Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov

Endelig vedtagelse af Lokalplan 316.15 for plejehjem i Græsted og Kommuneplantillæg nr. 7

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT BESLUTTE: 1. at endeligt vedtage kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-37. 2. at endeligt vedtage Lokalplan 316.15 for plejehjem i Græsted.

Byggeri og lokalplanerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Endeligt vedtage kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-37.
  • Endeligt vedtage Lokalplan 316.15 for plejehjem i Græsted.
Hvem
Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT
BESLUTTE:
1. at endeligt vedtage kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-37.
2. at endeligt vedtage Lokalplan 316.15 for plejehjem i Græsted.

Sagsfremstilling

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget igangsatte på udvalgsmødet d. 7. april 2026 (pkt. 19)
udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for at muliggøre opførelse af et privat
plejehjem i Græsted.
Planforslagene blev d. 20.08.2026 administrativt godkendt til offentlig høring.
Lokalplanforslag og kommuneplantillægget har været fremlagt i offentlig høring i perioden
20.08.2026 til 17.09.2026. Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar.

Baggrund

Gribskov Kommune har solgt et areal på ca. 12.500 m2 til opførelse af et privat plejehjem.
Området er beliggende i den vestlige del af Græsted, nord for Dønnevældevej.
Rasmus Friis A/S har, på vegne af køber (Dagmarsminde), ansøgt om udarbejdelse af
lokalplan for et demensspecialiseret plejehjem.
Arealet er udbudt med vilkår om, at bebyggelsen højest må opføres i 1 etage, bebyggelsens
højde ikke må overstige 8,5 m og at bebyggelsestætheden ikke må overstige 40% for
ejendommen under et.
Planforhold
Lokalplanområdet er omfattet af gældende kommuneplanramme 3.D.03, og der er ikke
gældende lokalplan for området.

Kortet viser lokalplanafgrænsning og kommuneplanramme. Lokalplanområdet er vist med hvid
streg og kommuneplanrammen er vist med hvid stiplet streg. Lokalplanområdet udgør en
mindre del af det samlede rammeområde 3.D.03.
Kommuneplantillæg
Rammeområdet i kommuneplanen er udlagt til - og er allerede delvist udnyttet til forskellige
funktioner af offentlig service.
Den gældende kommuneplanramme fastsætter, at anvendelsen er udlagt til offentlige formål,
hvor den specifikke anvendelse er angivet til sports- og idrætsanlæg, uddannelsesinstitutioner,
daginstitutioner, religiøse institutioner og gravpladser.
For at give mulighed for etablering af et plejehjem er der parallelt med lokalplanen udarbejdet
Kommuneplantillæg nr. 7 med den tilføjelse, at anvendelse til døgninstitution også er muligt i
området. Et plejehjem betegnes som en døgninstitution i Plandatas anvendelseskategorier.
Bemærk at selvom plejehjemmet er privat uden offentlig støtte betragtes det stadig som
offentligt formål.

