Besluttet 24. september, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund
BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING OM ANLÆGSBEVILLING OG FRIGIVELSE AF RÅDIGHEDSBELØB - FLYTNING AF BIBLIOTEK & BORGERSERVICE I STUBBEKØBING
Sagen forelægges Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget med henblik på at beslutte, at Bibliotek & Borgerservice fraflytter de nuværende lokaler på Dosseringen 3 og flytter til Søndre Pavillon på Stubbekøbing skole.
Skoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid
Bydele i sagen: Stubbekøbing
Steder i sagen: Dosseringen
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende at Bibliotek & Borgerservice fraflytter de nuværende lokaler på Dosseringen 3 og flytter til Søndre Pavillon på Stubbekøbing Skole.
- Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 4,349 mio. kr. til flytning af eksisterende skolelederkontorer, renovering og ombygning af Søndre Pavillon, og at finansieringen sker via anlægsreserven i budget 2024.
- Hvem
- Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 24. september 2024
- Status
- Besluttet. Fraværende: Ingen Et flertal bestående af Ole K. Larsen (V), Katrine Burmann (A), Emma Holm (C) anbefaler indstillingen. Laura Ljung (L) tager forbehold. Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O) kan ikke godkende indstillingens punkt 1 og 2, da vi ønsker, biblioteket i Stubbekøbing bevarer sin nuværende placering, idet en flytning til Stubbekøbing Skole ikke vil bidrage til udvikling og styrkelse af landdistrikterne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
1. at godkende at Bibliotek & Borgerservice fraflytter de nuværende lokaler på Dosseringen 3 og flytter til Søndre Pavillon på Stubbekøbing Skole.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 4,349 mio. kr. til flytning af eksisterende skolelederkontorer, renovering og ombygning af Søndre Pavillon, og at finansieringen sker via anlægsreserven i budget 2024.
Sagsfremstilling
Det er en politisk indsats, at landdistrikterne skal udvikles og styrkes. I Stubbekøbing betyder det, at der er ved at blive udarbejdet en helhedsplan for udviklingen af området, og hvor aktiviteter og brug af bygninger på havnen på det gamle rådhus og skolen er i fokus.
Forslag
Flytning af Bibliotek & Borgerservice til Søndre Pavillon vil give mere liv til Landsbyordningen og mulighed for at skabe flere og nye fællesskaber. Samtidig vil bibliotekets placering på skolen - tæt på eleverne gøre det nemmere at arbejde med indsatsen "Børns læsning". Udlån af materialer til børn er for de samlede børnebiblioteker i Guldborgsund gennemsnitligt faldet med 37% i perioden 2014 – 2022. Efter sammenflytning af Væggerløse bibliotek og skolebiblioteket er udlån af børnematerialer i Væggerløse steget 30 %. Dette forventes ligeledes at kunne ske ved en flytning i Stubbekøbing.
Udviklingen af det samlede antal fysiske udlån i Stubbekøbing er i perioden 2014 til 2023 faldet fra 31.856 udlån i 2014 til 14.897 udlån i 2023.
Arkitektens forslag er, at Bibliotek & Borgerservice placeres i Søndre Pavillon, der udgør ca. 200 m2. Udlånsområderne på Dosseringen udgør ca. 500 m2. Plantegning vedhæftes som bilag. På trods af færre m2, vil biblioteket i Søndre Pavillon fortsat fremstå som et attraktivt, aktuelt og relevant tilbud. Landsbyordningens øvrigt lokaler herunder 2 foredragssale samt køkken er til rådighed for biblioteks aktiviteter og arrangementer.
Det vedhæftede notat, som uddyber projektet, har været fremsendt til Center for Børn & Læring, der har haft punktet på Skolebestyrelsesmøde, og skolen glæder sig til samarbejdet med Bibliotek & Borgerservice.
Af orienteringssag i Udvalget for Børn og Unge fremgår det at, "Skolen stiller sig positivt over for Bibliotek & Borgerservice’ indflytning, og stiller gerne ledige lokaler til rådighed, for derigennem at bidrage til, at skolen bliver rammen om et kulturcentrum på Nordøstfalster. Skolen har store forventninger til den synergieffekt, som samarbejdet med Bibliotek & Borgerservice forhåbentlig giver for byens børn og voksne."
Placeringen af Bibliotek & Borgerservice i Søndre Pavillon med adgang fra Elversvej gør, at Bibliotek & Borgerservice både bliver rettet mod skolen og mod byen. Lokalerne egner sig til biblioteksformidling og taler godt ind i det nye koncept "book dit bibliotek".
I indretningen af Bibliotek & Borgerservice genanvendes som udgangspunkt nuværende inventar.
Proces
Ledelsen på Stubbekøbing Skole samt ledelsen i Bibliotek & Borgerservice har i foråret 2024 været inddraget i 3 workshop, som danner baggrund for arkitektfirmaets oplæg til en rokade.
Flytningen af Bibliotek & Borgerservice til Stubbekøbing skole vil primært have indflydelse på de 3 biblioteksformidlere og 2 borgerserviceformidlere, som arbejder på denne lokation. Biblioteksformidlerne dækker samlet 30 timer om ugen i Stubbekøbing heraf 16 timer med betjening. Borgerserviceformidlerne dækker samlet 14 timer om ugen heraf 4 timer med betjening. Biblioteksformidlerne har undervejs i forløbet været orienteret på biblioteksmøderne efter hvert møde med skolen. Desuden har de 3 primære biblioteksformidlere i Stubbekøbing været til særskilt orienteringsmøde den 6. juni. Notat om anbefaling af flytning har været udsendt til alle medarbejdere og LokalMedudvalg den 22. august inden drøftelse af punktet på LokalMEDmøde den 4. september. Tidsplan for projektet vedhæftes som bilag.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen understøtter kerneopgaven og understøtter Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalgets strategiske pejlemærker om at
• arbejde for et varieret kultur-og fritidsliv med mulighed for, at alle kan deltage • understøtte fællesskaber i landdistrikterne gennem eksempelvis kultur- idræts- og fritidstilbud
Økonomi
Ved igangsætning af flytningen af Bibliotek & Borgerservice ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 4,349 mio. kr. i budget 2024, hvor finansieringen sker via anlægsreserven.
HØRING Sagen har været fremsendt til LokalMED og alle medarbejdere i Bibliotek & Borgerservice den 22. august og været drøftet på LokalMED møde den 4. september 2024. Medarbejderne har vedhæftede bemærkninger.
Beslutning
Fraværende: Ingen Et flertal bestående af Ole K. Larsen (V), Katrine Burmann (A), Emma Holm (C) anbefaler indstillingen.
Laura Ljung (L) tager forbehold.
Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O) kan ikke godkende indstillingens punkt 1 og 2, da vi ønsker, biblioteket i Stubbekøbing bevarer sin nuværende placering, idet en flytning til Stubbekøbing Skole ikke vil bidrage til udvikling og styrkelse af landdistrikterne. Vi mener, biblioteket med sin nuværende placering vil kunne få en central rolle som kulturelt knudepunkt på havnen i samspil med det øvrige fremvoksende kulturliv, som på sigt vil udvikle Stubbekøbing og fremme bosætning og derigennem også styrke skolens position.
Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen ønsker at bruge standsningsretten og sende sagen til byrådet.
UDVALGTE
Bilag
- Offentlig Notat - rokade Stubbekøbing Skole Offentlig Medarbejdernes bemærkninger til flytningen af Stubbekøbing Bibliotek Offentlig Tidsplan for projekt Offentlig plan Stubbekøbing Bibliotek
Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 24. september 2024, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.