På dagsordenen 27. oktober, Beskæftigelsesudvalget, Gribskov
Rådighedsbeløb - orientering
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET: 1. at tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen til efterretning.
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget for Beskæftigelse og Unge besluttede den 28. oktober 2025, pkt. 38, at
administrationen fremover skal regulere Gribskov Kommunes vejledende rådighedsbeløb én
gang årligt på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset.
Administrationen bruger de vejledende rådighedsbeløb som rettesnor, når kommunen
behandler ansøgninger om personlige tillæg efter pensionslovene og enkeltydelser efter
Aktivloven eller Integrationsloven.
Særskilte rådighedsbeløb efter kontanthjælpsreformen
På samme møde besluttede udvalget under pkt. 39 at indføre særskilte vejledende
rådighedsbeløb for grupper, der er omfattet af de kontanthjælpsniveauer, som blev indført med
kontanthjælpsreformen den 1. juli 2025.
Det gælder:
borgere, der modtager kontanthjælp på mindstesatsen, fordi de ikke opfylder det
skærpede opholdskrav og beskæftigelseskravet i Aktivloven
hjemmeboende unge under 30 år
unge under 30 år, der modtager grundsats uden tillæg.
Formålet med de særskilte rådighedsbeløb er at undgå, at bevilling af enkeltydelser generelt
kompenserer for den nedgang i kontanthjælpen, som følger af reformen. Beslutningen
understøtter dermed reformens intention om at styrke det økonomiske incitament til at komme i
uddannelse eller arbejde.
De særskilte rådighedsbeløb ændrer ikke på, at administrationen i hver enkelt sag skal
foretage en konkret og individuel vurdering efter lovgivningen. De vejledende beløb kan derfor
ikke i sig selv afgøre, om en borger har ret til hjælp.
Sådan anvender administrationen rådighedsbeløbene
De vejledende rådighedsbeløb indgår som en rettesnor i administrationens vurdering af, om en
borger har et økonomisk behov for hjælp.
Administrationen beregner borgerens rådighedsbeløb ved at sammenholde indkomsten efter
skat med de godkendte faste udgifter, eksempelvis husleje, vand, varme og
forsikringer. Rådighedsbeløbet skal herefter dække borgerens øvrige udgifter til eksempelvis
mad, tøj, frisør, dagligvarer, fritidsaktiviteter, afdrag på gæld og andre daglige udgifter.
Kommunens vejledende rådighedsbeløb giver administrationen et fælles udgangspunkt for
vurderingen af borgerens økonomiske situation.
Administrationen skal i alle sager foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren
har ret til et personligt tillæg eller en enkeltydelse. Det forudsætter samtidig, at borgeren
opfylder lovgivningens øvrige betingelser for at modtage hjælpen.
De kommunale rådighedsbeløb er derfor alene vejledende. De sikrer et fælles udgangspunkt
for vurderingen, men kan hverken erstatte den konkrete og individuelle vurdering eller
lovgivningens øvrige betingelser.
Regulering af rådighedsbeløbene for 2027
Administrationen beregner rådighedsbeløbene hvert år i december på baggrund af
forbrugerprisindekset for november. Dermed er de nye beløb kendt, inden de træder i kraft den
1. januar det efterfølgende år.
Udviklingen i forbrugerprisindekset betyder, at rådighedsbeløbene både kan stige og falde fra
år til år, da prisudviklingen både kan stige og falde.
De foreløbige beregninger viser, at der forventeligt vil ske en lille stigning i rådighedsbeløbene
grundet udviklingen i forbrugerindekset.
Tabel 1 og 2 viser de vejledende rådighedsbeløb, som udvalget godkendte i oktober 2025.
Beløbene blev på daværende tidspunkt beregnet med udgangspunkt i udviklingen i
forbrugerprisindekset frem til august 2025.
Tabel 1a og 2a viser, hvordan rådighedsbeløbene ville udvikle sig, hvis de blev reguleret på
baggrund af forbrugerprisindekset fra august 2025 til august 2026. Tabel 1a og 2a er derfor
beregningseksempler, der illustrerer den forventede prisregulering. De udgør ikke en
fastsættelse af de endelige rådighedsbeløb for 2027.
For rådighedsbeløbene i tabel 1a er der anvendt to forskellige reguleringsprocenter. Det
skyldes, at beløbene blev fastsat på forskellige tidspunkter:
De rådighedsbeløb, som var gældende før udvalgets beslutning i oktober 2025, er
reguleret med 2,05 pct. Dette svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra august
2025 til august 2026.
De særskilte rådighedsbeløb for unge under 30 år og for borgere på mindstesatsen blev
først indført ved udvalgets beslutning i oktober 2025. De beløb kan derfor kun reguleres
fra oktober 2025 til august 2026, hvor forbrugerprisindekset steg med 1,68 pct.
At der anvendes to forskellige reguleringsprocenter skyldes alene, at beløbene har forskellige
udgangspunkter for prisreguleringen.
Tillæggene til hjemmeboende børn i tabel 2a er reguleret med 2,05 pct., svarende til
udviklingen i forbrugerprisindekset fra august 2025 til august 2026.
I tabellerne er der desuden indsat en række med betegnelsen Forskel. Denne række viser den
beløbsmæssige ændring mellem de rådighedsbeløb, der blev godkendt i oktober 2025 (tabel 1
og 2), og de beregnede, prisregulerede beløb (tabel 1a og 2a).
Forsørgelsesgrundlag
Gifte
Samboende Enlige
(tilsammen) pr. person
Unge u/30 år Unge u/30 år - Grundsats Hjemmeboende
uden tillæg
Kontanthjælp og andre
Kontanthjælp mindstesats 5.100
Pension
Tabel 1
Forsørgelsesgrundlag
Gifte
Samboende Enlige
(tilsammen) pr. person
Unge u/30 år Unge u/30 år - Grundsats Hjemmeboende
uden tillæg
Kontanthjælp og andre
Forskel
Kontanthjælp mindstesats 5.186
Forskel
Pension
Forskel
Tabel 1a
Tillæg pr. hjemmeboende barn
uagtet forsørgelsesgrundlag
Første barn Andet barn Tredje barn
(Tillæg gives til max 3 børn = 3.675) 1.575
Tabel 2
Tillæg pr. hjemmeboende barn
uagtet forsørgelsesgrundlag
Første barn Andet barn Tredje barn
(Tillæg gives til max 3 børn = 3.751) 1.607
Forskel
Tabel 2a
Administrationen beregner de endelige vejledende rådighedsbeløb for 2027 medio december
2026, når Danmarks Statistik har offentliggjort forbrugerprisindekset for november 2026.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET:
1. at tage orienteringen til efterretning.
Kilde: Gribskov Kommune, Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.