Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. december, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund

BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING TIL FOKUS-PULJEN OM TREÅRIG BEVILLINGSAFTALE 2025-2027, SYDFALSTERS TURIST- & ERHVERVSFORENING

Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget godkendte på mødet d. 22. august 2023 (sag 100) at indgå dialog med ansøgere om flerårige bevillingsaftaler.

Budget og økonomiKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende bevilling af tilskud på 137.450 kr. i hvert af årene 2025-2027 til Sydfalsters Turist- & Erhvervsforening.
  • Tilskuddet bevilges fra og reserveres i FOKUS-puljens budget 2025-2027.
Hvem
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Tirsdag 17. december 2024
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
1. at godkende bevilling af tilskud på 137.450 kr. i hvert af årene 2025-2027 til Sydfalsters Turist- & Erhvervsforening.
2. at tilskuddet bevilges fra og reserveres i FOKUS-puljens budget 2025-2027.

Sagsfremstilling

Sydfalsters Turist- & Erhvervsforening
Sydfalsters Turist- & Erhvervsforening (STEF) varetager turismerelaterede arrangementer og aktiviteter på Sydfalster, primært Marielyst. Mange af STEF's medlemmer er lokale erhvervs- og forretningsdrivende.
Foreningens aktiviteter tjener til at skabe liv og oplevelser for både lokale og besøgende. Dertil har aktiviteterne også til hensigt at generere omsætning for de lokale erhvervsdrivende gennem de besøgende, der tiltrækkes via foreningens aktiviteter. Foreningens arrangementer er placeret, sådan at de falder sammen med turistsæsonen, men også højtider og helligdage fordelt på resten af året, således at Sydfalster ikke kun er en sommerdestination.
Foreningen samarbejder med Visit Lolland-Falster om at udvikle og markedsføre aktiviteterne, ligesom lokale frivillige bidrager til afviklingen af arrangementer.
Ansøgning
I det vedhæftede bilag 2 (Udkast til treårig bevillingsaftale, STEF) ses en liste over de arrangementer med tilhørende budgetter, der er ansøgt om tilskud til. STEF ansøger om 200.000 kr. årligt til arrangementerne, der har et samlet budget på 300.100 kr. De resterende 100.100 kr. finansieres af STEF selv.
Der indstilles til et årligt tilskud på 137.450 kr. ud af de ansøgte 200.000 kr., hvilket skyldes en individuel vurdering af arrangementernes og udgifternes berettigelse til tilskud.
Udgifterne til arrangementerne 'Flagning' og 'Warnemünde Kulturbesøg' er trukket fra, da de hhv. vurderes som almindelig drift samt af STEF selv defineres som et netværksarrangement, hvilket også regnes som drift.
Underholdningsudgiften til arrangementet 'Gadeteaterfestival' er ligeledes trukket fra, da denne udgift er STEF's almindelige bidrag til Nykøbing F. Gadetaterfestival.
Arrangementerne 'Madens Folkemøde' og 'Afterski' er trukket fra i deres helhed, da de ikke har været afholdt tidligere. Efter almindelig tilskudspraksis indgås der ikke treårige bevillingsaftaler om tilskud til arrangementer, der ikke har været 'testet af' og derved ikke har vist deres værd eller været evalueret på. Viser det sig, at arrangementerne er succesfulde, kan de behandles i en fremtidig ansøgning om en treårig bevillingsaftale.
Dertil er udgifterne til julelys, juletræer, jernfødder til juletræer samt juleudsmykning ifm. arrangementet 'Juletræstænding' trukket fra, da disse udgifter er almindelig juleudsmykning i Marielyst og derved regnes som almindelig drift og ikke særskilt arrangementsunderstøttende.
Trækkes de nævnte arrangementer og udgiftsposter fra den samlede arrangementsoversigts udgifter på 300.100 kr., er det resterende og tilskudsberettigede beløb 137.450 kr.

I FOKUS-puljen resterer der inden udvalgsmødet hhv.:
• 1.837.461 kr. til udmøntning i 2025 • 2.173.000 kr. til udmøntning i 2026 • 3.238.000 kr. til udmøntning i 2027
Der henvises til andre sager på udvalgets dagsorden.
Særlige forhold
STEF's ansøgning om tilskud til afvikling af deres aktiviteter, kommer på baggrund af en omprioritering af driftsmidler. Visit Lolland-Falster har til og med 2023 ydet et økonomisk bidrag på 550.000 kr. årligt til driften af STEF's turismefremmende aktiviteter samt til den drift af turistkontoret i Marielyst, som STEF varetog. Fra 2024 er dette bidrag ophørt, ligesom man har valgt at nedlægge turistkontoret.
På Økonomiudvalgets møde d. 8. januar 2024 (sag 8) har STEF fået bevilget driftstilskud i 2024 (150.000 kr.), 2025 (300.000 kr.) og 2026 (300.000 kr.).

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen understøtter kommunens kerneopgave samt Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalgets strategi 2022-2026 med pejlemærket:
• "via dialog og partnerskaber at arbejde for at videreudvikle og udnytte landsdelens store turismeog bosætningspotentiale".

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Godkendt.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Ansøgning
  • Offentlig Offentlig
  • Udkast til treårig bevillingsaftale, Sydfalster Turist og Erhvervsforening FOKUS-Puljen og Landdistriktspuljen - oversigt flerårige bevillinger 2025-2027

Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. december 2024, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.