakancer. Derudover er flere
kompetenceudviklingsaktiviteter aflyst eller udskudt, en række abonnementer på fagmedier
opsagt og forplejning til diverse arrangementer er stoppet. Der er udvist mådeholdenhed for ca.
1,0 mio. kr. på udvalgets område. Beløbet er indarbejdet i nedenstående prognose.
2. BUDGETOPFØLGNING

Administrationen forventer et merforbrug på 33,9 mio. kr. i 2026 på Ældre, Social, Sundhedsog Forebyggelsesudvalgets område. Ved 1. budgetopfølgning forventede vi et merforbrug på
40,9 mio. kr. Merforbruget på 33,9 mio. kr. svarer til en afvigelse på 2,9 pct. Med undtagelse af
Helhedsplejen er merforbruget eksklusive virksomheder, idet de har overførselsadgang af
deres mer- eller mindreforbrug mellem regnskabsår.
Merforbruget på 33,9 mio. kr. uddybes nedenfor.

AFVIGELSEN SKYLDES I AL VÆSENTLIGHED FØLGENDE FORHOLD:
Nedenfor beskrives forventningerne til de enkelte rammer på udvalgets område:
Administration
Administrationen forventer et merforbrug på 2,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 4,5 pct.
Væsentligste årsager til afvigelsen:
2,2 mio. kr. bl.a. som følge af finansiering af IT systemer inkl. indkøb af nyt KMD
planlægningssystem.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ved denne budgetopfølgning:
Rammen har gennem flere år været udfordret af stigende IT-udgifter, der ikke længere kan
dækkes af færre lønmidler. Budgettet til 2027 er i forbindelse med godkendelsen af Budget
2027-2030 blevet opjusteret med yderligere 1,5 mio. kr. til IT-udgifter.
På trods af tilbageholdenhed ses mådehold ikke tydeligt af prognosen, idet der har været
uforudsete personaleudgifter, omkostninger til analyser vedr. de 20 dyreste enkeltsager samt
sager om midlertidige botilbud og udgifter til kammeradvokat i forbindelse med en sag om
mellemkommunal refusion. Det er uforudsete udgifter, der ikke har været tildelt budget, men
som er håndteret indenfor budgettet grundet den generelle tilbageholdenhed.

Pleje og Omsorg
Administrationen forventer et mindreforbrug på 13,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2,1
pct.
Væsentligste årsager til afvigelsen:
Merforbrug:
5,0 mio. kr. flere udgifter til hjemme- og sygepleje end budgetteret. Budgettet afspejler
den forventede demografiske udvikling. Merforbruget forventes at være på
hjemmeplejeområdet. Årsagen skyldes hovedsageligt dels forhøjede forløbstakster, dels
efterregulering til private leverandører for 2025. Prognosen er under forudsætning af, at
igangværende initiativer om effektiv drift fastholdes. På trods af, at der forventes lavere
aktivitet og derfor et mindre forbrug end budgetteret til sygeplejeydelser, kan det ikke
opveje det samlede merforbrug til hjemmepleje.
1,3 mio. kr. flere tilskud til egne hjælpere i forhold til budget, idet efterspørgslen er steget
markant i år i forhold til tidligere år.
1,1 mio. kr. flere udgifter i forhold til afsat budget til kommunale fuldfinansieringsydelser
(KFF) til regionen primært grundet somatiske og psykiatriske ventedage.
Færdigbehandlede borgere på somatiske hospitaler har i årets første måneder ikke
kunne hjemtages rettidigt, idet der var fuld belægning på de somatiske pladser på
Gribskov Rehabiliteringscenter.
0,6 mio. kr. flere udgifter til befordring i forhold til budget, hvilket bl.a. skyldes, at antallet
af kørsler efter sundhedsloven i gennemsnit pr. måned er steget betragteligt i forhold til
sidste år.
0,5 mio. kr. flere udgifter til visiterede madydelser i forhold til budget, idet der i finansloven
for 2026 blev fastsat en maksimal egenbetaling på 50 kr. pr. hovedret for borgere i eget
hjem gældende pr. 1. januar 2026. Som konsekvens heraf forventes der 0,5 mio. kr.
færre indtægter. Finanslovsforslaget blev vedtaget efter vedtagelse af Budget 2026.
Kommunen har modtaget 1,5 mio. kr. midler til tiltaget i forbindelse med
midtvejsreguleringen 2026. Tiltaget forventes dog kun at være en yderligere omkostning
på 0,5 mio.kr.
Mindre forbrug:
19,0 mio. kr. afsat budget til demografimidler, der blev tilbageholdt og derfor ikke blev
specificeret ud på ydelsesområder, idet det ved årsskiftet var usikkert, hvordan
Ældrelovens endelige påvirkning af forbruget ville blive.
1,5 mio. kr. færre udgifter vedrørende især ikke-kropsbårne hjælpemidler og indstillede
indretningsmæssige ændringer af borgers bolig ved opståede funktionsnedsættelse i
forhold til afsat budget, idet der ikke forventes bevillinger til boligændringer, biler og IThjælpemidler som antaget i budgettet.
0,4 mio. kr. færre udgifter i forhold til budget til plejehjemspladser, primært fordi
belægning på egne plejehjem har været lavere, og fordi der er udvist mådehold til
bevilling af fast vagt. Mindreforbruget opvejes af en højere belægning på friplejehjem i år
samt en stigning i udgifter til køb af pladser i andre kommuner.
0,5 mio. kr. flere refusionsindtægter i forhold til budget, idet det lovgivningsmæssigt nu er
muligt at søge 100% statsrefusion på borgere fra Ukraine, der bor på plejehjem.

