Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. maj, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund

Orienteringssag: Orientering om medlemstal for 2023

Medlemstallet for idrætsforeningerne (DIF-DGI) i Guldborgsund Kommune går frem med 682 medlemmer i 2023, så der nu tilsammen er 22.243 medlemmer i kommunens 154 idrætsforeninger i DGI og DIF.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om foreningernes medlemstal 2023 til efterretning.
Hvem
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Tirsdag 21. maj 2024
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
1. at tage orienteringen om foreningernes medlemstal 2023 til efterretning.

Sagsfremstilling

Den nye opgørelse over medlemstallene for 2023 viser fremgang både for idrætsforeninger samt øvrige folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune.
Ifølge opgørelsen i Guldborgsund Kommunes portal som tager udgangspunkt i følgende foreningstyper: Godkendte Folkeoplysende foreninger, godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler, godkendte folkeoplysende rideklubber, registrerede folkeoplysende foreninger samt selvorganiserede grupper stiger medlemstallet med 3,7%. Stigningen betyder, at der nu er 1.285 flere medlemmer i foreningerne i Guldborgsund Kommune.
I forbindelse med projektsamarbejdet med DGI og DIF om Bevæg dig for Livet kigges der også særskilt på de foreninger, som er medlem af DGI og DIF. Her tages der udgangspunkt i CFR (Centrale Forenings Register) medlemstallene. I Guldborgsund Kommune er der fremgang i idrætsforeningernes medlemstal på 3,2%. Stigningen betyder, at der nu er 682 flere medlemmer i idrætsforeningerne i Guldborgsund Kommune.
I Guldborgsund Kommune er medlemstætheden nu på 37,2% og dermed højere end de 35,8% medlemstætheden var i 2022. Det er første år, hvor foreningernes medlemstal rammer over før-Corona tal (2019), og Guldborgsund er dermed godt på vej mod målsætningen i den nye i Bevæg dig for Livet vision.
Det er gået markant fremad med medlemstallene for de 19-24 årige - hele 12,7% fremgang. Dette er særligt positivt, da målgruppen er meget svær at få ind i foreningslivet og efterfølgende fastholde. Medlemstætheden for gruppen er også steget, og er med 45,5% på vej mod 50 % af aldersgruppen.
Det er lykkedes at få 9% flere 60-69 årige ind i foreningslivet i Guldborgsund Kommune. Denne målgruppe vokser i Guldborgsund Kommune, og derfor er det særligt glædeligt, at flere i denne gruppe har fundet vej ind i foreningslivet. 30,9% af gruppen er en del af foreningslivet, og der er derfor stadig et stort potentiale for at få flere med.
Den eneste målgruppe, som er gået tilbage i antal medlemmer for DGI og DIF foreninger, er de 7-12 årige, som har en lille tilbagegang på 1,4%. Medlemstætheden for denne målgruppe er stadig meget høj på 94,9%. Målgruppen er en del af den nye Bevæg dig for Livet vision som der fortsat vil blive arbejdet videre med.

Sammenhæng til politiske strategier

Som visionskommune er Guldborgsund bevidst om, at hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i 25-50-75.

Derudover er der også et ønske om, at styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Dette er også en af Bevæg dig for livets kerneopgaver.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Taget til efterretning

Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 21. maj 2024, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.