Da rammeområdet indeholder arealer, der er udpeget med landskabsfredning, arealer der er
beskyttet natur eller noteret som fredskov vil der være områder, der fastholdes som natur og
rekreativt område. Der tilføjes derfor ligeledes nær-rekreativt område til de specifikke
anvendelser i kommuneplanrammen for området.
Ændringen består således i at det er tilføjet "døgninstitution" og "nær-rekreativt område" til
listen over specifikke anvendelser i området, jf. Plandatas struktur for anvendelseskoder og
kategorier.
Lokalplan
Lokalplanen opdeles i to delområder, hvor delområde I indeholder adgangsvej og et offentligt
grønt område mod sydøst. Dette areal ejes fortsat af Gribskov Kommune.
Delområde II er solgt til opførelse af plejehjem.
Bebyggelse og arkitektur
Lokalplanen giver mulighed for plejehjem med op til 40 boenheder og et samlet etageareal på
maks. 2.700 m², jf. betingelser i grundsalget.
Konkret arbejdes der med en primær bebyggelse i planområdet, der inddeles i tre fritliggende
bygningsenheder, der placeres parallelt med adgangsvejen. Hver af disse 3 bygninger er ca.
700m2, og udgør en plejeenhed med 12 plejeboliger, fællesrum og personalefaciliteter.
Herudover ønskes en mindre selvstændig servicebygning til bl.a. opbevaring og
mødefaciliteter.
Mellem bygningerne indrettes en have med opholdsarealer og stiforløb, som binder området
sammen.
Lokalplanen fastsætter en facadehøjde på maks. 5 m, en kiphøjde på 7,0 m fra gulvkoten og
en maks. højde på 8,5 fra eksisterende terræn. Inden for felterne for principiel placering af
bygninger i delområde II skal der overholdes en maks. gulvkote på 33.
Bebyggelsen skal opføres med facader i træ, glat fibercement eller naturskifer med mulighed
for vinduespartier i glas. Træ skal være ubehandlet, olieret eller malet. Malet, bejdset eller
olieret træ skal holdes inden for jordfarveskalaen. Tag skal udføres som sadeltag med en
hældning på min. 10° og maks. 25°. Der gives mulighed til at sekundær bebyggelse kan
udføres med fladt tag. Tage skal udføres i tagpap, skifer eller stål. Flade tage og tage med en
hældning på under 10° skal udføres i tagpap eller stål.
Der ønskes hegning af området, og lokalplan giver mulighed for fast hegn som trådhegn eller
lign., som skal begrønnes.
Vej og parkering
Området vejbetjenes fra Dønnevældevej ad offentlig vej. Kommunen skal stå for anlæg af
vejadgangen i forbindelse med etablering af plejehjemmet, da det fortsat skal være en offentlig
vej. Denne proces kører særskilt og udføres af kommunens vejafdeling.
Parkering etableres i den sydlige del af området, og der etableres en mindre forplads foran
hver plejeenhed, hvor der gøres plads til håndtering af renovation og mulighed for handicap- og
gæsteparkering.

Illustrationsplan over området med adgangsvej fra Dønnevældevej og plejehjemmets byggeri,
der er delt op i 3 bygninger samt en servicebygning længst mod nord.
Høringssvar
I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra Senior- & Ældrerådet i Gribskov
Kommune.
De overordnede synspunkter i høringssvaret er:
Rådet ønsker ikke, at kommunen ved salget mister mulighed for at kunne opføre et
kommunalt plejehjem centralt placeret i Græsted.
Rådet ønsker ikke, at der opføres et privat plejehjem, da der kan være en overvægt at
beboere, der flytter til fra andre kommuner, mens det fortsat er Gribskov Kommune, der
skal bære en del af den økonomiske udgift.
Rådet mener, at byggeriet bliver stort og ikke i pæn arkitektur, og at det vil virke
skæmmende i oplevelsen af landskabet og det visuelle kig til kirken.
Bearbejdning af høringssvaret og administrationens bemærkninger kan ses i bilag med

Hvidbog med behandling af høringssvar til kommuneplantillæg og lokalplan.
Det fulde høringssvar fra Senior- & Ældrerådet kan ses i bilag til sagen.
Lokalplan og Kommuneplantillæg vedlægges ligeledes som bilag.
Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at byggeriet indpasser sig fint i landskabet og vil skabe et naturligt
samspil med byggeriet med botilbud og børnehave på Kirkeleddet. Lokalplanen regulerer ikke
ejerform, og den kan efterfølgende både rumme privat eller offentligt plejehjem. Beslutning om
salg af grund og tilladelse til privat plejehjem er ikke en del af plansagen, men er behandlet i
særskilt politisk proces.
Administrationen anbefaler, at der ikke foretages ændringer i planerne, og at
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-37 og Lokalplan 316.15 for plejehjem i
Græsted vedtages endeligt.

Lovgrundlag
Planloven LBK 2024-05-29 nr. 572.
Kommuneplan 2025-37 for Gribskov Kommune, ramme 3.D.03 for område ved Græsted Kirke
og Præstegård

Høringsperiode og høringsparter
Planforslagene har været i høring i 4 uger.

Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Vores Gribskov beskriver, at I Gribskov Kommune har vi plejehjem, hvor livet leves med
værdighed, nærvær og hjemlighed. Derfor kalder vi det plejehjem og ikke plejecentre. Projektet
udformning med opdeling i mindre enheder med maksimalt 12 boligenheder i hver er i god tråd
med intensionen om at skabe hjem for de plejekrævende borgere.

Kilde: Gribskov Kommune, Plan, Miljø og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.