0,3 mio. kr. færre udgifter i alt til bl.a. bevilling af §118 ydelser og tilsyn i forhold til budget,
idet der opleves lavere efterspørgsel, og at udgifter til tilsyn er reduceret, efter ydelsen er
overgået til region Østdanmark til hvert 5. år. Endelig er der mindre nedjusteringer af
forbruget i diverse tilskudspuljer bl.a. grundet forventet mådehold.
0,1 mio. kr. færre udgifter i alt til træningsydelser i forhold til budget. Den primære årsag
til afvigelsen er, at §83a træning er overgået til forløb i hjemmeplejen. Mindreforbruget
opvejes af flere udgifter til sundhedslovstræning og flere forløb til borgere med erhvervet
hjerneskade end vanligt.
0,1 mio. kr. i alt færre udgifter på flere af delrammens mindre poster.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ved denne budgetopfølgning:
Budgettet til 2027 er i forbindelse med godkendelsen af Budget 2027-2030 blevet
opjusteret 0,5 mio. kr. DUT-midler til madydelser for borgere i eget hjem som
kompensation for maksimal egenbetaling for hovedret, jf. Finanslov 2026.
Ved budgetopfølgning 1 var det forventet, at alle visiterede borgere i hjemmeplejen ville
været overgået til Ældreloven ved udgangen af august måned. Det forventes nu først at
være opfyldt ved udgangen af 2026.
Voskne med særlige behov
Administrationen forventer et merforbrug på 15,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 5,5 pct.
Væsentligste årsager til afvigelsen:
Merforbrug:
25,1 mio. kr. flere udgifter til voksne med særlige behov i forhold til afsat budget, der til
dels skyldes en faldende budgetprofil i forhold til 2025. Forbruget har ikke kunne tilpasses
den faldende budgetprofil for 2026. Der er en stigning i udgifterne til botilbud, der primært
skyldes, at indsatserne er blevet dyrere. Derudover forventes der flere udgifter til
aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og støtteforanstaltninger. Der
forventes mindreforbrug til BPA- og hjælpeordninger, der dog ikke kan opveje de
stigende udgifter til voksne med særlige behov.
1,0 mio. kr. flere udgifter til misbrugsbehandling hovedsageligt som følge af, at flere
borgere ønsker at komme i behandling for deres stofmisbrug.
0,2 mio. kr. flere udgifter til befordring af borgere med særlige behov.
Mindreforbrug:
11,0 mio. kr. flere indtægter i statsrefusion i forhold til afsat budget, idet der tilsvarende
forventes flere udgifter til ydelser til voksne med særlige behov, hvortil der gives refusion.
0,1 mio. kr. færre udgifter i forhold til afsat budget til undervisning af borgere med særlige
behov.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ved denne budgetopfølgning:
Budgettet til 2027 er i forbindelse med godkendelsen af Budget 2027-2030 blevet
opjusteret sådan, at der er i alt netto 23,3 mio. kr. mere i budget i 2027 end i 2026 til at
modstå dels demografi, dels det stigende udgiftspres på rammen.
Der arbejdes med en række tiltag for at nedbringe merforbruget såsom løbende
tilpasning af kommunens tilbud, analyse af de 20 dyreste foranstaltninger, kvalitetssikring
af bevillingspraksis samt styrkelse af implementeringen af tidligere besluttede indsatser.
Kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet

Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,2 pct.
Væsentligste årsager til afvigelsen:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved årets begyndelse meldt ud, hvad Gribskov
Kommune dels vil blive aconto opkrævet for, dels vil blive efterreguleret for vedr. 2025.
Under forudsætning af, at efterreguleringen tilfalder kommunen i regnskabsåret 2026, vil
summen af efterregulering og aconto opkrævninger bevirke 0,4 mio. kr. færre udgifter i
forhold til afsat budget på rammen.
Virksomheder
Administrationen forventer et merforbrug på 30,3 mio. kr.
Væsentligste årsager til afvigelsen:
Merforbrug:
I Helhedsplejen forventes et merforbrug på 30,3 mio. kr. Helhedsplejen har været
underlagt en stor forandring i forbindelse med planlægning, overgangsperiode og den
løbende implementering af plejeforløb i forbindelse med Ældreloven. Alle borgere
forventes at være re-visiteret ved udgangen af 2026. Det forventes, at størstedelen af
borgerne vil overgå til plejeforløb efter Ældreloven. Årsagen til merforbruget er
hovedsageligt, at det faktiske tidsforbrug i de nye forløbspakker er højere end det
forventede tidsforbrug, der er planlagt pr. forløb, og som Helhedsplejen afregnes for. Der
er indført flere greb for på sigt at opnå økonomisk balance i Helhedsplejen. Økonomien
forventes i balance i takt med, at modellen er fuldt ud implementeret, og arbejdsgangene
er blevet tilpasset.
Sociale tilbud indgår i denne budgetopfølgning som værende i balance i forhold til
korrigeret budget, idet hovedparten af de sociale tilbud har overførselsadgang af mereller mindreforbrug mellem regnskabsår. Administrationen forventer, at de sociale tilbud
til sammen vil forøge deres gæld med 6,9 mio. kr. i 2026. Administrationen forventer
derfor, at der i alt vil blive søgt om overførsel af merforbrug på i alt 21,9 mio. kr. til 2027 i
forbindelse med Regnskab 2026 til de tilbud, der har overførselsadgang mellem
regnskabsår.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ved denne budgetopfølgning:
Der er i Helhedsplejen fokus på økonomistyring overordnet set og pr. team.
Helhedsplejens indtægter for at levere ydelser svarer ikke overens med deres udgifter til
at levere dem. Det anvendte tidsforbrug pr. forløb er større end det tidsforbrug, der er
afsat til forløbet, og som Helhedsplejen afregnes for. Der er derfor igangsat tiltag, hvor de
enkelte teams har implementeret styringsværktøj, så det er muligt at følge tidsforbruget i
forhold til afregningen tæt. I enkelte teams er tidsforbruget allerede tilpasset, og det
forventes, at tidsforbruget ligeledes tilpasses i de øvrige teams.
Udgifterne til tomgangspladser er den overvejende udfordring for botilbuddene for at sikre
budgetoverholdelse. Botilbuddene arbejder bevidst med at undgå tomgangspladser, og
der er nedsat et fælles styringsfora mellem myndighed og Gribskov Kommunes botilbud

for at forsøge at sikre en hurtig visitering til tilbuddene i det omfang, det er muligt.
OMPLACERINGER OG TILLÆGSBEVILLINGER
Der søges ikke om omplaceringer eller tillægsbevillinger i denne budgetopfølgning.

Økonomi

Økonomien fremgår af indstillingen og sagsfremstillingen herover.

Lovgrundlag
LBK nr 13 af 05/01/2026 (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse) § 40, stk. 1-3
Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ)

Kilde: Gribskov Kommune, Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.