På dagsordenen 27. oktober, Beskæftigelsesudvalget, Gribskov
Status på samarbejdet med Nordsjællands Rekrutteringsservice
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET: 1. at tage orienteringen til efterretning
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen til efterretning
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Om samarbejdet:
Beskæftigelsesområdet i Gribskov Kommune har gennem flere år været en del af samarbejdet
i det fælleskommunale Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS). NRS er et samarbejde
mellem 9 nordsjællandske kommuner, som foruden Gribskov er: Allerød, Egedal, Fredensborg,
Frederikssund, Halsnæs, Hillerød og Hørsholm. NRS har 3 fastansatte medarbejdere, som er
organisatorisk tilknyttet Jobcenter Hillerød.
Hovedformålet med NRS er at servicere virksomheder på tværs af Nordsjælland ved at tilbyde
virksomheder en enkel og gratis hjælp til at finde den rette kandidat til et job gennem kun én
indgang til de 9 kommuner. NRS er et supplement til den rekrutteringsindsats den enkelte
kommune udøver. Det betyder, at kommunens jobcentre samarbejder med virksomhederne om
at sikre arbejdskraft lokalt. Lykkes det ikke, søger de bredere efter relevant arbejdskraft i
Nordsjælland/Hovedstadsområdet via NRS.
NRS samarbejder med lignende funktioner i Hovedstadsområdet og den øvrige del af Sjælland
om at finde relevante kandidater til virksomhederne. NRS tilbyder at lave en rekrutteringsaftale
med beskrivelse af opgaver og vilkår for samarbejdet med virksomheder, der løbende har
behov for at ansætte nye medarbejdere i samarbejde med jobcentrene i Nordsjælland. NRS
medvirker også til at sætte opkvalificeringsforløb i gang til henviste borgere, bl.a. med henblik
på beskæftigelse på områder, hvor der mangel på arbejdskraft.
NRS´ aktiviteter finansieres på baggrund af de deltagende kommuners indbyggertal. I 2025 var
Gribskov Kommunes andel af finansieringen 239.894 kr.
Status på mål og resultater:
Målene for 2025 var:
1. Minimum 70 procent af jobordrerne til NRS skulle besættes ved ansættelse af én eller
flere kandidater.
2. 250 kandidater i job, enten gennem NRS jobordrer, eller i forlængelse af tværkommunale
kursuskøb og efterfølgende job.
Resultatet for 2025 blev:
1. 51,5 pct. af jobordrerne blev besat
2. 267 borgere er overgået til job gennem samarbejde med NRS heraf er 182 overgået via
jobordre og 85 via opkvalificeringsforløb.
Særligt følgende brancher har rekrutteret gennem NRS samarbejdet i 2025:
Fremstillingsvirksomhed
Engros- og detailhandel
Bygge- og anlæg
Transport
NRS afholdt følgende events 2025:
ét med Hotel- og restaurationsbranchen
to events med DI-virksomheder (industrien)
Særligt for Gribskov:
8 borgere fra Gribskov Kommune er kommet i job gennem samarbejdet med NRS enten på
baggrund af en jobordre eller i forlængelse af et opkvalificeringsforløb.
Virksomhedsservice i Gribskov Kommune har dertil delt 10 jobordre i netværket hvor af 3 af
dem er besat.
I 2025 var der 5 borgere, der deltog i opkvalificeringsforløb og 12 borgere fra Gribskov
Kommune, der deltog i et events afholdt af NRS.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET:
1. at tage orienteringen til efterretning
Kilde: Gribskov Kommune, Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.